Palle Møller

Kommentar til artiklen om Palle Møller og Nørre Mølle

Nørre Mølle, Bryrup Sogn Skanderborg Amt

En del af kendskabet til historien om Nørre Mølle i Skanderborg Amt, Bryrup Sogn stammer fra Emil Fischers artikel: ”Bidrag til Bryrup Mølles og Nørre Mølles Topografi og Historie” fra ”Samlinger til Jydsk Topografi og Historie, 3. række 1. bind 1896-1898.”

Emil Fischers på mange måder udmærkede artikel er desværre behæftet med væsentlige fejl, som ukritisk er blevet genfortalt forskellige steder op gennem historien (bl.a. Trap Danmark og Aksel E. Christensen: Industriens Historie i Danmark). Det handler især om forholdet mellem Peter Vilhelm Høvinghof og Palle Møller og om en anden mølle i Bryrup Sogn, Bryrup Mølle.

Emil Fischer burde måske selv have anet uråd, for at få dele af historien til at passe, må han konkludere, at Nørre Å (Salten Å) løber fra øst mod vest, hvor det omvendte er tilfældet.
Jeg har i øvrigt selv jord til Salten Å i Fogstrup tæt ved møllestedet, som i 1792 blev til Katrinedal, opkaldt efter Mathilde Cathrine Erasmine, som var ejeren, Henrik Muhle Hoffs 17-årige hustru, der døde i forbindelse med en fødsel.

Høvinghof havde i 1699 været i København for at overtale Chr. V. til at sælge ham et øde møllested i Bryrup Sogn, hvor han ville oprette en kornmølle. Det var ikke nemt, men da han desuden i merkantilismens ånd lovede at oprette et manufaktur, accepterede kongen.

Uheldigvis tog Høvinghof fejl af åen og det gamle omløb, så han fik bygget sin bolig på den forkerte side af åen, nemlig på jord til Fogstrup By i Them Sogn. Det medførte strid med bønderne i Fogstrup og Tømmeby, og amtmand Jørgen Grabow i Skanderborg sendte sin unge fuldmægtig Palle Møller af sted for at mægle. Ikke alene fik Palle Møller et forlig i stand, men han påtog sig også på møllegrunden at lade oprette og drive et manufaktur, som var betingelsen for at Høvinghof kunne nyde skatteprivilegier på sin kornmølle.

Emil Fischer skriver i sin artikel, at der opstod strid mellem Palle Møller og Høvinghof om anvendelsen af vandkraften, men med åens vandføring på mellem 500 og 1500 l/sek. og gode muligheder for opdæmning var der mere end rigeligt vand til begge og under alle omstændigheder umuligt at tilbageholde vand til skade for en nedstrøms mølle, og forholdet mellem de to var efter alt at dømme stadig udmærket.
Imidlertid ønskede Palle Møller at udvide manufakturet, og det var der ikke plads til på Nørre Mølles grund, men det lykkedes Møller at købe en grund, der skiftevis blev kaldt kaldt Nør Møllehus og Møltoften, umiddelbart opstrøms, hvor han så ville lægge manufakturet.

Høvinghofs problem har med al sandsynlighed været, at hvis manufakturet flyttedes fra det lejede sted hos Høvinghof og til et nyt sted, som Palle Møller søgte om, ville Høvinghof ikke længere kunne holde sit løfte til kongen og være skattebegunstiget, så der blev nu en lang og interessant sag om Palle Møllers nykøbte jord, som Høvinghof nedlagde forbud mod til brug for mølledrift, idet ham mente, at Møltoften i virkelighen var del af Nørre Mølles grund. Spørgsmålet var så, om der før havde været en selvstændig mølle på stedet? Der blev 7. januar 1717 en vidneafhøring med hukommelse tilbage i mands minde, op til 70 år, altså flere generationer tilbage, som sandsynliggjorde, at der tidligere havde været indtil flere møller i området, som var gået under navnene Møllehusene og Hjulhusene. Det kom bl.a. frem, at der havde været en mølle ved Fløjelshøj, som var stufjord på sydsiden af åen tilhørende Aarhus Domprovsti.

