E. F. Esmann

E. F. Esmann, Edvard Ferdinand Esmann, 27.11.1835-5.7.1899, grosserer. Født i Nyborg, død i Odense, begravet sst. E. fik sin første købmandsuddannelse hos Halberstadt & Rasmussen i Odense, og efter yderligere uddannelse andre steder etablerede han 1864 sit eget firma i Odense under navnet E. F. E. I begyndelsen var firmaets hovedvirksomhed korneksport, men senere, da smørret blev en større eksportartikel for landet, tog firmaet denne artikel op, og sidst i 80erne udskilte E. endog kornforretningen helt fra sit firma og overdrog den til et nystiftet firma Esmann & Co. hvori han dog selv også var interesseret ved siden af sin svigersøn konsul S. Rasmussen og nogle andre interessenter. Derefter helligede E. sig ganske overvejende smøreksporten, og han var i 80erne og 90erne Fyns største smøreksportør. På dette område har E.s indsats dels bestået i at oparbejde en bedre smørkvalitet på selve mejerierne end tidligere, dels har han – ved siden af firmaet T. & S. Plum – udført et stort arbejde for at komme bort fra smørsalget i konsignation ved at oparbejde en direkte forretning med de engelske detailhandlere. Fra nytår 1897 etablerede firmaet en filial i Kbh., og s.å. påbegyndte det som det første danske smørfirma en virksomhed med opkøb af smør i Sibirien samtidig med at man herfra solgte mejerimaskiner til dette land; der skabtes herved et forretningsfelt som senere kom til at betyde overordentlig meget for dansk smørhandel. – Ud over sin store virksomhed var E. stærkt interesseret i sin hjembys kommercielle og kommunale liv, og virksomheder som Albani Bryggeri, Carl Petersens fabriker, Odense Oliemølle og Odense Ægforretning har alle nydt godt af hans købmandsevner og blik for de skiftende konjunkturer. Ved starten af Albani Bryggeri og Odense Ægforretning var han endog medstifter. Af Odense byråd var E. medlem 1885-97 og viste på denne plads navnlig interesse for en forbedring af havne- og kanalforholdene. Endelig bør det også nævnes at han 1887-97 var et virksomt medlem af Odense Handelsstandsforening. E. hørte i det hele taget til Odenses mest fremstående mænd i 1800-tallets sidste årtier, og da han udover sin dygtighed besad evnen til at vinde mennesker for sig, fik han ved sin død et smukt eftermæle. For virksomheden blev det således afgørende at han kort før sin død havde knyttet tæt forbindelse med Otto E. Andersen. – Etatsråd 1897.