Herman A. Kähler, Herman August Kähler, 6.3.1846-16.11.1917, lervarefabrikant. Herman A. Kählers far var en indvandret pottemagersvend fra hertugdømmerne som 1839 fik borgerskab i Næstved og fabrikerede lerkakkelovne i et værksted i Kindhestegade. Herman A. Kähler blev sat i lære hos faderen og gik på teknisk skole i Næstved, i 1864–65 på teknisk skole i København og modellerede samtidig hos H.V. Bissen. 1865–67 var Herman A. Kähler på tysk vandrebog i Tyskland og Schweiz samt i Paris, men var tilbage i Næstved sidst i 1867. 1872 deltes værkstedet: Herman A. Kählers bror Carl F. Kähler overtog pottemageriet, mens Herman A. Kähler, der fik bevilling som lerbrænder, tog sig af kakkelovnene. 1875 byggede Herman A. Kähler sin egen fabrik i byens udkant hvor han videreførte ovnfabrikationen, begyndte på bygningsudsmykning og i 1880'erne genoptog pottemagerarbejdet. Det var imidlertid det kunstnerisk dekorerede lertøj som skulle bære værkstedet videre.

Siden 1883 havde Herman A. Kähler været i forbindelse med arkitekt Vilh. Klein som ledede tegneskolen for kvinder. Klein fik Herman A. Kähler interesseret i italiensk majolika og i lustremaling, og nu antog han porcelænsmaler Carl O. J. Lund og Karl Hansen Reistrup som medarbejdere. Herman A. Kähler opfattede sig selv primært som håndværker, men han var vågen, utrættelig eksperimenterende og havde en fin fornemmelse for kunst og kunstnere. Herman A. Kähler beherskede i sin teknik mangfoldige farvede glasurer og metalliske lustrer, og han udviklede særlig den røde kobberlustre som fandt god anvendelse på Hansen Reistrups skulpturelt udformede vaser. – Herman A. Kählers keramiske arbejder vakte opmærksomhed på den nordiske udstilling 1888, og hans ry voksede gennem deltagelse i verdensudstillingerne i Paris 1889 og i Chicago 1893. Her sås bl.a. det store flisebillede Ægir og hans døtre udført af Hansen Reistrup efter Lorenz Frølichs tegning. Herman A. Kähler knyttede flere kunstnere til værkstedet i Næstved, bl.a. Th. Bindesbøll, H.A. Brendekilde, L.A. Ring og Svend Hammershøi. 1913 omdannedes firmaet til et aktieselskab med Herman A. Kähler og sønnen Herman H.C. Kähler (1876–1940) som direktører. Nu knyttedes nye kunstnere til virksomheden, Kai Nielsen, Knud Kyhn og navnlig Jens Thirslund. 1913–60 var konsul Rasmus Grønholt meddirektør. Mellem de prisbillige varer som vandt stor udbredelse må fremhæves lertøjet med fornyelsen af den gamle hornmaleriteknik. Firmaet overtoges efter 1940 af Herman H.C. Kählers to sønner Niels Kähler (1906–1979) og Herman J. Kähler (1904-96). Niels Kähler fik eget værksted 1969, og Herman J. Kähler fratrådte samme år, hvorefter det gamle Kählerske værksted gik over på andre hænder. – Arbejder af Herman A. Kähler i Kunstindustrimuseet og Næstved museum.

Familie

Herman A. Kähler blev født i Næstved, døde sst. og er begravet sst. Forældre: pottemager og kakkelovnsfabrikant Joachim Christian Herman Kähler (1808–84) og Mariane Sophie Copmann (1817–84). Gift 1.6.1873 i Kbh. (Trin.) med Jansine Elisabeth Christine Berg, født 7.2.1848 i Kbh. (Trin.), død 1.3.1901 på Frbg., datter af stolemagermester Christoffer Berg (1815–64) og Oline Marie Wibroe (1817–1900).

Ikonografi

Mal. af L. A. Ring, 1890 og 1898. Afbildet på tegn. af L. Find (Fr.borg). Tegn. af P. S. Krøyer udst. 1902, tegnet s.m. sønnen af samme. Mal. af Aage Bertelsen. Foto.

Bibliografi

R. Berg i Tidsskr. for kunstindustri, 1897, 188–93. Merete Bodelsen i Nyt t. for kunstindustri, 1931 183–91. Jacob E. Bang sst. 1939 133–39. A/S Herman A. Kählers keramiske værksted, 1913. E. Hannover i Skønvirke II, 1916 33–42. Jens Thirslund: Kähler-keramik gennem hundrede år, 1939. Erik Lassen i Keramik, red. Johs. Andersen og Viggo Sten Møller, 1946 370–74.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig