Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Claus Sørensen

Oprindelig forfatter Fode

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Claus Sørensen, 2.2.1888-29.7.1976, fiskeridirektør. Efter konfirmationen kom Claus Sørensen ud at fiske på Nordsøen, men rejste allerede fire år senere til Amerika hvor han 1906–08 ernærede sig som laksefisker og skovhugger på Stillehavskysten. Med en vis kapital vendte han tilbage til Esbjerg og købte sin første kutter der dog hurtigt blev udskiftet med flere større. Snart efter ophørte han selv med at fiske aktivt for i stedet at administrere sine hurtigt voksende virksomheder der kom til at omfatte næsten alt inden for fiskeriområdet. 1916 optog han også bjergningsopgaver og oprettede den første bjergningsstation på Vestkysten med særligt henblik på bjergning af fiskefartøjer. 1925 indledtes et samarbejde med Svitzer, og Claus Sørensen blev inspektør for dette selskab på Vestkysten. Fortsat var fiskeriet kernen i hans foretagsomhed, og på mange områder var han pioner. 1926 påbegyndte han således fiskeri ved Island med tre fartøjer bl.a. med de to første danske stålkuttere. Siden blev han også pioner på fiskeri under Grønland, på Barentshavet og på New Foundlandbankerne. Fiskeriet på Grønland kulminerede 1948 med oprettelsen af A/S Det Grønlandske Fiskeri Compagni der oprettede fire fryserier og havde eget fryseskib der betjente de mindre pladser.

Efter en del vanskeligheder blev anlæggene bortforpagtet til Den kongelige grønlandske handel. Claus Sørensen havde tidligt set betydningen af isværker og frysehuse i forbindelse med fiskeriet, og han tog i årene fra 1926 initiativ til anlæggelsen af samtlige isværker fra Frederikshavn over Skagen til Hirtshals, Thyborøn og Esbjerg. Han fik interesser i fiskenetindustrien, i sildeolieindustrien, kutterværfter og redningsudstyr og desuden oprettede han ørreddamme i ind- og udland. Han var en opfindernatur og en type der så mange nye muligheder. Han opfandt således tilfældigt det ophalerspil der fik sa stor betydning for kystfiskerne på Vestkysten, ligesom også gummiredningsbåden skyldes Claus Sørensen, og det blev 1960 til oprettelsen af Nordisk Gummibådsfabrik i Esbjerg. Som den energiske igangsætter han var var Claus Sørensen en naturlig formand for Vestjysk fiskeriforening 1936–43 hvor han bl.a. gjorde et stort arbejde med at få fjernet og erstattet de dårligste ældre fiskefartøjer, og han havde da også sæde i nævnet til fornyelse af fiskeflåden 1936–43, ligesom han havde sæde i fiskerirådet og blev medlem af Hanstholmudvalget af 1956. 1958 modtog Claus Sørensen Dansk arbejdes initiativdiplom og året efter Esbjerg bys ærespris.

Familie

Claus Sørensen blev født på øen Langli i Ho bugt, døde i Esbjerg og er begravet sammesteds.
Forældre: husmand og fisker Jeppe Christian Sørensen (1855–1940) og Johanne Madsen (1851–1909). Gift 22.8.1913 i Sønder Omme med Antoinette Karoline Karstensen, født 2.11.1894 i Sønder Omme, død 16.3.1980 i Esbjerg, d. af gårdmand Kristen Haubjerg K. (1844–1908) og Sidsel Marie Juliane Jensen (1864–1956).

Udnævnelser

R. 1943.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Claus Sørensen: Erindr., ved A. Hjorth Rasmussen I-V, 1973–79. Interview i Politiken 2.2.1958. – Alb. Nielsen: Esbjerg fiskeriforeti. 1892–1942, 1942. Børsen 31.1.1968. Jyllandsposten 30.7.1976.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Fode: Claus Sørensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298100