Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Moritz G. Melchior

Oprindelig forfatter JVest
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Moritz G. Melchior, Moritz Gerson Melchior, 22.6.1816-19.9.1884, grosserer. Født i Kbh. (Mos.), død sst. (Mos.), begravet sst. (Mos. kgd., Møllegade). M.s bedstefar Moses Melchior, der var indvandret fra Hamburg og 1761 havde nedsat sig i Kbh., oparbejdede i løbet af en menneskealder en ganske betydelig forretning som fra 1796 blev drevet under firmanavnet Moses & Søn G. M. I en række år var tobak fra Holland og Bremen firmaets hovedartikel, men noget ind i 1800-tallet kom den vestindiske forretning, navnlig med sukker og rom væsentlig mere i forgrunden hvortil sluttede sig sejlskibsrederi først med chartrede og siden med egne skibe. Efter stifterens død 1817 var Gerson Moses Melchior (1771-1845) firmaets chef, men optog senere to af sine sønner der dog begge døde tidligt, henholdsvis 1834 og 1843. En tredje søn, M., blev derfor allerede 1840 optaget i firmaet og blev ved faderens død 1845 eneste indehaver af en efter den tids forhold meget omfattende forretning. 1850 optog han sin yngre bror Moses Melchior som kompagnon hvorved et meget frugtbringende kompagniskab etableredes. Da M. var aktiv købmand lige til sin død kom han således til i ca. 40 år at stå i spidsen for et af de mest ansete handelshuse i Kbh. Og selv om han i sin bror Moses havde en fremragende støtte havde han utvivlsomt selv sin store andel i de kommercielle resultater der nåedes for firmaet gennem den lange årrække han virkede heri.

M.s betydelige virkelyst, sympatiske fremtræden og tillidvækkende karakter medførte at der tidligt fra mange sider var bud efter ham. Således blev han 1849 valgt til repræsentant for Det mosaiske trossamfund og 1852-53 til dets formand. 1849 blev han desuden - vistnok som den første jøde - indvalgt i Grosserer-Societetets komité i hvilken korporation han stedse blev genvalgt lige til sin død. 1873-84 var han endog komiteens formand og blev som sådan tillige den første formand for Den danske handelsstands fællesrepræsentation som netop stiftedes i hans sidste leveår idet han kort før sin død fik lejlighed til at præsidere ved det første almindelige handelsmøde. Af sø- og handelsretten var han medlem fra dens oprettelse 1862 til 1883 og af borgerrepræsentationen 1851-69. I sidstnævnte egenskab valgtes han til medlem af havnerådet 1859 hvilket hverv han beklædte, også efter at han var gået ud af borgerrepræsentationen. I øvrigt medvirkede han som borgerrepræsentant til en nyordning af Kbh.s politi efter engelsk mønster.

1866 valgtes han til medlem af landstinget for Kbh. hvilket hverv han bestred til 1874. Desuden var han i årenes løb medlem af forskellige kommissioner, bl.a. angående lodsvæsen, sukkerbeskatning m.v. og komiteer i nationalt øjemed. Som medlem af Grosserer-Societetets komité var han medvirkende i det arbejde der gik forud for købet af børsbygningen fra staten, ligesom han med interesse deltog i arbejdet for restaureringen af børsens indre 1858. Til den ydre restaurering som påbegyndtes 1879 ydede han i forening med flere af sine standsfæller et anseligt økonomisk tilskud. Som komitemedlem interesserede M. sig i høj grad for det lovgivningsarbejde der i 60erne og 70erne så dagens lys og fik gennem komiteen flere gange lejlighed til at øve indflydelse herpå. 1861 var han desuden medstifter af Frihandelsforeningen, men trådte forholdsvis hurtigt tilbage herfra da han var imod enhver yderliggående politik. Han var i det hele taget -med sin sagtmodighed og beherskede natur -mere skikket til at vogte vel hvad der var ham betroet end til at erobre og nyerhverve. Allerede 1857 var M. medstifter af Privatbanken i Kbh. og var for resten af sin levetid medlem af bankrådet, fra 1876 som viceformand. Når det M.ske hjem - om vinteren på Højbroplads, om sommeren på Rolighed på det nuværende Østerbro - i en årrække ikke blot var samlingsstedet for en stor slægtskreds, men også et sted hvor forskellige af den danske litteraturs og kunsts dyrkere havde et kærkomment tilflugtssted, således navnlig H. C. Andersen og Carl Bloch så skyldtes dette særlig hans hustru. M. selv var trods sin fremragende position en meget beskeden mand, men samtidig usædvanlig hjælpsom og gavmild over for alle der søgte hans bistand, og han efterlod ved sin død forskellige institutioner og velgørende foreninger anselige pengegaver. - Etatsråd 1876.

Annonce

Familie

Forældre: grosserer Gerson Moses M. (1771-1845, gift 1. gang 1794 med Hanne Jacob, 1769-1801) og Birgitte (Jette) Israel (1792-1855). Gift 17.6.1846 i Kbh. (Mos.) med (Deiche) Dorothea Henriques, født 16.2.1823 i Kbh. (Mos.), død 16.2.1885 sst. (Mos.), d. af vekselerer Ruben H. (1771-1846, gift 1. gang 1797 med Frederikke Rée, ca. 1775-1810, gift 1. gang med Gabriel Benjamin Cohen i Altona) og (Jeruchine) Josika Melchior (1784-1857). - Bror til Moses M. og Nathan M.

Udnævnelser

R. 1861. DM. 1878.

Ikonografi

Mal. af N. Schiøtt, 1856. Mal. af Bertha Wegmann (Fr.borg), efter dette kopier (bl.a. Børsen) og træsnit 1884, af H. P. Hansen, 1885. Mal. af F. C. Lund. Litografi af I. W. Tegner efter foto 1883. Træsnit af H. P. Hansen, 1884. Buste af Niels Høgh, 1885. Foto.

Bibliografi

C. St. A. Bille i 111. tid. 28.9.1884. [Nic. Bøgh:] M. G. M. 1816-84, 1885. H. C. Andersens sidste leveår, 1906 (fot. optr. 1966) = Memoirer og breve V. Familieminder. Af Carl H. og Clara Melchior, 1915 43-80. Elith Reumert: H. C. Andersen og det Melchiorske hjem, 1924. Jul. Schovelin: Tidens hjul og Tietgen, 1929 især 156-63 329f 381-86. Børsen 27.12.1931. H. C. Andersen: Dagbøger VI-X, 1972-75. - Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Vestberg: Moritz G. Melchior i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 9. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294246