Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holger Petersen

Oprindelige forfattere FHLau og JVest

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Holger Petersen, 9.6.1843-26.5.1917, grosserer, fabrikejer, legatstifter. Holger Petersen mistede som seksårig sin far, hvorefter moderen flyttede til København, og da hun allerede døde seks år senere blev børneflokken splittet, og Holger Petersen kom i huset hos skolebestyrer, professor Carl Mariboe. 1858 kom han som handelslærling i sin morbror Arnold Philipsens en gros forretning på St. Købmagergade. 1862 forlod han firmaet og begyndte en overgang at tage undervisning i latin og tysk i den hensigt om muligt at tage dansk-juridisk eksamen. Da krigen brød ud 1864 meldte han sig straks som frivillig og blev alvorligt såret i træfningen ved Lundby 3.7. Da krigen var forbi rejste han en tid i provinsen med agentur for sit gamle firma. Han ville dog gerne til England, og i september 1866 lykkedes det at nå dette mål. Trods gode anbefalinger kunne han hverken i Hull, Manchester eller London finde tilfredsstillende beskæftigelse, og først sidst på året fik han nogle agenturer for et stort uldspinderi og en guttaperkafabrik. Januar 1867 begyndte han som agent i København, og ved sin utrættelige arbejdskraft og sparsommelighed lykkedes det ham hurtigt at vinde frem. 1868 tog han borgerskab som grosserer og stiftede firmaet Holger Petersen i Nygade som efterhånden kom til at handle med mange forskellige artikler inden for manufakturbranchen. 1869 flyttedes firmaet til Købmagergade og 1875 til den gamle vajsenhusejendom i samme gade nr. 44. 1888 købte det hele ejendommen, og store ombygninger og udvidelser fandt sted, navnlig 1889-90 og 1906-07. Ved siden af handelsvirksomheden drev Holger Petersen sammen med sin bror John fra 1878 en fabriksvirksomhed, først under mindre former i Store Kongensgade og fra 1883 i en større fabrik på Tagensvej som flere gange blev udvidet, og som omfattede fabrikation af bånd, knapper, uldspinderi, uldfarveri og væveri. Først efter Holger Petersens død 1917 blev denne fabrik overtaget af hoved-firmaet. 1889 etableredes en selvstændig forretning i Stockholm. Sveriges stigende beskyttelsespolitik medførte imidlertid at der 1893 blev anlagt en fabrik i Malmö for tilvirkning af de samme artikler som på Tagensvej. Allerede 1894 udskiltes fabrikken fra Stockholmfirmaet og blev et selvstændigt firma, Fabriksaktiebolaget Skandinavien.

Ved siden af opbygningen af denne betydelige forretning fik Holger Petersen også tid til at yde en stor indsats på andre områder. Lige fra sine unge år havde han næret interesse både for forsvarssagen og for kampen for danskhedens bevarelse i Slesvig. Gennem årene bragte han store ofre på disse områder. Det var ham en sorg da han, der som medlem af landstinget var blevet indvalgt i forsvarskommissionen af 1902, kom til at opleve uenigheden mellem hær og flåde og den langvarige strid om forsvaret, og i særlig grad gik beslutningen om at Kbh.s landbefæstning skulle nedlægges 1922 ham til hjertet. 1898 kom han i nært samarbejde om sønderjyske opgaver med H.P. Hanssen og radikale studentersamfundsmænd som H.V. Clausen og Niels Hjort; han bidrog virksomt til at udføre Clausens plan om Foreningen af 5.10., den hemmelige kreditforening gennem hvilken der ydedes bistand til at bevare Nordslesvigs jord på danske hænder under den preussiske regerings angreb. I samarbejde særlig med J.H. Schmidt og Julius Nielsen gjorde han lige til første verdenskrig en betydelig indsats, også ved at interessere formuende danske konservative for løsningen af denne vigtige opgave.

Genrejsningen af det dansk-vestindiske erhvervsliv var ligeledes en opgave der interesserede Holger Petersen, men trods et stort personligt arbejde kom han her til at lide store skuffelser. 1900 dannede han med en kreds af ligesindede Dansk vestindisk plantageselskab som i juli 1900 købte plantagerne Castle Cockley, Pearl og Cassavagarden på St. Croix. 1902 var han blandt underskriverne af den henvendelse til regeringen som tilbød at oprette et plantageselskab og et dampskibsselskab, og under lange rigsdagsfor-handlinger kæmpede han indtil det lykkedes at nå målet, salgstraktatens forkastelse. 1902 indtrådte han som formand i bestyrelsen for plantageselskabet Dansk Vestindien, og 1903 var han med andre interesserede i Vestindien hvor de på de tre danske øer købte flere plantager. 1905 og ved årsskiftet 1910-11 foretog han yderligere to rejser for at inspicere de i de mellemliggende år opnåede resultater. Da godsejer Jacob Lachmann døde 1909, og hans store virksomhed overtoges af A/S Vestindisk sukkerfabrik blev Holger Petersen også her formand i bestyrelsen ligesom han ydede en betydelig del af den nødvendige kapital. Årene 1911-14 var tørkeår for Vestindien med sygdomme i bomuldskulturerne og sukkermarkerne, og noget senere kom hertil opsætsighed og utilfredshed blandt arbejderbefolkningen. Da samtidig salgsplanerne på ny dukkede op, og den danske regering tog det standpunkt at et salg var uomgængelig nødvendigt blev der intet andet for Holger Petersen at gøre end at påbegynde afviklingen og salget af de interesser han i de tidligere år var gået ind for at ophjælpe. På hans dødsdag blev salgsskødet for plantagen Castle Cockley underskrevet i Vestindien.

