C.A. Broberg

C.A. Broberg, Christian August Broberg, 3.4.1811-30.4.1886, grosserer, politiker. Født i Kbh. (Frels.), død sst. (Johs.), begravet sst. (Holmens). Som søn af en velhavende og anset købmand voksede B. op i gode forhold, og efter 1828 at være blevet student, privat dimitteret, kom han i nogle år på faderens kontor. Derpå rejste han til udlandet og tog 1832 for et længere tidsrum ophold i Messina hvor han fik ansættelse i det kendte handelshus Ferd. Baller & Co. i hvilket han endog en tid blev associé. 1835 kom han tilbage til Kbh. og indtrådte 1.1.1836 som kompagnon i faderens firma som i den anledning kom til at føre firmanavnet Chr. B. & søn. Ved faderens død 1852 bjev han enechef. Som handelsmand kom B. hurtigt til at spille en fremtrædende rolle, først og fremmest i kraft af sin medfødte købmandsflair. Til denne evne føjede sig yderligere en klar og metodisk tankegang som uden at hæmme hans initiativ gjorde ham til en sjælden logisk tænkende købmand. For ham blev købmandskabet en kunst som i lige grad byggede på intuition og beregning, og intet optog ham mere end at finde rytmen i det store vekselspil mellem en verdensartikels "produktion" og "forbrug". Derfor blev også kaffe – hvis pris dengang ikke var under påvirkning af statslige indgreb – hans yndlingsvare, og det var på dette område hans firma blev det første nordiske firma som trådte i direkte forbindelse med Brasilien (E. Jonston & Co., Rio og Santos) og dermed åbnede en virkningsfuld konkurrence med Hamburgfirmaerne i den nordiske kaffehandel. Tilmed hentede han kaffen hjem i sine egne skibe og blev derved en af sin samtids betydelige skibsredere. Navnlig i 60erne tog hans forretning et stort opsving, og han stod i dette tidsrum som langt den største kaffeimportør i Norden. I disse år yndede han meget at sysle med statistiske beregninger og konklusioner, og sine resultater på disse områder udsendte han i form af beretninger – på både dansk og tysk – som havde mange læsere. 1874 mødte imidlertid B. som købmand sin skæbne idet hans firma på det voldsomste blev draget ind i den kaffekrise som da brød ud. Selv var han uden skyld heri idet han på det tidspunkt var på en rejse i udlandet, men sønnen, Carl August B.s (1846–1917) meget dristige spekulationer bragte firmaet så kolossale tab at B., uagtet han omgående ilede hjem da han blev bekendt med faren, ikke formåede at undgå tabet af næsten hele sin store formue. Han tog imidlertid ulykken med oprejst pande og imponerede sine omgivelser ved den besindighed og resignation han viste under modgangen. Men for firmaet satte denne begivenhed et skel for stedse idet det fra dette tidspunkt aldrig mere genvandt sin gamle position. Ved siden af sin forretning tog B. i årenes løb del i etableringen af mange andre foretagender. Særlig bør det her fremhæves at han 1857 var blandt de mest indflydelsesrige indbydere til oprettelsen af Privatbanken i Kbh. hvis bankråds formand han straks blev og vedblev at være så længe han levede. På denne plads gjorde han sin store indsats ved at få den dengang ikke 30-årige C. F. Tietgen udnævnt til direktør i banken, og ved den støtte og virkefrihed han samtidig sikrede denne lagde B. et storsyn for dagen som ikke nok kan fremhæves, og B. deler derfor æren med Tietgen for stiftelsen af en lang række af de erhvervsforetagender som er knyttet til dennes navn. I det offentlige liv kom B. tidligt til at spille en fremtrædende rolle. Således indvalgtes han allerede i febr. 1843 i Grosserer-societetets Komité og var medlem heraf indtil 1863, fra febr. 1856 som viceformand, og der bør her navnlig peges på at han i kriseåret 1857 tog meget aktiv del i komiteens bestræbelser for at mildne krisen. 1845–51 var han desuden medlem af borgerrepræsentationen, og i dec. 1849 valgtes han til folketingsmand for Kbh.s 2. valgkreds, men udtrådte i sept. 1851, rimeligvis på grund af faderens sygdom. I febr. 1853 stillede han sig på ny i den nævnte valgkreds, men her slog hans modkandidat, Alfred Hage, ham. Ved et suppleringsvalg i Kbh.s 3. valgkreds kom han dog atter ind i folketinget, valgt ved kåring i juli 1854, men udtrådte på ny i maj 1856 da han efter fællesforfatningens vedtagelse allerede i febr. s.å. var blevet indvalgt i rigsrådet hvor han forblev til 1863. 1864 blev han medlem af rigsrådets landsting, men 1866 trak han sig for en årrække helt tilbage fra politisk virksomhed. Først 1882 da handelsstanden ved en indtrådt vakance ønskede at få en repræsentant i landstinget lod han sig overtale til at tage dette hverv som han beklædte til 1886. Ved på en gang at være medlem af Grosserer-societetets Komité og rigsdagen fik han 1855–56 lejlighed til i høj grad at befordre salget af børsbygningen fra staten til grosserersocietetet, en transaktion der kom til at spille en overordentlig rolle for Børsens indre indretning til handelsstandens bekvemmelighed. Som politiker beskæftigede B. sig fortrinsvis med merkantile sager – herunder i særdeleshed toldspørgsmål – og selv om han ikke besad nogen egentlig veltalenhed føjede ordene sig dog let og hurtigt for ham. – Etatsråd 1857.