Palle Møller tilbød at lade den første manufaktur blive liggende på lejet jord og fortsætte med at betale leje, men sagen mellem Palle Møller og Høvinghof blev ordnet, så Palle Møller købte Høvinghofs grund og mølle.
Omkring 1730 var Palle Møllers kompleks så stort, at der var 11 møllehjul i gang. I en opgørelse i 1737 beskriver en taksationskommite på fire medlemmer, at anlægget, der nu hed Møllersdals fabrikker bestod af:

Våningshuset Møllersdal 20 fag med værksted og redskaber til 2 kobbersmede.
Købberværket 11 fags hus, stor og lille vandhammer, 2 smedeesser, 4 bælge, 1 stampe, 1 slibesten og 3 vandhjul, hvorved værket drives. Der kunne forarbejdes 2 skippund kobber (ca. 160 kg) om ugen. (Desuden fortælles om 2 vandhamre ved kobberværket).
Høleværket, 5 fags hus, 1 esse, 2 bælge med redskab. 2 vandhjul. Fire karle kunne ugentligt forarbejde 12 dusin høleer.
Nagelsmedeværket, 4 fags hus 1 dobbelt esse, 2 bælge, 1 slibesten, 2 vandhjul til at drive værket og slibestene. Redskaber for 6 nagelsmede. På dette værk kunne to karle dagligt forarbejde 500-1200 søm alt efter størrelsen fra 5 tommer til 2 tommer.
Hølesmedens våning 9 fag med udhuse, 15 dag.
En kornmølle, Nør Mølle og derved endnu
Et jernværk af 8 fags hus med 2 esser, 2 bælge, 2 vandhjul.
Desuden opgives store mængder kul og andre beholdninger.
Økonomien var stærkt skiftende, og efter Palle Møllers død i 1757 kom skiftende ejere, og rådmand i Aarhus, Rasmus Erichsen Müller købte møllen i 1769 og nedlagde den kort efter. Han ejede desuden Harlev Mølle, hvor til han formentlig flyttede maskineriet. Desuden lagdes en klausul, at der ikke måtte opstemmes vand, så langt Fogstrup markskel strækker sig. Alle gårdene i Fogstrup var erhvervet og forblev sammen med mølleejendommen, som nu under Caspar Lohmann blev en herskabelig bolig, frem til udskiftningen, hvor gårdene solgtes til fæsterne..

Bryrup Mølle, Bryrup Sogn, Skanderborg Amt.

Møllestedet Bryrup Mølle sydøst for Nørre Mølle lå ikke ved Nørre Å/Salten Å men dels ved en kilde, dels ved en bæk fra Velling Igelsø, og møllen skiftede flere gange navn mellem Krude Mølle (tidligere, i slutningen af 1500-tallet, havde den været krudtmølle) og Bryrup Mølle. Den var Skanderborg Rytterdistrikts kornmølle og har aldrig været ejet af Palle Møller, men købtes af Caspar Lohmann i , som uden det store held etablerede et hølemanufaktur, som hurtig blev nedlagt. I begyndelsen af 1800-tallet var den til gengæld Skanderborg Amts største valkemølle i mængde af forarbejdet uldtøj.
Caspar Lohman ejede også Møllersdal (Palle Møllers navn for ejendommen), men først efter, at møllerne var nedlagt.

Dette og meget mere, som er baseret på studier i diverse arkiver, især Rigsarkivet) kan der læses om i min bog fra 2003 Vandmøllerne ved Salten Å, 175 sider. Eget Forlag: Forlaget Vinden Vender.

Bogen omhandler;
Nørre Mølle/Katrindedal, side 14-70, Bryrup Mølle/Krude Mølle, side 71-79, Skærbæk Mølle, Sillerup Mølle og Lykkensprøve side 80-100, Ansø Mølle side 101-136, Møllerne ved Lystrup Å side 137-147.