Annonce

Blev arbejdet for Dansk Vestindien således en skuffelse for ham oplevede han til gengæld glæder på et helt andet område, nemlig med hensyn til hedesagen. 1880 deltog han i stiftelsen af Plantningsselskabet Staushede, 1891 anlagde han Baldersbæk plantage på over 1000 tdr. land og sammen med kommitteret Chr. Dalgas købte han 1895 Hølund Søgård. Ikke blot nedlagde han et stort arbejde i disse ejendommes beplantning og kultivering, men ved en hederejse 1892 fik han yderligere forskellige formuende forretningsfolk til at købe hedeplantager. 1897 blev han medlem af hedeselskabets repræsentantskab og 1910 næstformand i dette. Inden for sin egen stands organisationsliv var han med til at stifte Foreningen af danske manufaktur-grossister og var en lang årrække formand for denne. 1904-17 var han desuden medlem af Grosserer-Societetets komité.

Uddannelse af unge købmænd lå ham meget på sinde, og han udførte på dette område gennem Foreningen til unge handelsmænds uddannelse et betydeligt arbejde; navnlig sikrede han foreningen dens egen skolebygning, Købmandsskolen i Fiolstræde. 1895 havde han deltaget i stiftelsen af Dansk Exportforening, og da Det østasiatiske Kompagni dannedes 1897 blev han fra starten medlem af dets bestyrelsesråd og fra 1910 dets formand. Holger Petersens forretning blev opbygget på princippet om samarbejde mellem handel og industri, men hans interesse for opbygningen af nye industrier blev med årene så stærk at da han 1898 indvalgtes som højres repræsentant i landstinget virkede han ivrigt for øget toldbeskyttelse. Efter sit eneste barns, en søns, død i 1895 optog Holger Petersen sine to fætre Andreas (1850-1937) og Peter Johan Ditlev (1857-1923) som kompagnoner i firmaet. Ifølge hans testamente oprettedes ved fundats af 2.12.1919 Holger Petersens fond, og der udlagdes hertil fra hans bo en kapital på 7 mio. kr. foruden forskellige ejendomme, familiemalerier og løsøreeffekter. Af fondens kapitalformue udrededes 200.000 kr. til Foreningen til unge handelsmænds uddannelse til fremme af dens virksomhed, 100.000 kr. til et legat under Grosserer-Societetet hvis formål skulle være at fremhjælpe dansk handel og industri, 100 000 kr. til et legat med Teknologisk institut som bestyrer hvis formål skal være fremme af industri og håndværk, 100.000 kr. til et legat til fremme af konservative interesser, 100.000 kr. til et legat til belønning for danske mænd og kvinder samt 100.000 kr. til et legat hvis formål er pleje af skandinaviske interesser. Yderligere var der åbnet adgang til af fondens formue at yde bidrag til opførelsen af eller drift af en handelsskole for kvinder, til opførelsen af en bygning for Folkemuseet, til opførelse af kolonnaden på Amalienborg af sten eller andet varigt materiale samt til fremme af landets handel, industri og håndværk. Resten af fondens indtægter skulle ud over udredelsen af bestemte beløb til navngivne personer fordeles i portioner årlig, dels til slægtninge og venner af testator og dennes hustru, dels til udenforstående.

Familie

Holger Petersen blev født på Lågegård ved Vejle, døde i Ordrup og blev begravet i København (Ass.).
Forældre: proprietær Holger Vilhelm Petersen (1809-49) og Rosalie Vilhelmine Philipsen (1815-55). Gift 25.4. 1872 i København (Johs.) med Augusta van Aller, født 13. 5.1847 i Helsingør, død 29.10.1878 i København (Frue), d. af hollandsk konsul Peter Rist van Aller (1800-85) og Elisabeth Birgitte Johanne Hoppe (1806-85).

Udnævnelser

R. 1892. DM. 1901. K.2 1911. F.M.1. 1913.

Ikonografi

Afbildet på F.P. Grunwaldts mal., 1895, af garderhøjfortets aflevering 1892. Mal. af G. Achen, 1900 (Købmandsskolen, Kbh.). Buste af L. Brandstrup, 1905 (sst.). Afbildet på L. Tuxens mal. af middag hos Moresco, 1906. Mal. af Knud Larsen, 1913 (Holger Petersen A/S), af V. Irminger, 1914 (Fr.borg), gentagelse 1916 (Holger Petersens fond). Statuette af A. Bundgaard (Tønder mus.), forarbejde til statue af samme, 1928 (Baldersbæk). Afbildet på O. Matthiesens mal., 1923, af rigsdagen 1915 (folketinget). Buste af A. Bundgaard, 1928 (Handelshøjskolen, Kbh.; det da. studenterhus i Paris). Mal. af Holger Laage Petersen. Foto.

Bibliografi

Min slægtebog, udg. Holger Petersen, udarb. af Th. Hauch-Fausbøll og P. Fr. Rist, 1918. N.P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901-03 641-44. III.tid. 3.6.1917. Tidsskr. for industri, s.å. 116-18. For industri og håndværk ny r. XVII, s.å. 148-50. Chr. Dalgas i Hedeselskabets. t., s.å. 103-05. Fr. Schrøder i Højskolebl. XLII, s.å. 717-20. A. Bindslev: Konservatismens hist. I-III, 1936-38. Hendrik Stein: Holger Petersen, 1943. – Papirer i Kgl.bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn H. Lauridsen, Jens Vestberg: Holger Petersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295668