Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

E.F. Jacob

Oprindelige forfattere EKJo og PKJen
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

E.F. Jacob, Emil Frederik Jacob, 6.6.1873-8.4.1939, skotøjsfabrikant. Født i Kbh. (Mos.), begravet i Kbh. (Mos. vestre). J. knyttedes i en ung alder til den danske skotøjsindustri idet han 1889 fik ansættelse hos M. J. Ballins Sønner hvor han arbejdede indtil han ved århundredskiftet blev forretningsfører i A/S Hertz' Skotøjsfabrik. Derefter var han i kortere tid hos M. Goldstein og aktieselskabet Dansk Chromlæderfabrik indtil han 1903 startede egen skotøjsfabrik (E. F. J. & B. Lotinga) som 1918 gik op i den store koncern A/S M. J. Ballins Sønner og Hertz' Garveri og Skotøjsfabrikker hvor J. blev teknisk direktør. 1921 fratrådte han her og blev direktør for A/S E. F. J. & Thranes Trikotagefabrik, men 1922 knyttedes han igen til Ballin & Hertz, denne gang som administrerende direktør, og gennemførte 1923 en rekonstruktion af firmaet efter kriseårene i begyndelsen af 1920erne. Ved udgangen af 1927 opsagde han sin stilling, men vedblev efter anmodning at fungere indtil selskabets anden rekonstruktion 1929. Derefter overtog han firmaet Johs. Rosted og blev 1930 formand for det s.å. startede A/S Skotøjsfabriken E. F. J. & Wilh. Andersen. Samtidig med at J. således inden for skotøjsindustrien udfoldede et meget virksomt initiativ tog han levende del i organisationsarbejdet, navnlig inden for arbejdsgiverforeningen, i hvis hovedbestyrelse han havde sæde fra 1910, og af hvis forretningsudvalg han var medlem 1910–12 og igen fra 1925 til sin død. Straks efter sin indtræden i arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse udførte han som medlem af udvalget til udarbejdelse af regler for arbejdsgiverforeningens strejkeforsikring et meget betydeligt arbejde, og han var i tidens løb medlem af en række vigtige kommissioner, bl.a. den store arbejdskommission af 1923 hvis hovedindsats blev en grundig gennemgang af forligsmandslovgivningen. I Industrirådet, hvor han havde sæde fra 1913, var han i årene efter første verdenskrig en stærk talsmand for indførelse af en beskyttelsestold for den kriseramte industri. Desuden var han i ledelsen af Industrifagene fra 1920 (næstformand 1921–36, formand 1936–39), formand for arbejdsgiverafdelingen i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring fra 1931 og dommer i den faste voldgiftsret fra 1928. Også inden for skotøjsindustriens organisationer varetog han i årenes løb betydningsfulde poster. Han var således 1913–21 formand for Foreningen af københavnske skotøjsfabrikanter og 1922–29 næstformand for Foreningen af danske læderfabrikanter. Som organisationsmand tog J. ofte del i den offentlige debat og talte med oratorisk dygtighed for sin stands interesser. Privat gav han betydelige bidrag til humanitært hjælpearbejde, især inden for Mosaisk trossamfunds rammer hvor han i 1930erne bl.a. ydede støtte til etablering af Horserødlejren som feriekoloni for tysk-jødiske børn.

Familie

Forældre: grosserer Jacob Frederik J. (1826–84) og Julie Caroline Levy (1833–97). Gift 1. gang 4.12.1898 i Kbh. (Mos.) med Agnes Hartvig, født 4.9.1878 i Kbh. (Mos.), død 3.9.1932 på Frbg., d. af grosserer Michael Marcus H. (1832–80) og Emma Gottschalk (1838–1907). Gift 2. gang med Bertha Goldstein, født 14.8.1885 i Kbh., d. af fabrikant Edvard Jacob G. (død 1924) og Minna Jacobson (død 1922).

Udnævnelser

R. 1935.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Arbejdsgiveren, 1933 208f; sst. 1939 130f. Tidsskr. for industri, 1939 101f. Leo Fischer i Jødisk familiebl. s.å. nr. 911f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Korr Johansen, P. Koch Jensen: E.F. Jacob i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291869