Robert Jensen, 15.8.1900-24.7.1944, radioforhandler, modstandsmand. Født i Kbh, død på Frbg., begravet i mindelunden, Ryvangen. J. startede og ejede sammen med Werner Gyberg radiofirmaet Gyberg og Jensen i København. J. kom tidligt, under besættelsen i 2. verdenskrig, under dæknavnet "Tom" ind i illegalt arbejde. Mens vennen Werner Gyberg i september 1943 måtte flygte til Sverige fortsatte "Tom" arbejdet med at redde de danske jøder over sundet. Han blev i dette arbejde leder af en af de vigtigste og bedst fungerende illegale transportorganisationer i Danmark, i snævert samarbejde med "Dansk-svensk flygtningetjeneste" i Malmø. "Tom" var den initiativrige og meget energiske lederskikkelse i dette arbejde indtil han i ildkamp med Gestapo blev dræbt på organisationens illegale postkontor på Forchhammersvej i København, 24.7.1944.

Familie

Forældre: murer Julius Peter Christian J. (1870–1944) og Karen Marie Elvine Pedersen (født 1873). Gift 15.12.1922 med Anna Kirstine Elisabeth Sørensen, født 9.8.1901 i Hjørring, død 2.11.1981 i Kbh. (Kingo), d. af banearbejder Niels Valdemar S. og Maren Kirstine Andersen (født ca. 1878).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

R. J. i Årsskr. for Frihedsmuseets venner, 1975 3–23. -Besættelsen 1940–45, 3. udg. ved Jørgen Hæstrup, 1979 110 154 303.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig