P. Bornholdt, Niels Peter Anton Bornholdt, 3.4.1842-17.5.1924, handelsagent. Født i Hjørring, død i Riga, begravet sst. Som ung mand åbnede B. efter at have fået sin uddannelse i skibsmæglerforretninger i England 1872 en skibsprovianteringsforretning i Riga som fra en beskeden begyndelse i en forholdsvis kort årrække voksede sig stor, især efter at firmaet havde udvidet sit forretningsområde til også at omfatte skibsmægler- og befragtningsvirksomhed. Allerede i 1880erne stod det – under navnet P. B. & co. – som en meget anselig virksomhed inden for skibsfartsbranchen, idet firmaet ved siden af hovedsædet i Riga havde filialkontorer i Libau, Reval, St. Petersborg og Windau. Da danske skibes sejlads på russiske Østersøhavne i disse og de følgende år tog et stærkt opsving, og da B. i høj grad interesserede sig for denne sejlads' udvikling, blev han dansk skibsfart en god støtte i dette tidsrum. Ved sit indgående kendskab til russiske forhold herunder også til russisk jernbanepolitik blev han, især efter at han 1878 var blevet Det Forenede Dampskibsselskabs agent i Libau og senere i Riga og de andre russiske Østersøhavne, hvor firmaet havde filialer, et virksomt og indflydelsesrigt bindeled mellem dansk ruterederi og de russiske baner, og han har utvivlsomt i ikke ringe grad medvirket til at den russiske stykgodstrafik i årene helt op til verdenskrigen i betydelig udstrækning blev befordret på danske skibe. Også på anden måde arbejdede B. meget for danske interesser i Rusland, bl.a. ved den støtte han ydede den danske hornkvægeksport til dette land, og gennem årenes løb fik desuden adskillige unge danskere en nyttig læretid i hans store firma. Her virkede bl.a. Det forenede dampskibsselskabs senere direktør Jacob Brandt ikke blot som leder af Libaukontoret, men også som medindehaver af firmaet. B. stod gennem mange år i venskabeligt forhold til C. F. Tietgen. -Verdenskrigen betød for B.s firma som for så mange andre i de russiske Østersøprovinser en frygtelig omvæltning. Under hele krigen opholdt B. sig i Riga, og en overgang lå forretningen praktisk talt fuldstændig nede. Da der atter blev ro i de nydannede randstater, tog B. trods sin høje alder med iver fat på at genopbygge forretningen i det omfang, det lod sig gøre med hovedsæde i Riga og kontorer i Libau, Reval og Windau; derimod oprettede firmaet ikke noget kontor i Leningrad. Med B.s død ophørte i øvrigt firmaet at være Det Forenede Dampskibsselskabs agent. – Trods sit mangeårige ophold i udlandet bevarede B. lige fra sine første manddomsår en stærk tilknytning til Danmark; hvert år foretog han lange ferierejser hertil, og for at have et fast opholdssted købte han 190! godset Løvenholm ved Randers (solgt 1918). B. var i øvrigt en meget hjælpsom og godgørende mand, og ved sin kloge og værdige fremtræden var han Danmark en god repræsentant i det store russiske kejserrige. – Etatsråd 1899.

Familie

Forældre: tidligere postfører Jens Welling Limschou (1794–1866) og Augusta Sophie Johanne B. (1810–76). -Mary Emily de Creagh, død 1910.

Udnævnelser

R. 1889. DM. 1909. K.2 1922.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Børsen 18.5.1924. Danmarksposten, 1924 III. Aage Heinberg: Danske erhvervsmænd I, 1933 23–27.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig