Mads Rasmussen, 9.6.1856-24.4.1916, konservesfabrikant, mæcen. Født i Stegsted ved Odense, død i Kbh., begravet i Fåborg. Under et ophold i USA havde R. lejlighed til at se rationel dyrkning af frugt og grønsager til konservering og eksport. 1888 vendte han tilbage til Danmark og startede i sin fødeby Stegsted ved Odense en fabrik for frugtkonserves og frugtvine. Det lykkedes ham at få de første produkter så tidligt færdige at de kunne komme med på den store nordiske industriudstilling i København 1888. Her modtog han højeste udmærkelse for henkogning og for sine bestræbelser for at udnytte danske havebrugsprodukter industrielt. Vinteren 1888–89 udfoldede han en livlig agitation for at anspore det mindre landbrug på Fyn til at kaste sig over frugtavl. Den bedste del af produktionen skulle eksporteres, mens den mindre gode del skulle anvendes til fremstilling af frugtvine og konserves. 1889 grundlagde R. i Fåborg et andelsforetagende for frugtkonservering og frugtfabrikation og det overtog virksomheden i Stegsted. Tre år senere overtog R. dog selv virksomheden og førte den videre under navnet Dansk Vin- og Konservesfabrik, M. Rasmussen. Virksomheden eksporterede æbler til England og begyndte en produktion af grønsagskonserves, og snart fik fabrikken filialer i Svendborg og Nr. Årby. Virksomheden blev gradvis omlagt til fremstilling af frugtvine, kirsebær-, madeira- og stikkelsbærchampagne samt Fåborglikører som Dominicaine og Liquor Regis. Da frugtvin var uden beskatning kunne det sælges billigt. R. havde et klart blik for mulighederne inden for konserves, og snart kastede han sig derfor også over fremstilling af kødkonserves. 1905 kom det gamle konservesfirma J. D. Beauvais i Kbh. i vanskeligheder, og på Privatbankens foranledning blev der lavet en sammenslutning af det gamle firma og Fåborgfabrikken, og 1.1.1906 opstod A/S Den danske Vin- og Konservesfabrik – M. Rasmussen med hovedsæde i Kbh. Efterhånden blev de to fabrikkers produktion kørt sammen, og fabrikken i Fåborg blev lukket. Til kort før sin død var M. direktør for den store konservesvirksomhed. R., der var i besiddelse af stor arbejdsevne og et fremragende organisationstalent, førte fabrikkerne frem til at være blandt de største i branchen i Norden og tog i øvrigt på mange måder del i det offentlige liv. Han var byrådsmedlem i Fåborg 1900–09, formand for venstrevælgerforeningen i Fåborg-kredsen, medlem af direktionen for Odense-Nørre-Broby-Fåborg-banen, næstformand og kasserer i Dansk husflidsselskab og formand for Foreningen af konservesfabrikanter i Danmark. I hovedstaden arbejdede R. ivrigt for at skabe en københavnsk venstregruppe og var formand for venstreklubben indtil 1911. De fynske malere er også tæt forbundet med M.s navn. Februar 1910 holdt han et selskab i sit hjem i København. Der var flere fynske malere til stede, og ved den lejlighed meddelte han at han havde tænkt at skabe et museum i Fåborg for den fynske malerkunst. Siden dannede kunstnerne en komité der sammen med R. skulle virkeliggøre planerne. Den bestod af malerne Fritz Syberg, Tom Petersen, Peter Hansen, Jens Birkholm, Johannes Larsen og Nic. Lützhøft. Allerede 24.6.1910 indviedes museet med lokale i R.s ejendom i Fåborg. Indkøbene til museet fortsattes så hastigt at R. to år efter besluttede at købe en nabogrund til ejendommen og opføre en særlig museumsbygning med Carl Petersen som arkitekt. 24.6.1913 holdtes rejsegilde og s.d. blev Kai Nielsens Ymer-brønd afsløret på torvet i Fåborg, en gave til byen fra R. 10.7.1915 indviedes det nye museum. I deres foreliggende, nu afsluttede skikkelse er samlingerne bygget op om billedhuggeren Kai Nielsen og malerne Poul S. Christiansen, Peter Hansen, Johannes Larsen dg Fritz Syberg som de centrale personligheder. Selve bygningen er Carl Petersens hovedværk og blev indledningen til den klassicistiske, C. F. Hansen-prægede periode omkring 1920. Tilsammen udgør hus og indhold en helhed af enestående art. Ved fundats, kgl. konfirmeret 22.11.1928, er museet af R.s enke i henhold til R.s testamente frigjort som selvejende institution. R.s initiativ til at støtte de fynske kunstnere skal ikke mindst ses i lyset af den voldsomme kritik som malerne netop havde været genstand for. R. tog sit initiativ delvis på foranledning af broderen, overretssagfører Jens R. efter at de lokale malere var blevet alvorligt angrebet (polemikken om "bondemalerne" foråret 1907 mellem Gudmund Hentze, Harald og Agnes Slott-Møller på den ene side og Karl Madsen på den anden side). – Etatsråd 1912.

Familie

Forældre: teglværksejer Rasmus Jørgensen (1825–71) og Mette Marie Nielsdatter (1829–97). Gift 22.5.1895 i Svendborg med Christine Andersen, født 14.9.1865 i Tved, død 28.8.1945 i Kbh. (Esajas), d. af husmand Christen A. (1832–64) og Cilia From (1841–1903, gift 2. gang 1865 med husmand, senere teglværksejer i Kirkeby Jens Pedersen, 1835–1907).

Ikonografi

Tegn. af Johannes Larsen, bl.a. 1910. Afbildet på P. Hansens mal. 1910–11 af museumindvielsen 1910 (Fåborg mus.), hertil skitser. Afbildet på mal. af samme, 1913 (sst.), hertil tegn. (kobberstiksaml.). Mal. af Kai Nielsen, 1912, tegn. af samme, statue af samme 1912–14 (Fåborg mus.), afstøbning af denne 1925 (St.mus.). Foto.

Bibliografi

Berl. tid. 25.4.1916. Politiken s.d. Aage Heinberg: Danske erhvervsmænd, 1930 215–20. Leo Swane: Fåborg museum, 1932. Paul M. Proschowsky i Danmark IV, 1944 550–57. [Ivar Egebjerg:] Beauvais i hundrede år, 1950. Aage Fasmer Blomberg: Fåborg bys hist. II, 1956. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig