August Holm

August Holm, 20.4.1882-14.10.1941, industridrivende. Født i Århus (Dom.), død i Tårbæk, begravet sst. H. knyttedes i en meget ung alder til den danske margarineindustri idet han som sekstenårig ansattes hos Otto Mønsted hvis privatsekretær han senere blev, og hvis myndige personlighed i mange henseender blev ham et forbillede. Da Mønsted 1909 omdannede sin virksomhed til et aktieselskab blev H. leder af den københavnske afdeling, 1919 blev han direktør i A/S Otto Mønsted, 1927 administrerende direktør ved G. A. Hornemanns fratræden, og n.å. medlem af selskabets bestyrelsesråd. Da fru Anna Mønsted døde 1933 blev Otto Mønsteds Fond dannet som selvejende institution med overtagelse af alle interesser. Bestyrelsen skulle bestå af et medlem udpeget af Grosserer-Societetets komité, et af Industrirådet og et af Den polytekniske læreanstalts lærerråd. Industrirådet udpegede H. som sin repræsentant, og han blev formand. 1927 valgtes H. til formand for margarinefabrikantforeningen. Under de nye problemer som erhvervslivets organisationer med 1930ernes begyndelse blev stillet overfor var der i stærkt stigende grad bud efter H., også uden for branchen. 1930 blev han medlem af Industrirådet, 1932 indtrådte han i dettes stående udvalg og i Industriforeningens bestyrelse, og endelig valgtes han 1935 til Industriforeningens og Industrirådets formand. Som forhandler kunne han pege på betydelige resultater, og som formand for Nationalbankens repræsentantskab fra 1932 fik han sat gang i de næsten standsede forhandlinger angående seddelbankens stilling efter oktrojens udløb. Forudsætningen for den nyordning af seddelbankens forhold der sikredes ved loven af 7.4.1936 om Danmarks Nationalbank, og som samme dato fik Nationalbankens tilslutning skabtes i ikke ringe grad gennem hans arbejde. Han blev efter nyordningen formand for såvel repræsentantskabet som bestyrelsen i Danmarks Nationalbank. Desuden var han formand for De forenede Bryggeriers bestyrelse, formand for Otto Mønsteds fond og for Alex. Foss' industrifond samt i bestyrelsen for Tuborgfondet og Tietgenfonden, Kbh.s havn, Nationaløkonomisk forening og Det internationale handelskammers danske komité. Ved Benny Dessaus død 1937 blev H. formand for komiteen for udstillinger i udlandet, og han blev dermed drifkraften bag den danske indsats ved udstillingen i New York 1939.