C. Olesen

C. Olesen, Carl Ludvig Ivar Olesen, 16.7.1863-20.3.1927, grosserer. Født i Kbh. (Holmens), død sst., begravet sst. (Ass.). Efter afsluttet skoleundervisning kom O. i lære hos konsul Chr. Mogensen i Odense og derefter til det store Seidelinske firma i Kbh., hvortil han en årrække var knyttet særlig som indkøber. 1892 løste O. selv grossererborgerskab og etablerede sit eget firma på hjørnet af Østergade og Højbro plads med møbelstoffer, gardiner, kjolestoffer, tæpper og linoleum som hovedartikler, senere også hvidevarer. I løbet af få år opbyggede han en meget betydelig forretning, og allerede sidst i 90erne flyttede firmaet over til genboejendommen Højbro plads 4. Som købmand udmærkede O. sig særlig som indkøber, og han lagde så stor vægt på denne side af forretningen, at han personlig foretog næsten alle indkøbene i størstedelen af sin levetid. Samtidig havde han også forståelse for at opbygge en dansk fabrikation på de områder hvor en sådan var mulig, og 1898 startede han Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik i Kastrup. 1903 blev firmaet omdannet til aktieselskab der med årene fik en meget stærk finansiel stilling. – O. trådte omkring århundredskiftet i forbindelse med den svenske storkøbmand H. I. Heymann og stiftede i forening med denne Aktiebolaget Heymann & O. i Stockholm. Omtrent samtidig tog han også initiativet til oprettelsen af De forenede jydske Farverier og Trikotagefabriker i Esbjerg der siden sammensluttedes med en række andre fabrikker og fik sæde i Århus hvor produktionen nu er ophørt. Også til Nya Svenska Möbeltygs- og Mattfabriken i Göteborg blev O. knyttet, og endelig deltog han en årrække sammen med konsul Wicander i Stockholm i ledelsen af Wicander og Larssons linoleumsfabrik i Libau. Om alle de her nævnte foretagender gælder det, at de ingen tilknytning havde til O.s egen forretning i Kbh. O. interesserede sig meget for unge købmænds uddannelse, og i sit testamente betænkte han foreningen til unge handelsmænds uddannelse med et legat på 402 000 kr. Et legat af samme størrelse oprettedes også for personalet i hans egen forretning, ligesom han på anden måde i udstrakt grad betænkte sine medarbejdere. Allerede 1917 havde aktieselskabet i anledning af hans 25 års jubilæum oprettet en pensionsfond for firmaets store personale.