P.F. Lunde, Peter Frederik Lunde, 3.5.1803-21.9.1893, industridrivende, socialpolitiker. Født i Kbh. (Frels.), død sst., begravet sst. (Ass.). Tidligt forældreløs kom L. 1816 i artilleriunder-officersskolen; efter uddannelsen tjente han pligtmæssigt sine tolv år og afgik 1829 som fourer og kommandersergent. Sin tekniske interesse og begavelse havde han skaffet udviklingsmulighed ved at følge forelæsninger i Selskabet til naturvidenskabens udbredelse og en af forelæserne, H. C. Ørsted, skaffede ham lån fra den Reiersenske fond. Ved hjælp af dette og en lille medgift kunne han oprette et jernstøberi i Kbh., siden 1832 på egen grund ved den øde Farimagsvej. Ved sin agtpågivenhed over for udlandets fremskridt, ved sin evne som konstruktør og ved initiativ som forhandler var han blandt foregangsmændene for dansk industri, havde let ved at skaffe penge til udvidelser, men nåede ikke nogen konsolideret økonomisk stilling, enten så hovedskylden var adskillig uforudseelig modgang eller forretningsmæssig upraktiskhed og troskyldighed over for hårdere halse; måske har tillige hans politiske foretagsomhed, samtidig med at den gav ham en vis reklame, krævet for megen tid og tanke. Hans seks hestes dampmaskine var landets tidligste, han fremstillede den første kontinuerlige teglovn (ringovn), og navnlig blev hans granatstøbning forbilledlig for artilleriindustri. Hans anerkendte fortjenester heraf bragte ham dog ringe udbytte; selv hævdede han utrætteligt og vel med en del ret, at han var blevet tilsidesat som leverandør af hensyn til sin medbejler, statsforetagendet Frederiksværk, og sad tilbage med gælden fra prøvestøbninger og bedriftsudvidelser, foretagne i tillid til uopfyldte tilsagn. Han nødtes derved ind i andre, usikre foretagender og måtte overtage et bornholmsk kul- og teglværk der kun gav tab. Under alt dette deltog han ivrigt i det nye kommunale og politiske liv, var medstifter af Industriforeningen 1838 og medlem af Kbh.s borgerrepræsentation 1840-51 og gjorde en betydelig indsats for byens kloakering og renovation. 1846 og 1848 sad han i Roskilde stænder.

I sin fremskridtspolitik tog L. selvstændig stilling til nationalliberalismen og var, skønt stor arbejdsgiver efter tidens målestok, de små næringsdrivendes og arbejdernes mand der bidrog til at give oppositionen mod enevælden et demokratisk tilskud. Håndværkerdannelsesforeningen, stiftet okt. 1847 med ham som formand, skulle virke for oplysning i den nye tids ånd, og fra den udgik indbydelsen til de radikale Hippodrommøder og en adresse til kongen om almindelig valgret. Det var L., der 21.3.1848 i følge med andre Hippodrommænd lod de hos J. F. Schouw forsamlede nationalliberale ledere vide, "at de maatte gøre noget, ellers var der andre, der vilde". I Forslag til Forbedring af de arbejdende dassers Kaar, 1848 fremholdt han den fare for social revolution som Parisopstanden juni 1848 havde afsløret. Til ophjælpning af den rådne samfundstilstand anbefalede han en fællesrepræsentation af mestre og svende, eventuelt også af andre arbejdsgivere og lønarbejdere, med store socialøkonomiske opgaver. L. var nu de københavnske småfolks afholdte tillidsmand, og den blanding af respektfuld interesse og frygt, hvormed bourgeoisiet så hen til den vågnende "pauperisme", skaffede ham en del opmærksomhed; utvivlsomt var der også i hans tanker, uanset deres uklarhed og ufærdighed, noget der pegede frem. Ingen af Hippodrommændene blev dog valgt til den grundlovgivende rigsforsamling okt. 1848. L. selv var 1849-52 valgt til folketinget i Nyboderkredsen og fik 1850 skænket en sølvpokal af kbh.ske arbejdere, men kom ikke til at spille nogen rolle i folketinget. Hånd-værkerdannelsesforeningen og den senere stiftede Forening for arbejderklassens vel opløstes 1853, og hans virke for en pensionsordning for arbejderne med bidrag fra arbejdsgivere og stat fik intet resultat. Under krisen 1857 måtte han opgive sit bo, søgte efter at have fået det tilbagegivet 1861 at drive teglværk på Frbg. og opholdt sig 1864-69 i England uden at kunne forbedre sin stilling ved sine industrielle eksperimenter. Hjemvendt fik han på ansøgning en årlig understøttelse af 500 rdl. på finansloven som anerkendelse af sine gamle fortjenester af artilleriet, en affindeise som kun hans trang fik ham til at tage til takke med. 1870ernes arbejderrøre kaldte ham atter frem. Han skrev om samfundsreformer og stiftede 1873 Almindelig dansk velfærds-forening med ugebladet Arbejderbladet som organ. Foreningen fik en del tilslutning fra landarbejdere, navnlig i Nordvestsjælland og på Falster, men ingen længere levetid. Derefter var det væsentligste for ham planen om en livrenteordning som han kæmpede for i artikler og småskrifter. I Hovedtræk af et Levnetsløb, 1888, gjorde han bittert og ubehjælpsomt op med "Statens og Magthavernes Uretfærdighed mod Arbejderne i Almindelighed og mod en af Staten i det Store særlig fortjent Arbejdsgiver".

Familie

Forældre: tidligere kolonibestyrer i Grønland, købmand Niels Larsen L. (1750-1807) og Frederica Dorthea Svendstrup (ca. 1768-1810). Gift 27.7.1830 på Frbg. med Frederikke Louise Lundgreen, født 31.10.1792 i Kbh. (Frels.), død 30.7.1868 sst. (Helligg.) (gift 1. gang 1811 med brændevinsbrænder Nis Sørensen Dahl, 1789-1820), d. af skibstømrer Jens Andersen L. (død 1799) og Kirstine Boyesdatter (gift 2. gang 1800 med brændevinsbrænder Ole Poulsen).

Udnævnelser

R. 1888.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

P. F. L.: Hovedtræk af et levnetsløb, 1888 (selvbiografi). -O. J. Rawert: Kongeriget Danm.s industrielle forhold, 1850 166. C. Rosenberg: Danmark i 1848, 1873 (nyt opl. 1891) 136. C. Nyrop: Medd. fra industriens område, 1876, N. Neergaard: Under junigrundloven 1, 1892 (reproudg. 1973). C. E. Jensen og F. J. Borgbjerg: Socialdemokratiets årh. 11, 1904 44f 75. Villads Christensen: København 1840-57, 1912. Samme i Hist. medd. om Kbh. VII, 1919-20 290 303 305 307; sst. 2.r.V, 1931-33 463 464. G. Nørregård i Bidrag til arbejderklassens og arbejderspørgsmålets hist. 1864-1900, red. Povl Engelstoft og Hans Jensen, 1931 især 109-24. Henry Bruun: Den faglige arbejderbevægelse i Danm. indtil år 1900 I, 1938 (reproudg. 1977). - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig