Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

M.H. Bing

Oprindelige forfattere FHLau og PKJen
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

M.H. Bing, Meyer Herman Bing, 4.6.1807-15.9.1883, fabrikant. Født i Kbh. (Mos.), død i Skovshoved, begravet i Kbh. (Mos. kgd., Møllegade). Allerede som dreng var B. virksom i faderens bog- og papirforretning, blev 1833 interessent i den og overtog den 1838 sammen med sin fire år yngre broder Jacob Herman; firmaet hed fra nu af H. J. B. & Søn. Han var en på én gang en impulsiv og myndig natur, besjælet af ildhu for nye opgaver og stærk i troen på sig selv, egenskaber der ikke alene satte sig spor i firmaets hurtige vækst, men også tidligt skabte ham en position udadtil. Med i billedet af B.s karakter hører også at han i sit hjem var patriarkalsk indtil det tyranniske. Sønnesønnen Otto B. fortæller om ham at han ved uoverensstemmelser let fik selv sine midaldrende børn til at græde. Et af de første udslag af hans initiativ var 1845 starten af en kunst- og galanteriforretning på det kendte hjørne i Kronprinsensgade hvor man "for første gang så smart forretningsdriftighed parre sig med god smag og udpræget kunstsans" (J. Schovelin). Det efter datidens forhold storslåede lokale der dagen før åbningen toges i øjesyn af Christian VIII hørte til Kbh.s seværdigheder. Det var en af de første butikker der forsynedes med lavtsiddende vinduer så man fra gaden let kunne følge de stadigt vekslende udstillinger. Det B.ske Etablissement – som firmaet almindeligt kaldtes efter flytningen – optog eget bogforlag, og et allerede tidligere anlagt litografisk etablissement (Bing & Ferslews lith. Etabl.) blev forenet med et bogtrykkeri og en stereotype-ringsanstalt. 1857 overgik dette til senere etatsråd Chr. Ferslew, og 1863 overgik H. J. B. & søn til B.s søn og svigersøn (J. M. Bing og B. Henriques). Sammen med etatsråd J. W. Heyman og D. Halberstadt & Komp. var B. og broderen interessent i Christianshavns Dampmølle, og som et udtryk for hans foretagsomhed kan endvidere nævnes at han adskillige år før Georg Carstensen omgikkes med planer om at skabe et sommertivoli i Kbh. Først og fremmest er B.s navn imidlertid knyttet til B. & Grøndahls Porcelænsfabrik. Fr. Viih. Grøndahl forelagde 1852 brødrene B. planer om oprettelse af en fabrik for tilvirkning af figurer og relieffer i biskuit. Brødrene gik ind på planen, men ønskede denne udvidet til at omfatte porcelænsfremstilling i alle former, og 1853 stod de første fabriksbygninger færdige. Startårene bød på megen modgang og skuffelse, og da Grøndahl døde 1856 var B. tilbøjelig til at holde op. Det skyldtes da måske særlig "den sejge Udholdenhed, det stille Taalmod, som karakteriserede Broderen" (Harald B.) at porcelænsfabrikken ikke blev en episode, men en virkelig epoke i dansk kunstindustris historie.

1856 dirigerede B. i Kbh. det første skandinaviske boghandlermøde, og sept. 1857 var han førstemanden i en kreds af ansete industridrivende som protesterede mod grev W. Sponnecks told-lovsudkast, såvel mod tendensen i dette (at man samtidig med en nedsættelse af indførselstolden på de færdige produkter beskattede råstoffer og forhøjede tolden på hjælpestoffer) som mod at administrationen skulle gøres til øverste fortolknings-instans i spørgsmålet om tariffernes anvendelse. Kort efter var han sammen med C. V. Rimestad hovedmanden i en beskyttelsesvenlig forening dannet efter indbydelse af 58 fabrikanter og håndværkere. B.s navn var i det hele hyppigt fremme i den tids offentlige debat. Man sagde spøgende at når en opfordring eller indbydelse til noget skulle slå an skulle underskrivernes liste begynde med (D. B.) Adler, (C. St. A.) Bille, B., (C. C.) Brix. Han var da også i en lang årrække (1858–77) borgerrepræsentant i Kbh., og 1868–71 var han Industriforeningens formand. Til sin død bevarede han direktørposterne i Kbh.s to jødiske friskoler (Drengefriskolen og Carolineskolen).

Familie

Forældre: bog- og papirhandler Herman B. (1776–1844) og Sara Meyer (1776–1848). Gift 9.11.1831 i Kbh. (Mos.) med Eva Simonsen, født 18.10.1809 i Kbh. (Mos.), død 2.9.1883 i Skovshoved, d. af silke- og klæde-kræmmer Levin S. (1780–1843) og Ester Henriques (1785–1852). – Far til Frederik B. og Herman B. (1845–96).

Annonce

Udnævnelser

R. 1862. DM. 1872

Ikonografi

Mal. af J. Friedlænder, 1847 og D. Monies, 1860. Buste af Th. Stein, 1881. Træsnit 1883. Træsnit efter dette af H. P. Hansen, 1888.

Bibliografi

N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1909–16 862. Harald Bing: Bing & Grøndahls porcelænsfabrik 1853–1903, 1903. C. A. Clemmensen: Tivoli, 1908. De danske byerhverv i tekst og billeder Kbh., 1904. Jul. Schovelin: Tidens hjul og Tietgen 1857–97, 1929 især 60–68. Eiler Nystrøm i Hist. medd. om Kbh. II, 1909–10. Otto Bing: Oldefader Bing og hans børn, 1945 22–34.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn H. Lauridsen, P. Koch Jensen: M.H. Bing i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287019