Svend Aage Heineke, 16.10.1906-1.11.1995, fabrikant. Svend Aage Heinekes far var både støberiejer og organisationsleder, og sønnens virke kom til at gå ad samme baner. Efter studentereksamen i 1924 fra Metropolitanskolen tog han først HA-eksamen i København og derefter videreuddannelse ved Kains universitet hvor han 1929 blev dr.rer.pol. på en afhandling om dansk industris finansieringsforhold. Efter dette studerede Svend Aage Heineke varmeteknik i London og blev 1932 ansat som leder af faderens virksomhed Kerteminde Jernstøberi som han overtog 1933. Med stor energi og held moderniserede Svend Aage Heineke virksomheden og lagde produktionen om til moderne centralvarmeovne og visse værktøjer. Han var ejer af firmaet til 1984.

I Kerteminde kom Svend Aage Heineke ind i organisatorisk og politisk arbejde – var medlem af Kerteminde byråd 1937–42 og 1946–50, i den sidste periode som borgmester. Svend Aage Heineke var 1931 blevet formand for den lokale arbejdsgiverforening og var 1937–53 medlem af bestyrelsen for Foreningen af danske jernstøberier hvor han var formand 1939–53, 1948–59 var han tillige formand for Jern- og metalindustriens sammenslutning. Herfra gik vejen over medlemskab af arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse 1942, af forretningsudvalget 1948 til næstformandsposten 1955 og formandshvervet 1960–70. Både som arbejdsmarkedspolitiker og internt som leder af arbejdsgiverforeningen kom Svend Aage Heineke til at stå som prototypen på den ældre tids arbejdsgiver: hård modstander af lønforbedringer uanset deres eventuelle berettigelse, modstander af almene forbedringer og af demokratiseringstendenser, dertil tilknappet og afmålt i holdning og omgangsform. Svend Aage Heineke har selv udtalt at han "mangler evnen til at komme i kontakt med mennesker uden for det rent arbejdsmæssige". Perioden var præget af den økonomiske vækst, og Svend Aage Heineke så det som sin opgave at hindre at den ikke fra arbejdsgiverside førte til en laden stå til som et eventuelt senere økonomisk tilbageslag ikke kunne bære. I hans periode faldt da også de store strejker i april 1961 (transport, jern og metal) og den højt tilspidsede situation to år senere der førte til den omfattende helhedsløsning i 1963. Det var dog også i hans periode at den nye hovedaftale af 1960 blev indgået. Efterhånden følte man imidlertid i arbejdsgiverforeningen at det var nødvendigt med en ny stil, og det skal formentlig ses i forbindelse dermed at Svend Aage Heineke trådte tilbage som formand.

Svend Aage Heineke var medlem af en række større virksomheders bestyrelse, bl.a. Burmeister & Wain. Her var han bestyrelsesformand 1959–67 da han gik af efter en kritik af at han forenede hvervet med formandskabet i arbejdsgiverforeningen. Kritikken havde navnlig sit udspring i at hans arbejdsgiverlinje belastede roen på den store arbejdsplads. Svend Aage Heineke var folketingskandidat i København for de konservative.

Familie

Svend Aage Heineke blev født i København.

Forældre: jernstøberiejer Heinrich Max Bernhard H. (1874–1945) og Alma Mathiessen (1874–1950). Gift 26.4.1941 med Helene Benedicte Moller, født 30.8.1906 i Kbh., død 26.12.1996, d. af grosserer V. Aage M. (1863–1950) og Anna Margrethe Tvermoes (1866–1936).

Udnævnelser

R. 1947. R.1 1954. K. 1958. K.1 1963.

Ikonografi

Mal. af Mary E. Havning udst. 1964. Foto.

Bibliografi

Jens P. Jensen i Børsen 14.10.1966. Sst. 26.8.1967. Demokraten 2.7.1967. Hans Rasmussen: Ilden i min esse, 1977. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig