Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Max Ballin

Oprindelig forfatter IEg
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Max Ballin, Max Adolph Ballin, 12.1.1865-12.4.1921, industridrivende. Født i Hamburg, død på Frbg., begravet i Kbh. (Mos. Vestre). B. blev student 1884 fra Borgerdydskolen i Kbh. og n.å. cand.phil. Adoptivfaderen var medindehaver af den betydelige garverivirksomhed M. J. Ballins Sønner, og B. foretog efter sine eksamener langvarige rejser til udlandet, bl. a. til Wien, for at sætte sig ind i garverivirksomheden. Omkring 1890 indtrådte han i ledelsen af adoptivfaderens virksomhed og blev, efter at den 1897 var omdannet til aktieselskab, administrerende direktør for selskabet. Under sit ophold i udlandet havde han sat sig ind i de da fremkomne nye metoder til garvning af læder, den såkaldte hurtiggarvning eller ekstraktgarvning der gav ringere læder, men var betydelig billigere. Uden selv at have udviklet disse metoder er B. herhjemme foregangsmanden, og hans virksomhed var en af de første i Europa der i praksis førte disse metoder ud i livet. Hans virksomhed baseredes i udstrakt grad på laboratoriekontrol, og han holdt sig i stadig kontakt med udlandets førende kemikere på disse områder. Under hans ledelse udviklede selskabet sig hurtigt. En mængde provinsgarverier der ikke havde de fornødne økonomiske og tekniske forudsætninger for at gå over til de nye industrialiserede garvningsmetoder måtte give op, og også et i Vejle anlagt hurtiggarveri blev konkurreret ud. A/S M. J. Ballins Sønner udvidedes gentagne gange. Aktiekapitalen der oprindelig var 630.000 kr. forøgedes ved udvidelser til 3,5 mill. kr. Der overtoges en fabrik i Tyskland (Wilster), to fabrikker i Sverige (Kjeflinge Skofabrik og Kjeflinge Garveri), og herhjemme erhvervedes en række virksomheder, således A/S Dansk Garverikompagni, Vejle, Em. Messerschmidt & Sønners Garveri og Danchells Kromgarveri. Ved krigens udbrud beskæftigede den B.ske virksomhed en trediedel af den danske garveriindustris samlede arbejdertal, og produktionsmæssigt var virksomhedens andel endda en del større. Driftsoverskuddet steg betydeligt gennem årene, og aktieudbyttet øgedes fra 8 til 15 %.

Den dygtighed hvormed B. havde ført sit eget firma frem til en ledende stilling i forbindelse med hans ligefremme og usnobbede væsen bevirkede at man blandt fagfæller gerne betroede ham ledelsen i det arbejde der i disse år gjordes for at opbygge industriens organisation. B. nærede meget stor interesse for disse forhold og kom på afgørende punkter til at præge udviklingen. Han var således medlem af det udvalg der 1906 skabte grundlaget for oprettelsen af Industrifagene, i hvis øverste ledelse han havde sæde indtil sin død – som næstformand fra 1915 og som formand fra 1920. Af Arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse blev han medlem 1907, og han var en af foreningens repræsentanter i det 1908 nedsatte fællesudvalg hvis arbejde resulterede i "Normer for Regler for Behandling af faglig Strid" og lov af 12.4.1910 om oprettelse af en fast voldgiftsret og om udnævnelse af en forligsmand i arbejdsstridigheder. Fra 1911 var han medlem af den faste voldgiftsret. Som en af Industriforeningens repræsentanter kom han 1911 ind i bestyrelsen for Teknologisk Institut, og fra 1916 til sin død var han formand. Trods sin stærke deltagelse i organisationsarbejdet var B. dog stadig først og fremmest lederen af sit store industriforetagende. Først ved krigen og de deraf følgende begivenheder blev denne for dygtighed og held velkendte industrimand en offentlig for-grundsskikkelse. – B. havde ved Industrirådets oprettelse 1910 fået sæde i dette, og han hørte til den kreds af industrimænd der under ingeniør Alex. Foss' førerskab var med til at præge landets økonomiske politik i disse vanskelige år. Hans evne til at koncentrere sig om det praktisk opnåelige og hans klarhed i opfattelse og udtryk gjorde ham skikket til at skabe afgørelse i situationer hvor hurtighed først af alt var nødvendig. Som medlem af Englandsudvalget (senere "det stående udvalg") deltog han i Industrirådets øverste ledelse.

I sin private virksomhed drog B. fordel af krigs-konjunkturerne. Et stort garveri anlagdes i Valby, den bearbejdede hudmængde fordobledes, og aktiekapitalen udvidedes til 10 mill. kr. 1918 kom så dannelsen af storkoncernen A/S M. J. Ballins Sønner og Hertz' Garveri- og Skotøjsfabrikker med en aktiekapital på 27 mill. kr. I vide kredse blev B. i disse år opfattet som en personifikation af varefordyrelsen, og de voldsomme angreb mod ham kulminerede ved et optrin mellem ham og professor L. Birck i Den overordentlige kommission 6.8.1918. B. var meget nedtrykt over den modvilje der herskede mod ham i offentligheden, en modvilje der i øvrigt ikke fandt genklang hos dem der ledede landet. I den stærke benyttelse af B. til officielle tillidshverv skete ingen ændring, og sine stands-fællers tillid bevarede han uændret. Men efter krigens slutning var B. en brudt mand. Hans deltagelse i det almene erhvervsøkonomiske arbejde havde, i forbindelse med tidens hele tendens, fjernet ham fra det detailarbejde hvormed han oprindelig havde bygget sin virksomhed op. Handelstransaktioner af internationalt format blev nu det virkefelt han dyrkede både fordi det store spil lokkede, og fordi hele hans koncerns indretning måtte forudsætte sådanne indtægtsmuligheder for at svare til de højstemte forventninger. Da prissammenbrudet kom viste det sig at han havde regnet fejl både med hensyn til sine egne dispositioner og til sine medarbejderes dygtighed. B. der havde vundet sit navn i kraft af sin erhvervsmæssige dygtighed kunne ikke bære den forsmædelse at blive betragtet som en uduelig varespekulant. Hans nerver var ydermere undergravet gennem et forceret liv. Hans tidligere livskraft var borte, og til sidst døde han for egen hånd. –

Annonce

Familie

Født af fattige jødiske forældre, adopteret af garveriejer Jacob Ludvig B. (1833–91, gift 1. gang 1858 med Sophie Goldschmidt, 1833–60) og Ida Camilla Levy (1836–96). Gift 10.6.1888 i Hamburg med Franziska Frederikke Philip, født 20.9.1864 i Hamburg, død 12.1. 1951 i Gentofte, d. af fabrikant Hugo P. (1818–98) og Betty Levy (1837–1911).

Udnævnelser

R. 1912. DM. 1918. K.2 1920.

Ikonografi

Karikaturer, 1916 og 1920 (Klods-Hans). Posthumt mal. af Jul. Paulsen (Foreningen af danske Læderfabrikanter). Mindetavle (Teknologisk institut).

Bibliografi

Alex. Foss m. fl. i Tidsskr. f. industri, 1921 73–78. H. Langkjær og Chr. H. Olesen i Berl. tid. 12.4. s.å. Åge Heinberg: Danske erhvervsmænd I, 1933 9.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ivar Egebjerg: Max Ballin i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286398