Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Troels Marstrand

Oprindelig forfatter PKJen
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Troels Marstrand, Troels Caspar Daniel Marstrand, 13.5.1815-23.8.1889, industridrivende. Født i Kbh. (Helligg.), død på Frbg. (Trin.), begravet i Kbh. (Ass.). M. blev straks efter konfirmationen skriverdreng på en onkels kontor i Skælskør, men gik nogle år efter i bagerlære i Køge. 1835 drog han som vandrende svend gennem Nordtyskland og arbejdede længere tid i Berlin. Da han 1837 vendte hjem, blev han kontorist hos politimesteren i Helsingør, til han 1839 overtog bageriet i Silkegade som det efter faderens død var lykkedes moderen at bevare i slægtens eje. Det fik under hans ledelse hurtigt en betydelig produktion navnlig af rugbrød og skibsbrød, og 1850 forenede han det med en dampmølle. Bageriet var udsat for større ildsvåder 1849 og 1856, og efter den sidste solgte M. den gamle slægtsgård og købte Vodroffs mølle som han drev med god fortjeneste. Da møllen 1865 ligeledes ødelagdes ved en ildebrand fik han her ved et interessentskabs hjælp indrettet et hvidtølsbryggeri som dreves under firmanavnet Troels Af., indtil det 1884 ved købet af bryggeriet Aldersro omdannedes til A/S M.s Bryggerier. M. var dog længe inden dette tidspunkt udtrådt af interessentskabet. Aktieselskabet gik 1891 op i De forenede Bryggerier og bryggeriet på Vodroffsvej dannede indtil 1975 rammen om Kongens Bryghus' virksomhed. M. tog i sine yngre år livligt del i tidens rørelser hvor man gerne fandt ham på den liberale fløj. 1857 var han inden for Industriforeningen virksom for næringsfrihedens indførelse, og 1862 var han medindbyder til Frihandels-foreningen af 25.3., i hvis første bestyrelse han indtrådte. Han valgtes 1847 til oldermand i Kbh.s bagerlav og virkede her bl.a. for ophævelsen af den såkaldte "svendekro" der af ham betegnedes som "et hæsligt Samlingssted for Svir og Spil". Allerede 1851 fratrådte han imidlertid "som altfor lidt vaskeægte Laugsbroder" (Jacob Marstrand). Endvidere var han medlem af borgerrepræsentationen 1857-63. Efter Vodroffs mølles brand 1865 måtte M. af helbredshensyn ofte over længere perioder frigøre sig fra det daglige arbejde, og under de rejser som han i den anledning foretog, kom han bl.a. i livlig forbindelse med højskolerne i Askov og Vallekilde. Han købte Fredsholm ved Helsingør hvor en større familiekreds samledes. I en levnedsskildring som udkom på hans 70-års fødselsdag har han givet ikke alene en interessant slægtskildring, men også en åbenhjertig selvbiografi der viser ham som et særpræget, livligt begavet menneske, påvirket af Adam Smith og N. F. S. Grundtvig.

Familie

Forældre: kommerceråd, mekaniker Jacob M. (1770-1829) og Petra O. Smith (1778-1847). Gift 1. gang 7.11.1845 i Kbh. (Helligg.) med Caroline Emilie Carlsen, født 7.5.1812 i Kbh. (Fred. ty.), død 21.10.1859 sst. (Trin.), d. af snedkermester Peter C. (1787-ca. 1817) og Kristine Marie Müller (1785-1871). Gift 2. gang 24.9.1880 i Horsens med Sofie Emilie Jansen Tiaden, født 5.5.1829 i Stege, død 21.2.1902 på Frbg. (Trin.) (gift 1. gang 1857 med forpagter på Ussinggård Vilhelm Frederik Balthazar Eggertsen, 1830-60), d. af maler Tobias Jansen T. (ca. 1787-1850) og Anna Johanne Brun (1798-1879). - Bror til Osvald J. M. og Wilhelm M.

Ikonografi

Afbildet på silhouet af familien 1820 og på tegn. 1845 og på mal. s.m. mor og søskende af W. Marstrand. Mal. af Marstrand 1845 og 1863. Mal. af J.Roed, 1874. Foto.

Annonce

Bibliografi

Selvbiografi i T. M.: Slægten Marstrand, 1885 (ny udg. 1915) 18-124. - Karl Meyer: De foren, bryggerier 1891-1916, 1916. Jacob Marstrand: Tilbageblik gennem et langt liv, 1928. H. Hjorth-Nielsen: Kbh.s bagerlaug, 1933. - Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. Koch Jensen: Troels Marstrand i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294147