S.C. Sørensen

S.C. Sørensen, Søren Christian Sørensen, 3.9.1870-26.3.1944, jerngrosserer. Født i Randers, død sst., begravet sst. S. kom 1884 i lære som handelsbetjent hos en af Randers mest fremtrædende storkøbmænd, Jacob Schou, som drev en alsidig købmandsgård med bl.a. korn- og jernhandel. Efter læretidens udløb 1889 fortsatte han et par år som kommis i forretningen og fik derefter ansættelse i et Hamburg-firma i jernbranchen. Han fik derved et grundigt indblik i den type specialiserede engrosfirmaer der i slutningen af århundredet var på vej til at afløse de store købmandsgårde. Som 23-årig blev han selvstændig i jernbranchen, idet han efter Jacob Schous død 1893 med støtte fra arvingerne overtog dennes jern- og stålafdeling. Den stadig voksende anvendelse af jern- og stålvarer inden for byggeriet forstod han at udnytte, og firmaei udbyggedes snart til den førende import- og engroshandel i Jylland med filialer i Ålborg (opr. 1901), Hjørring (1910), Herning (1915), Frederikshavn (1918) og Århus (1931). I Randers udbyggedes hovedkontoret 1907, og efter en meget kraftig ekspansion i løbet af 1920erne opførtes i begyndelsen af 1930erne såvel provinsens største lagerhaller som nye kontorbygninger. 1940 omdannedes virksomheden til et aktieselskab, og S.s to sønner konsul A. Hother Sørensen (1903–72) og Erik Sørensen (f. 1907) indtrådte samtidig som direktører i firmaet. De fortsatte efter faderens død 1944 ledelsen af virksomheden til 1958, hvorefter den overtoges af en af firmaets mangeårige medarbejdere, dir. Oluf Poulsen (f. 1913). Også i årene efter krigen fortsatte udvidelserne af firmaet med bl.a. eksportfirmaet Refimex (1944), elafdeling (1947) samt filialer i Kbh. og Odense (1947) og selskabet blev i løbet af 1950erne og 1960erne blandt landets største i branchen. S.s virke var karakteriseret af, at han var vokset op med sin branche og havde et sikkert overblik over virksomhedens muligheder. Energi og akkuratesse var egenskaber han selv besad og som han krævede af sine ansatte. Han var ikke meget udadvendt, men beklædte dog – som følge af firmaets størrelse – flere tillidsposter inden for branchen. Han var kort efter århundredskiftet en af stifterne af Foreningen af købmænd i jern- og staalbranchen i Jylland og gennem mange år dens formand. Desuden sad han i bestyrelsen for Grossisternes rørforening for Danmark og for A/S Strømmen i Randers, ligesom han var medlem af repræsentantskabet for Randers Diskonto- og Lånebank. I en længere årrække var han italiensk konsul.