Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Julius Hoffensberg

Oprindelig forfatter PKJen
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Julius Hoffensberg, 20.7.1828-28.3.1895, industridrivende. Født i Kbh. (Garn.), død i Ordrup, begravet i Gentofte. H. uddannedes som typograf i W. Laubs bogtrykkeri, Nykøbing F., blev senere assistent i krigsministeriet og overtog 1855 et af en bror påbegyndt litografisk etablissement. 1874 blev firmaet sammensluttet med Otto Schwartz' Eftf.s (E. Jespersens) boghandel og Em. Bærentzen & Co.s litografiske etablissement til H., Jespersen og Trap der tillige overtog G. S. Wibes bogtrykkeri. H. ledede (1882–87 som eneindehaver) med stor dygtighed og kunstnerisk forståelse denne betydelige virksomhed til han 1888 på grund af en øjensvaghed måtte trække sig tilbage. To år efter omdannedes den – som fra 1878 havde været drevet under navnet H. & Fr. Trap – til A/S Det H.ske Etablissement. Det trådte i likvidation 1972. Omkring 1870 var H. en tid sammen med N. K. Strøyberg ejer af Silkeborg papirfabrik. -Etatsråd 1893.

Familie

Forældre: korporal, senere sergent, litograf Frantz H. (1804–419, gift 2. gang med Caroline Sørensen) og Else Kirstine Møller. Gift 1. gang 8.2.1861 i Kbh. (Frue) med Emilie Mathilde Barbara Fahrner, født 18.5.1836 i Kbh. (Petri), død 30.10.1871 i Ordrup, d. af skræddermester, senere ejer af Bavnegård ved Gentofte Michael F. (ca. 1805–55) og Maria Catharina Hansen (ca. 1795–1865). Gift 2. gang 19.11.1872 i Kbh. (Cit.) med Emma Josephine Margrethe Withusen, født 26.2.1835 i Gentofte, død 9.5.1926 i Kbh., d. af proprietær Peter Nielsen W. (Berring) til Rygård ved Hellerup (ca. 1806–47) og Emilie Jacobine Klepser (ca. 1811–95).

Ikonografi

Litografi ca. 1860. Foto.

Annonce

Bibliografi

Nationaltid. 29.3.1895. A. Dolleris: Danm.s boghandlere 1837–92, 1912 132f. Borsen 30.10.1924. (Emil Andersen:) A/S Det Hoffensbergske etablissement 1874–1924, 1924.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. Koch Jensen: Julius Hoffensberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291333