Jacob Holm (handelsmand)

Jacob Holm, Jens Jacob Holm, 29.9.1770-3.8.1845, fabrikant, skibsreder. Født i Skafterup, Fyrendal sg, død i Kbh. (Fred. ty.), begravet i Fred. ty. k.s kapel. H. gik i lære i Næstved og kom 1790 til Kbh. hvor han fik plads hos en ældre bror der var urtekræmmer. 1794 etablerede han sig i Torvegade som Christianshavns første urtekræmmer, og denne detailhandel blev senere kernen i de vidtstrakte H.ske foretagender. H. begyndte på fuldkommen bar bund, men der var fremdrift i ham, og han havde nye ideer. Han udviklede en betydelig handel med provinsen og fandt efterhånden på at det ville være forbundet med stor fordel om man selv kunne forarbejde en del af de varer man senere solgte. 1805 oprettede H. en oliemølle på Christianshavn, og til denne sluttede sig 1808 en limfabrik, 1809 en sejldugsfabrik, 1810 et sæbesyderi og 1811 en reberbane. Alle disse bedrifter blev anlagt så moderne som muligt, og i en af dem installeredes den første i Danmark af en dansk mand konstruerede dampmaskine. I alle disse år fortsatte H. sin detailhandel i Torvegade, men 1817 var hans andre virksomheder vokset så stærkt at han så sig nødsaget til at opgive den. Samtidig kastede han sig over nye erhvervsgrene. Han forpagtede Wilders plads og begyndte her at drive skibsbyggeri, og senere købte han forskellige mindre skibsværfter i Strandgade der blev tilsluttet de allerede eksisterende virksomheder, og her lod H. for L. N. Hvidts regning bygge dampskibet Frederik VI. 1841 købte han Asiatisk Kompagnis plads og 1844 Larsens plads for her at lade foretage skibsreparationer. 1836 havde han indrettet den første ophalingsbedding i Kbh. I sine senere år slog H. ind på egentlig skibsredervirksomhed, og han opnåede at blive Kbh.s største skibsreder der 1840 ejede fem barkskibe, ni brigger, to skonnerter og to kuffer. Hans skibe besøgte Grønland hvorfra de hjembragte tran som H. lod bearbejde i egne fabrikker, og de drog til Ostindien og de vestindiske øer.

H. var også den første der udsendte et hvalfangerskib til Sydhavet. Staten støttede ham med en femtedel af omkostningerne, men selv stak han 50 000 rdl. i dette nye og dristige foretagende. H. deltog ikke meget i det offentlige liv. Han blev valgt til medlem af de 32 mænds forsamling, men de mange virksomheder krævede hele hans opmærksomhed. 1836 optog han sine tre sønner i firmaet som fra da af bar navnet Jacob Holm og Sønner. Senere i århundredet indtrådte sønne- og sønnesønsønner, og firmaet koncentreredes efterhånden om oliemøllen, limfabrikken og reberbanen. Efter første verdenskrig blev oliemøllen solgt og limfabrikken nedlagt mens rebproduktionen fortsatte, fra 1923 som aktieselskab. I 1971 fusionerede Jacob Holm og Sønner med Randers rebslåeri til A/S Randersholm, og produktion og salg blev samlet i Randers. Man fortsatte dog driften af tre datterselskaber i Jylland – ét i Ikast og to i Varde – der beskæftigede sig med kunstfiber og jute.

- En søn af andet ægteskab Emil Holm, født 2.11.1819, død 30.5.1917, uddannedes som farmaceut og drev 1844–54 apoteket i Nyborg. Derpå købte han Lerchenfeldt ved Kalundborg som han drev i omtrent 30 år, og hvor han blev foregangsmand inden for oplysningsarbejdet. 1883–1911 var han tilsynsmand ved landbohøjskolen, 1884 landbrugets første repræsentant i Grosserersocietetets smørnoteringsudvalg, 1888–91 medlem af Kbh.s borgerrepræsentation. 1891–14 var han medejer af Sidinge Vig. Etatsråd 1892. R. 1881. DM. 1911. – En sønnesøns søn Christian Frederik Holm, født 28.7.1867, død 24.2.1939, indtrådte 1894 i firmaet. Han var politisk konservativ og leder af protestbevægelsen mod J. C. Christensens indtræden i regeringen 1909. 1921–24 var han medlem af folketinget hvor han 1922 stemte mod forsvarsordningen. 1928 var han ledende i bevægelsen mod opførelsen af radiofonibygningen Stærekassen.