Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H. Friis

Oprindelig forfatter HHW
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H. Friis, Herman Friis, 11.8.1892-27.7.1962, grosserer, personal-historiker. Født i Kbh. (Johannes sg.), død i Århus, begravet Gladsakse kgd. Navneforandring 1907 til Friis-Petersen, 1956 til Friis. F. var født på Nørrebro i København 1892 og nedstammede på fædrene side fra fynske håndværkere, på mødrene fra den kendte slægt F. fra Ribe. Da han var ni år flyttede familien til Gladsakse hvor faderen havde købt det lille landsted Emiliedal. Selv om hjemmet ikke var udpræget religiøst, modtog han i sin barndom en vis religiøs påvirkning, især gennem moderens og en nogle år ældre søsters eksempel, ligesom konfirmationsforberedelserne hos den daværende kapellan i Gladsakse Richard Thomsen afgørende kom til at præge hans livsholdning. Han kom tidligt ind i det kristne ungdomsarbejde og udførte i over 25 år en førergerning i FDF og hos KFUM-spejderne hvorfra han 1934 trak sig tilbage som divisionschef for at hellige sig frimurerlogen og det personalhistoriske arbejde. – F.s løbebane var ikke ekstraordinær. Efter handelseksamen fra Nehms institut blev han ansat på Ørholm Papirfabrik, blev derefter korrespondent ved De forenede Papirfabrikker, afdelingschef i et en gros firma og fra 1919 forretningsfører hos C. C. Winthers Eftf. i Århus. I okt. 1928 etablerede han sin egen grossistforretning i kontorartikler i Århus. Allerede inden F. trak sig ud af ungdomsarbejdet, havde han haft tid til overs til slægts- og personalhistoriske studier. Der er næppe tvivl om at tilknytningen til patricierslægten Friis har været en væsentlig inspirationskilde for ham, og allerede 1922 var han medudgiver af Familien Friis-Petersen og dens Forfædre. Et genealogisk Slægtsregister. Han er et typisk eksempel på, hvorledes interessen for egen familie kan vokse og udvides til at omfatte den almene personalhistorie. Han var hele livet et beskedent menneske og meget tilbageholdende i sin færd, hjælpsom, men ikke til at formå til at holde foredrag, selv ikke i en snævrere kreds. Hans første selvstændige arbejde var Kirurg og Parykmager i Aarhus Ole Hansen Ravn og hans Efterkommere, 1928, hvorefter Kannik i Ribe Niels Torkilsen Lym og hans Efterkommere udsendtes duplikeret 1932. Hans interesse blev derefter, bl.a. gennem et samarbejde med overretssagfører C. J. Thomsen om Århus bys ejendoms-historie, fanget af den lokale personalhistorie, hvilket resulterede i personregister til Århus Stifts Årbøger 1908-37, trykt 1938, samt Personalhistoriske Bidrag til Aarhus Katedralskoles Historie (lærerpersonale 1491-1939, studenter 1384-1849), 1939 med suppl. 1941 og -48, samt Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus, 1941 med suppl. 1948. Som andre af F.s værker blev sidstnævnte aldrig trykt, men findes i eksemplarer på Det kgl. bibliotek, Statsbiblioteket i Århus og på nogle af landsarkiverne.

Herefter koncentrerede F. sig en årrække om arbejdet omkring studenterne fra Kbh.s universitet. Betegnes som hans absolutte hovedværk må fortegnelsen over Studenter 1479-1880 med identifikation og litteraturhenvisninger om hver enkelt. Også den foreligger utrykt fra hans hånd, men er 1978 udgivet på mikrokort, hvilket omsider vil give den den plads blandt de klassiske hjælpemidler på linje med præstehistorien og juristfortegnelserne som den længe har fortjent. Arbejdet fortsattes med fortegnelser over danske, norske og holstenske studenter ved udenlandske universiteter som blev trykt i forskellige årgange i Personalh. Tidsskr. 14.r. Et forarbejde hertil er hans nyttige bibliografi over studenterfortegnelser i Personalh. Tidsskr. 1949.

Efter studenterne kom turen til seminaristerne hvor der fra hans hånd foreligger fortegnelser for samtlige seminarier samt en alfabetisk ordnet fællesoversigt: Dimittenderne fra de danske Skolelærerseminarier og Privatisterne 1781-1880, med udførlige litteratur- og kildehenvisninger. Dette arbejde der udførtes i 1950erne, er, i betragtning af hvor vanskeligt det ofte kan være at efterspore læreres herkomst, fuldt så nyttigt som studenterfortegnelser, men heller ikke dette er blevet trykt. Med disse værker der er præget af omhu og sporsans og forsynet med kildehenvisninger, således at man altid kan benytte dem med fuld tillid, har han med stor fortjeneste indskrevet sit navn i dansk personalhistorisk forskning. Det skal tilføjes at der også fra hans hånd foreligger et kartotek over dyrlæger eksamineret i København 1779-1880, men at dette værk så vidt vides kun findes på landsarkivet i Viborg. Sideløbende med disse almene personalhistoriske studier var der tid og kræfter til at arbejde med regulær slægtshistorie, naturligt koncentreret omkring de forskellige Friisslægter eller deri indgiftede familier. Trykt foreligger bl.a. Familien Lylow i Personalhist. Tidsskr. 1944 og Familien Friis fra Ribe gennem 400 Aar, 1949, duplikeret bl.a. Amtskriver i Nykøbing F. Ditlev Eriksen Friis og hans Efterkommere af Navnet Friis, 1945, mens arbejder om en lang række andre slægter foreligger i manuskript. F. arbejdede flittigt videre med slægts- og personalhistorie så længe kræfterne strakte til, men den sidste tid var han hårdt ramt af sygdom.

Annonce

Familie

Forældre: malermester Johannes Andreas Petersen (1849-1932) og Aurelia Franciska Immanuelle Emilie Friis (1848-1930). Ugift.

Udnævnelser

R. 1950.

Bibliografi

J. og H. F.-R: Familien Friis-Petersen og dens forfædre, 1922. Alb. Fabritius i Pers.hist.t. 14.r.IV, 1962 192f. -Landsark. for Nørrejylland: Håndskriftsam]., 1969 = Arkivreg. II 43-53. Papirer i Kgl.bibl. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Worsøe: H. Friis i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289749