Emil Møller

Emil Møller, Christian Emil Møller, 15.7.1863-10.2.1925, telefonfabrikant. Født i Horsens, død i Hellerup, begravet i Horsens. M. blev uddannet som urmager. 1889 tog han borgerskab og etablerede sig som urmager og optiker på Smedegade i Horsens. Han var meget interesseret i teknikkens udvikling og voksende muligheder, og allerede 1885 havde han i Nørregade – muligvis inspireret af en af byens store erhvervsfolk, etatsråd A. Levy – indrettet sig et "elektrisk etablissement" hvor han lavede mekaniske og elektriske apparater: telefoner, lynafledere, ringeapparater, brandalarmeringsanlæg m.m. Telefonapparaterne blev snart hovedsagen, og M. opnåede at blive eneleverandør af disse for Jylland. 1892 købte han trævarefabrikken Bastian der var anlagt 1875 af grev C. E. Frijs til industriel udnyttelse af skovene ved Frijsenborg og Boller, og indrettede her en fabrik der med mere end 150 beskæftigede en tid var Horsens' største virksomhed. Den blev aktieselskab 1917 ved sammenslutning med Niels Geertsens elektromekaniske fabrik i Århus (grundlagt 1906) under navnet Emil Møllers Telefonfabrikker A/S. M. var direktør til 1923 da han afløstes af ingeniør Kristian Kirk; men han forblev til sin død som formand for bestyrelsen. 1937 blev navnet ændret til Kristian Kirks Telefonfabrikker A/S. Den gik med ved Kirkkoncernens likvidation 1970 og blev afhændet 1971. M. var medlem af Horsens byråd 1909-21, formand for håndværker- og industriforeningen 1909-25, medlem af direktionen for Sparekassen for Horsens By og Omegn og af bestyrelsen for Fællesrepræsentationen for dansk industri og håndværk – alle poster han først påtog sig da hans virksomhed havde kørt en årrække og nået en antagelig stabilitet. Han var en selfmade mand, en typisk grunder der i det rette øjeblik gik ind i produktionen af en vare hvis fremtidige betydning han mente sikkert at kunne vurdere.