Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A. Peschcke Køedt

Oprindelige forfattere FHLau og JVest
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

A. Peschcke Køedt, Andreas Peschcke Matthiesen Køedt, ved dåben Koedt, 22.9.1845-10.5.1929, grosserer, politiker. Født i Adelby ved Flensborg, død i Charlottenlund, begravet i Tårbæk. Efter at P. K. havde fået sin første kobmandsuddannelse i Flensborg rejste han til England og begyndte 1864 som korrespondent i Manchester, til hvilken by han kom til at få sin tilknytning i adskillige år. 1875 etablerede han sammen med P. A. Paulsen (død 1901) og A. Hilligsøe (død 1896) to en gros manufakturfirmaer, nemlig Paulsen, Køedt & Co., Manchester og Hilligsøe, Køedt & Co. i Kbh., og knyttede hertil fra 1881 detailmagasinet Messen på Købmagergade som i årenes løb under værdifuld medvirken af W. Smitt blev en af de største manufakturdetailforretninger i Danmark. I forbindelse med denne virksomhed oprettede P. K. desuden et bomuldsvæveri og en gardinfabrik. Til trods for at P. K. gennem de her nævnte virksomheder således udfoldede et meget betydeligt initiativ, formåede forretningslivet dog langtfra alene at fylde hans interesse. Fra Manchesterårene havde han i sin engelskfødte hustrus hjem stiftet bekendtskab med flere af politikeren Richard Cobdens venner, og de tanker der i denne kreds gjorde sig gældende med hensyn til frihandelsideerne fik i P. K. en usædvanlig ivrig og dygtig talsmand. Rustet med sine erfaringer fra det praktiske liv og med udbyttet af en omfattende læsning kastede han sig fra slutningen af 80erne med stor iver ind i agitationen for frihandelsbevægelsen både som skribent og taler. Hans første betydende skrift var Tolden og Tiderne, 1887 som siden efterfulgtes af Guld og Sølv, Tysklands Toldpolitik, Efter Systemskiftet, En Samfundsfjende, Dansk Arbejde, Skandinavismen o.m.fl. Alle mulige emner tog han op til behandling i utallige pjecer og artikler i aviser og tidsskrifter. I årene op til første verdenskrig skrev han først og fremmest i Politiken. Senere, da han i protest mod restriktionspolitikken brød med sine gamle liberale venner, gik han over til de konservative blade, særlig Nationaltidende. 1887 stiftedes på P. K.s initiativ Toldreformforeningen hvor han var formand til 1903. Denne forenings program var i sig selv meget moderat, idet den bl.a. skulle virke for afskaffelse eller nedsættelse af tolden på rå- og hjælpestoffer, men de taler der ved flere lejligheder siden blev holdt af foreningens ledende mænd rundt omkring i landet var til gengæld langt videregående, og derfor fandt hele den bevægelse, som udgik fra foreningen, nok så megen sangbund hos deltagerne i de store landbomøder som inden for den kbh.ske handelsstand, hvilket bl.a. sås af forløbet af den ekstraordinære generalforsamling i Grosserersocietetet 20.2. 1890 som var indkaldt netop på toldspørgsmålet. Det må dog fastslås, at P.K. ved sit arbejde for frihandelssagen bidrog til, at de protektionistiske ideer som omkring 1890 gjorde sig gældende i vore nabolande kun gjorde ringe fremskridt her i landet. Fra forskellige sider blev P. K. opfordret til at gå aktivt ind i politik, men han undslog sig længe – vel vidende, at han ville have vanskeligt ved at indordne sig under en partidisciplin. 1895 lod han sig dog vælge til folketingsmand for venstre i Slagelsekredsen. Kort tid efter valget deltog han i stiftelsen af venstrereformpartiet, hvis navn han gav ideen til. 1897 var P. K. formand og ordfører for det folketingsudvalg der behandlede det af finansminister C. Lüttichau fremsatte forslag til en ny toldlov, og havde den væsentligste del i den overenskomst der opnåedes mellem regering og folketing om hovedpunkterne i toldloven. Ved ministeriets fald og landstingets modstand trak sagen imidlertid i langdrag, og senere udviklede der sig mellem P. K. og det parti han tilhørte, en modsætning på et andet beskatningsområde, nemlig brændevinsbeskatningen, som førte til at P. K. 1900 udtrådte af såvel venstrereformpartiet som toldudvalget. Sit folketingsmandat bevarede han dog til 1901. I de følgende år tog han kun sporadisk del i politisk drøftelse, således skrev han 1908 i Politiken imod V. Lassens, C. Neergaards og F. Heys toldlov, og 1918 og 1919 rejste han kraftige protester imod ministeriet Zahles handelspolitik, bl.a. kædehandelsforordningen af 19.5.1917, ifølge hvilken han selv 1919 blev idømt en bøde på 200 000 kr. – en begivenhed der, selv om loven var overtrådt, ikke satte den mindste plet på ham hverken som menneske eller forretningsmand. Ved siden af sin handelspolitiske skribentvirksomhed udfoldede P. K. også i årenes løb på andre områder en virksomhed bl.a. for det nordiske samarbejde og forsvarssagen. Som polemiker og agitator var P. K. utvivlsomt af et usædvanligt format. Hans form var altid overmåde levende, og han ejede en sjælden evne til at stille selv det tungeste stof i relation til det daglige livs tildragelser.

Familie

Forældre: skibsfører Matthias Matthiesen Koed (Koedt) (1799-ca. 1854) og Anne Marie Peske (Peschcke) (1807-77). Gift 10.9.1879 i Chicago med Elisabeth Ellen Duval, født 10.11.1843 i Manchester, død 16.1.1925 i Charlottenlund, d. af portrætmaler Charles Allen D. (1808-72) og Elisabeth Johnstone. – Far til M. P. K.

Ikonografi

Afbildet på karikaturtegn. af Alfred Schmidt 1918 og 1919 (Fr.borg). Buste af H. Wederkinck, 1919. Foto.

Annonce

Bibliografi

Erindr. i Mit hjem II, 1912 19-26. – Berl. tid. 11.5.1929. Børsen og Nationaltid. s.d. Jul. Schovelin: Tidens hjul og Tietgen, 1929 421 520-31. Aage Heinberg: Danske erhvervsmænd I, 1930 201-07. V. Elberling: Rigsdagens medlemmer i 100 år I, 1949 313 f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn H. Lauridsen, Jens Vestberg: A. Peschcke Køedt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295611