• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

S. C. Hauberg

Oprindelige forfattere EKJo og SoAg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

S. C. Hauberg, Sophus Christopher Hauberg, 28.12.1848-7.3.1920, industridrivende. Født i Kbh. (Frels.), død i Kbh., begravet sst. (Vestre). H. blev student 1867 fra Sorø, cand. phil. 1868, var stud. polyt. 1868–71, forlod 1871 Polyteknisk læreanstalt og tog plads ved forarbejderne til anlægget af Kalundborgbanen, men opgav derefter at gå civilingeniørvjen. 1872 blev han ansat som konstruktør og prokurist på firmaet Hellerung & H.s maskinfabrik i hvilken hans far var medinteressent. 1879 udtrådte hans far af firmaet og overdrog H. sin part deri, men 1884 udtrådte også H. og byggede i løbet af 1885 under firmaet S. C. Haüberg sin egen maskinfabrik på Tagensvej, navnlig med elektroniske anlæg som hovedbranche. 1888 overdrog han sin fabrik til aktieselskabet H. Rudolph Koefoed & Co. i Meinungsgade, og under navnet Koefoed & H. fortsattes driften af begge fabrikker med H. som enedirektør. Efter adskillige heldige driftsår hvori H. navnlig forstod at bringe en af selskabets specialiteter – fabrikationen af centrifuger -frem til at blive en udmærket indtægtskilde, gik firmaet Koefoed & H. 1897 sammen med firmaet Marstrand, Helweg & Co. og dannede A/S Titan hvori H. vedblev at være direktør indtil han 1916 trak sig tilbage.

H. var en dygtig og fremskuende forretningsmand. 1887 erhvervede han koncession på Sølvgadens sporvej og dannede i begyndelsen af 1888 et aktieselskab som fik linjen udført. Han havde også videregående planer; da forslaget om anlæg af en Storstrømsbro 1910 blev forkastet i folketinget med 49 stemmer for og 49 imod indgav H. andragende om koncession på anlægget af en sådan bro hvilket imidlertid 1914 blev afslået af ministeriet. H. interesserede sig i det hele meget for offentlige anliggender. Han var et virksomt medlem af Toldreformforeningen, i flere år dens formand, og udarbejdede i begyndelsen af 90erne sammen med N. Neergaard og A. Peschcke Køedt forslag til ændringer i toldloven. Skønt industridrivende var han imod de høje beskyttelsessatser og ivrig tilhænger af en moderat værditold. Inden for forretningslivet blev der i ikke ringe grad lagt beslag på H.; han var således medlem af bestyrelserne for A/S H. E. Gosch og Co.s Tændstikfabrikker, A/S Vølund, Frbg. Sporvejs- og Elektricitets A/S, Det danske Mælkekompagni, Det danske Elektricitetskompagni, Sejlskibsselskabet Hippalos, A/S De Ibsenske Grunde i Gentofte Sg., formand for Kontrolkommissionen for Frederiksholms Teglog Kalkværker samt medlem af bankrådet for Kbh.s Låne- og Diskontobank. Det der vil bevare H.s navn længst er dog hans virksomhed i arbejdsgiverorganisationens tjeneste. Han var en af de første der rejste spørgsmålet om en organisering af de kbh.ske fabrikanter inden for jernindustrien, og 15.1.1885 dannedes Foreningen af fabrikanter i jernindustrien i Kbh. 1889 blev H. medlem af bestyrelsen og var 1900–03 dens formand, æresmedlem fra 1916. Dette var kun udgangspunktet for en videre udvikling der 1902 førte til dannelsen af Sammenslutningen af arbejdsgivere inden for jern- og metalindustrien i Danmark hvis formand H. var 1902–04, og endelig til dannelsen af Industrifagene 1906 som H. ligeledes var formand for fra dens stiftelse til sin død. Men kronen på det organisatoriske arbejde satte han ved sin virksomhed inden for Dansk arbejdsgiver- og mesterforening (nu Dansk arbejdsgiverforening). Han trådte ind i forretningsudvalget 1906, blev 1907 foreningens næstformand, da etatsråd Niels Andersen (1835–1911) afgik som formand, og efter snedkermester Kaspar Rostrups død 1911 blev han formand for Arbejdsgiverforeningen hvilken stilling han beklædte til sin død. Ved H.s død udtalte hans efterfølger bogtrykker H. Langkjær bl.a.: "I Forhandlingens Kunst var han Mester", og dette udtryk var rammende. Når alle udveje syntes spærrede fandt han ofte nye veje som bragte forhandlingerne i gang igen hvortil hans vittighed og slagfærdighed i diskussionen hjalp ham. Uagtet H. mangfoldige gange, ikke mindst under den store lockout 1899 og i øvrigt mange gange senere, var genstand for voldsomme personlige angreb i arbejdernes presse kom han godt ud af det med arbejdernes ledere og ligeledes med arbejderne selv på de af ham ledede virksomheder. Ved mange lejligheder lykkedes det ham ved sin fremragende forhandlingsevne at undgå konflikter eller bringe løbende konflikter ud af verden, således fx den store bygningssnedkerkonflikt 1907, som borgmester J. Jensen og H. som mæglere lykkeligt bragte til ende. H. havde som formand den vanskelige opgave at lede Arbejdsgiverforeningen under første verdenskrig og i de første efterkrigsår i hvilken periode prisniveauet steg, ofte i store spring, hvad der bevirkede at arbejderne stillede krav om betydelige løntillæg. Navnlig 1919 var i så henseende et for arbejdsgiverne meget vanskeligt år, og de store indrømmelser som H. gik med til i dette år var genstand for stærk kritik. Han vil dog stedse blive bevaret i erindringen som den store organisator hvem æren i første række tilkommer for industriens organisering, og som den mand hvis forhandlingsevne har dannet skole inden for arbejdsgivernes rækker. Det arbejde han således udførte for sine standsfæller var hans livs store interesse, og det var måske en lykke for ham at han ikke overlevede sin afsked med Arbejdsgiverforeningen. 1904 udgav H. under det let gennemskuelige mærke S. C. H. en interessant skildring af De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i København ligesom han i talrige artikler i dagspressen har taget til orde for arbejdsgivernes interesser. H. var formand for Soransk samfund fra 1908 til sin død.

