William S. Knudsen, Signius Vilhelm Poul Knudsen, 25.3.1879-27.4.1948. William S. Knudsen, en immigrant der begyndte på vilkår som millioner andre, fik i Amerika en karriere, en position og en indflydelse inden for industrien som langt overgår hvad andre danskfødte har nået derovre. Og under anden verdenskrig blev hans betydning for de allieredes sejr af samme størrelsesorden som de øverste militære og politiske lederes.

Allerede under skolegangen i Farimagsgades kommuneskole, København, viste William S. Knudsen fremragende evner. Han blev kontorist i en engros-cykelforretning, Chr. Achen, hvor halvbroderen Simon Knudsen var prokurist. Med sin interesse for mekanik var han bl.a. med til at bygge og bruge den første tandem i København. Februar 1900 rejste han til Amerika hvor han de første par år var beskæftiget bl.a. som nitter på Seabury skibsværftet der byggede torpedobåde, derefter ved Eriebanens lokomotivværksted i Salamanca ved New York. August 1902 blev han ansat ved John R. Keims fabrik for cykeldele i Buffalo og blev snart formand, senere værkfører. I fritiden perfektionerede han sig i engelsk og arbejdede ihærdigt på sin uddannelse som ingeniør, bl.a. ved korrespondancekursus. På fabrikken blev efterhånden alle tekniske udregninger overladt til ham, og 1906 blev han den egentlige leder af fabrikken. Han lagde mærke til, at cyklerne begyndte at tabe terræn til fordel for automobilerne, blev selv ivrig bilist og lod Keim-fabrikkerne følge med i udviklingen. Han havde allerede da sat sig ind i principperne for masseproduktion, og fabrikken fremstillede automobildele så hurtigt industrien kunne aftage dem. Blandt kunderne var Fords fabrikker som efterhånden aftog hele produktionen, og 1911 købte Henry Ford Keim-fabrikken, utvivlsomt især for at sikre sig William S. Knudsen og hans organisationstalent. I Detroit satte han sig ind i Fords metoder og startede derefter en Ford-samlefabrik i Buffalo. Den var så glimrende organiseret at Ford næste år overdrog ham at bygge samlefabrikker rundt om i staterne. Det blev til 14 i løbet af to år, og herved vandt han omfattende erfaringer og udviklede en evne til at behandle medarbejdere i alle grader som blev værdifuld under hans videre løbebane.

Kort efter USAs indtræden i første verdenskrig udførte William S. Knudsen en bedrift ved i løbet af to måneder at opføre et helt nyt fabrikskompleks for Ford i Dearborn; han anlagde veje, byggede barakker, installerede maskiner og påbegyndte en serie små undervandsbåde ("Ford's Eagle Boats"). Da krigen var forbi blev William S. Knudsen produktionschef for Fords T-model med 80.000 arbejdere under sig og en årsgage på 50.000 dollars. Han var Fords højre hånd og havde i usædvanlig grad de mange arbejderes tillid. Under et ophold i Danmark forestod han oprettelsen af Ford-samlefabrikken i København (1919), ligesom han senere foranledigede, at General Motors lagde deres skandinaviske samlefabrik her (1923). Derved fik Danmark i 1920erne balance mht. im- og eksport af automobiler.

Under depressionen 1920–21 foretog Ford store indskrænkninger og mange afskedigelser, og uoverensstemmelser herom førte til, at William S. Knudsen forlod Ford i marts 1921. Han blev leder af Ireland & Matthews Manufacturing Co. og fik ved en leverance til General Motors kontakt med denne store koncern der netop var kommet under hovedindflydelse af Du Pont. GM skulle nu prøve at overtage Fords succes med en billig, masseproduceret vogn, og et år efter at William S. Knudsen havde forladt Ford sad han som vice president og general manager for Chevrolet Motor Company med samme gage som hos Ford. 1922 fordoblede han fabrikkernes produktion til 480.000 vogne, og 1927 var den 1.180.000. I koncernen steg hans stjerne år for år, og under de store strejkeuroligheder i vinteren 1936–37 stod han som den betydeligste skikkelse på arbejdsgivernes side, en personlighed som også arbejderne uvilkårligt havde respekt for. 1933 blev han executive vice president for General Motors Corp., og 5.5.1937 nåede han toppen som præsident for GM, der var verdens største industriforetagende med 230.000 arbejdere.

