Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Svend Bergsøe

Oprindelig forfatter IGejl

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Svend Bergsøe, 15.9.1902-20.3.1985, fabrikant, ingeniør. Svend Bergsøe kom efter realeksamen i købmandslære i Præstø et års tid og fik supplerende uddannelse på Købmandsskolen i København. Han havde barndommen igennem haft sin gang på faderen, Paul Bergsøes metalværk, og 1922 blev han ansat i virksomheden, fra begyndelsen som arbejdsmand. Indtil han 1942 blev indehaver af metalværket deltog han i firmaets tekniske og kommercielle opbygning. Han var med fra begyndelsen i produktionen af hvidtmetal 1924, og fra samme år i raffineringen af skriftmetal og blylegeringer; 1933 fik han patent på den såkaldte Fenico-proces vedrørende afhjælpning af krystallisationsfænomener i næsten blyfrit lejemetal. Fra 1924 stod han bag eksporten af linotype til Sverige og fra 1928 af hvidtmetal. På hjemmemarkedet arbejdede Svend Bergsøe utrætteligt for at placere ordrer på sit danske metal hos de store virksomheder i skarp konkurrence med de udenlandske leverandører. Fra 1926 fik han således DFDS som kunde efter at have leveret lejemetal til reparationen af Amerikadamperen Frederik VIII hvilket arbejde ved licitationen var gået til Götaverken i Göteborg.

Fra 1928 leverede han bogtrykkerimetal til de store københavnske bladhuse. I 1931 lykkedes det Svend Bergsøe at fremstille antimonfrit loddetin, og dermed blev der åbnet nye muligheder for afsætning på hjemmemarkedet. 1937 købte Paul Bergsøe & Søn " Fraligsgården" i Hvissinge ved Glostrup, og hertil flyttede virksomheden 1941 fra de gamle bygninger på Bülowsvej. I efterkrigsårene er den væsentligste del af produktionen gået til eksport, både hvad angår bogtrykkermetal, lejemetal og loddetin. 1943 oprettede Svend Bergsøe Paul Bergsøe & Sön AB i Landskrona med henblik på udnyttelse af store partier svensk skrot der havde oplagret sig siden 1939, og senere (i 1948 og 1950) blev der oprettet salgsafdelinger i Oslo og Helsingfors. 1953 fulgte London-afdelingen, og i 1960erne er adskillige datterselskaber oprettet i Sydamerika med Svend Bergsøe som direktør. 1961 overdrog han den danske virksomhed til en selvejende fond for hvilken han blev formand. Året efter overtog virksomheden den gamle jernhavn på Masnedø, bygget af Christiani & Nielsen i 1930erne i forbindelse med bygningen af Storstrømsbroen. Jernhavnen havde siden 1949 været anvendt til skibsophugning, og denne virksomhed blev fortsat.

Blandt Svend Bergsøes mange interesser spillede landbrug en stor rolle; 1952 købte han godset Astrup ved Jyderup hvor han optog eksperimenter med syntetisk somælk. Sine erfaringer på området svineavl fremstillede han i bøgerne Gris på en anden måde, 1957, Rationelt sohold, 1962 og Den gode so, 1968 hvortil kommer en række artikler om landbrug; 1963 købte han yderligere godset Regstruplund nær det første gods, og samme år indtrådte han i Tolvmandsforeningernes bestyrelse. Siden midten af 1930erne gjorde Svend Bergsøe et stort arbejde for færdselssikkerhedssagen. Han begyndte som medstifter af "Større Færdselssikkerhed" 1935. Denne forening opererede på flere områder, fx ved maling af cykelskærme og ophængning af propagandatavler, og den var årsag til at justitsministeriets udvalg for større færdselssikkerhed blev oprettet 1937. Svend Bergsøe var medlem af dette udvalg 1937–48, 1944–48 som formand. Da Rådet for større færdselssikkerhed blev stiftet 1953 blev Svend Bergsøe foreningens første formand, og han sad på posten til 1969. 1971 var han medstifter af landsforeningen Tryg Trafik. Svend Bergsøe var forkæmper for hastighedsgrænser, og hans forfatterskab på området var omfattende. 1967 udsendte han bogen Bilen og mennesket, 1969 Hastigheden der dræber hvortil kommer en lang række artikler. Også om andre forhold i samfundet skrev Svend Bergsøe meget, ofte artikler der var skarpe og polemiske i formen. 1980 udgav han -& Søn : erindringer.

Annonce

Familie

Svend Bergsøe blev født på Frederiksberg.
Forældre: civilingeniør, dr. techn. Paul Bersgøe (1872–1963) og Margrethe Hansen (1880–1933). Gift 1. gang med Nina Tolderlund, gift 2. gang med Olgitta Holst, gift 3. gang med Bodil Kjer, gift 4. gang med Diana Vinding. Bror til Flemming Bergsøe.

Udnævnelser

R. 1939. R.1 1960. K. 1967.

Bibliografi

Paul Bergsøe & Svend Bergsøe: Fra den gamle fabrik til Glostrup, 1902–1952. Børsen 14.9.1952. Demokraten 14.9.1972. Berl. tid. 5.11.1972. M. Borup: Det bergsøeske familiearkiv i Kgl. bibl. og andre kilder til fam. Bergsøes hist., 1968. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Gejl: Svend Bergsøe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286828