Familie

Forældre: apoteker, senere etatsråd Jørgen Christian H. (1814–99) og Margrethe Sophie Arboe (1818–1910). Gift 1. gang 25.11.1875 i Glasgow med Elizabeth (Lizzie) Thomson Bruce, født 23.2.1854 i Wick, Skotland, 128.1.1878 i Kbh., d. af Alexander B. og Jeannie Thomson. Gift 2. gang 14.4.1883 i Kbh. (Frue) med Ellen Sophie Kastrup, født 29.1.1853 i Kbh. (Frue), død 12.4.1942 i Horsens, d. af grosserer Theodor Peter Christian K. (1820–80) og Flora Marie Schoustrup (1827–81). – Bror til P. H.

Annonce

Udnævnelser

R. 1907. DM. 1911.

Ikonografi

Afbildet på P. S. Krøyers mal., Industriens mænd, 1902–04(Fr.borg). Mal. af Otto Bache, 1904 (Foren, af fabrikanter i jernindustrien i Kbh.) og 1912 (Dansk arbejdsgiverforen.). Skitse af samme. Afbildet på tegn. af Alfred Schmidt, 1920 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

S. C. H. i Mit hjem I, 1911 31–33. – Arbejdsgiveren, 1918 897–901; 1920 85–87 94–98. H. P. Prior og M. Ballin i Tidsskr. for industri, 1920 57–59. Alexis Leth m.fl. i Soranerbl. IV, 1920 89–93. Berl. tid. 8.3.1920. Politiken s.d. Socialdemokraten s.d. København s.d. Sophus Agerholm og A. Vigen: Arbejdsgiverforen. 1896–1921, 1921. Søren Christensen: Sammenslutn. af arbejdsgivere indenfor jern- og metalindustrien 1902–27, 1927. Hjalmar V. Elmquist: Industrifagene 1906–31, 1931. Mogens Lebech: Titan, 1947 59–76 263–70. – Virksomhedsark. på Danm.s tekn. museum og i Erhvervsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Korr Johansen, Sophus Agerholm: S. C. Hauberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290893