Efter at præsident Roosevelt i maj 1940 var begyndt at forberede USAs indtræden i anden verdenskrig, kaldte han William S. Knudsen til Washington og bad ham indtræde i US Defence Commission, og januar 1941 blev han chef for det nyoprettede Office of Production Management. Trods betænkelighed i hans nærmeste kreds gav han afkald på topposten i GM, og i en politisk sfære der var ham fremmed, arbejdede han nu for en symbolsk årsgage af en dollar lige til sejrsåret 1945 med en enorm opgave: Organiseringen af hele krigsmaterielproduktionen til USA og dets allierede. Sammen med en kreds af industrifolk og administratorer prioriterede han opgaverne. De store automobil- o.a. fabrikker skulle omstilles til krigsproduktion efterhånden som bygninger, maskiner og værktøj kunne fremskaffes. Begyndelsesfasen bragte megen skepsis og kritik, men indførelsen af værnepligten, låne- og lejeloven og endelig det japanske overfald på Pearl Harbor gjorde materielbehovet klart for de bredeste kredse. Under William S. Knudsens overledelse produceredes stadig voksende mængder af artilleri, tanks ("Grant" og "Sherman"), panservogne, jeeps, fly ("Flying Fortress"), krigs- og fragtskibe ("Liberty"). Knudsen, der efterhånden fik myndighed over ca. 11 mio. arbejdere, opnåede i det første halvandet år en produktionskapacitet på højde med hvad Tyskland havde brugt fem år med svære afsavn til at nå. Fx voksede produktionen af militærfly i årene 1940–44 fra knap 7000 til over 100.000 årligt, hvortil kom en kvart million motorer. Imidlertid var der i efteråret 1941 indledt en omorganisering der i januar 1942 førte til, at William S. Knudsen måtte indtræde som et af medlemmerne i en nyoprettet krigsproduktionskommission, men samtidig som den første civilist i USAs historie udnævntes til generalløjtnant. I de følgende år foretog han hyppige og lange rejser til fabrikkerne og de oversøiske krigsskuepladser for at inspicere produktionen og dens effektivitet.

1.6.1945 fratrådte William S. Knudsen sin post i Washington og vendte hjem til Detroit. Forinden havde han to gange modtaget Amerikas højeste civile udmærkelse, Distinguished Service Medal, og i Detroit blev han 21.6. storstilet fejret med deltagelse af generalstabschef George C. Marshall og vicekrigsminister Robert P. Patterson. 8.-17.8. var han i København hvor han talte ved et stort ungdomsmøde, blev hyldet af frihedsbevægelsen, udnævntes til æresmedlem af Industriforeningen, Dansk ingeniørforening og Kgl. dansk automobilklub og af kongen modtog storkorset. På fødehuset, Voldmestergade 26, afsløredes en mindeplade. William S. Knudsen vendte tilbage til General Motors som bestyrelsesmedlem, men hans virke var herefter rent rådgivende.

I mellemkrigsårene havde William S. Knudsen næsten hvert år besøgt København, og han var meget aktiv for danske interesser i USA, især fra 1940 da han deltog i organiseringen af de danskfødte amerikaneres støtte til Danmarks fremtidige befrielse og havde betydning ved sine informationer til de øverste amerikanske ledere om Danmarks situation. William S. Knudsen støttede bl.a. Udvandrerarkivet i Ålborg. Hans navn blev knyttet til et optagelseshjem for børn ved Skørping, åbnet 5.7.1951 og rejst for midler fremskaffet af hans venner og familie gennem den danske afdeling af det amerikanske Red barnet og ved bortlodning af amerikanske biler. I Detroit gav William S. Knudsen store bidrag til filantropiske og kirkelige formål og stod 1929 bag opførelsen af Epiphany Lutheran Church, Woodward, hvorfra han blev bisat.

William S. Knudsen viste helt fra de unge år ualmindelige evner på tekniske og organisatoriske områder. Tillige var han musikalsk, interesseret i litteratur, dyrkede friluftsliv, og både dengang og siden havde familielivet stor betydning for ham. I denne balance på baggrund af en fast karakter og en stærk fysik arbejdede han sig utrætteligt længere frem end de fleste. Som motto i sit våben som storkorsridder satte han "Flid og ærlighed".

Familie

William S. Knudsen blev født i København (Jac.), døde i Detroit og er begravet på Acacia Park kirkegård. Forældre: toldbetjent, tidl. bødker Knud Peter Knudsen (1837–1908, gift 1. gang med Caroline Emilie Holmquist, 1832–75) og Augusta Pauline Regine Zølner (1853–1934). Gift 1.11.1911 i Buffalo med Clara Elizabeth Euler, født 15.5.1883 i Buffalo, N.Y., død 17.4.1950 i Detroit, d. af skræddermester Carl Euler og Elizabeth.

Udnævnelser

R. 1930. K2. 1937. S.K. 1945.

Ikonografi

Mal. af John S. Coppin, 1945 (Fr.borg). Tegn. af Otto Christensen og af Hans W. Larsen, 1945. Buste af Hans W. Larsen (General Motors, København). Foto.

Bibliografi

William S. Knudsen i The American mag., juni 1939 (også som særtryk m. titlen: If I were 21). – Ch. Wertenbaker i The saturday evening post, Philadelphia 17.4.1937. Ingeniøren, 1937 149f. Joost Dahlerup i The American Scand. good-will mag., N.Y. sept. 1940. J.C. Granholm i Berl. tid. 23.2. og 2.3.1941. Life mag. 31.3.1941. Huberto Kay i Dinamarca, Buenos Aires juli 1941. Hans Rude: William S. Knudsen, 1945. Karl Larsen: America ... here I come! William's adventures in America, Detroit 1946 (privattryk). A. Sporon-Fiedler: Den danske bevægelse i de foren, stater i besættelsesårene, 1947. Norman Beasley: Knudsen, N.Y. 1947 (anm. af Roger Nielsen i Politiken 13.7. s.å.). Robert C. VanderKloth: This is Knudsen, Detroit 1979 (pjece). Povl Westphall: 100-året for William S. Knudsen, 1979 (pjece).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig