Nicolai E. Tuxen, Nicolai Elias Tuxen, 21.11.1810-10.12.1891, teknisk direktør ved orlogsværftet. Født i Fladstrand, død på Frbg., begravet i Kbh. (Holmens). T. blev kadet 1822, sekondløjtnant med Gerners medalje 1829, premierløjtnant 1839, kaptajnløjtnant 1847 og kaptajn 1854. Efter et togt til Vestindien med briggen St. Jan 1831-32 ansattes han som lærer i matematik på Søkadetakademiet i hvilken stilling han virkede til 1846. 1836 blev han auskultant (observatør) og 1841 medlem af konstruktionskommissionen, 1838 inspektions-officer ved dokken. 1843-45 var han i England, Nordamerika, Frankrig og Holland for at studere maskinvæsen og hydraulik og den da fremkomne skibsskrue. Ved sin hjemkomst blev han 1. lærer i matematik på Søkadetakademiet og n.å. bestyrer af hydraulik- og mekanikfaget ved søetaten i forbindelse med tjenesten i dokken og 1848 leder af søetatens maskin-, vand- og husbygningsvæsen hvilket sidste væsen dog 1878 udskiltes som en særlig gren. 1864 blev orlogs-værftets skibsbyggeri også underlagt ham som direktør for skibsbygning og maskinvæsen; fra denne stilling tog han sin afsked 1883.

Det var i en vanskelig overgangstid at T. kom til at stå som leder af de tekniske virksomheder ved søetaten. Ikke alene var materiellet i stærk udvikling, men tillige var det en for vort militærvæsen og særlig for søværnet i politisk henseende vanskelig tid. De større skibe der byggedes i denne periode bærer i høj grad præg heraf, først to monitorer: Lindormen 1869 og Gorm 1870, derefter et kassematskib: Odin 1871, et kombineret tårn- og kassematskib: Helgoland 1878 og endelig et tårnskib Tordenskjold 1880, alle vidt forskellige. Samtidig udvikledes maskinvæsenet meget, særlig ved overgangen fra lavtryks- til høj- og lavtryksmaskiner. Orlogsværftet måtte ved Gammelholms nedlægning omordnes og adskillige nye værksteder bygges, alt under T.s ledelse. Det skyldtes ligeledes T. at den nye tørdok på Nyholm blev bygget 1858.

At T. med sine store evner og kundskaber har haft sæde i mange kommissioner inden for søværnet er en selvfølge. Han var således medlem af defensionskommissionen 1846, af kommissionen af 1857 for at udarbejde plan for flådens størrelse og bestanddele samt s.å. af kommissionen om Gammelholms fraflytning. 1866 blev han medlem af kommissionen angående land- og søforsvaret hvor han på grund af den manglende forståelse for marinens opgaver måtte optræde meget forsigtigt, hvorfor søetatens officerer ikke altid følte sig fuldt tilfredse med hans standpunkt der i øvrigt var præget af klogskab og mådehold. – T. tog livligt del i det politiske liv. 1848 blev han valgt i Nyboder til medlem af den grundlovgivende rigsdag, var derefter i en årrække medlem af folketinget (1852-54 for Kbh.s 9. kreds, 1855-58 for Frederiksværk), fra 1856 af rigsrådet og fra 1873 og til sin død kongevalgt medlem af landstinget. T. tilhørte partipolitisk højre. Også hverv og tillidsposter uden for hans fag blev ham betroet, således var han i en årrække medlem af direktionen for Det kgl. octroierede almindelige Brandassurance-Compagni. Han har udgivet flere litterære arbejder, derunder to slægtsbøger med biografiske oplysninger om familien Tuxen 1883 og 1888. – T. var en højtbegavet, flittig og samvittighedsfuld mand.

Familie

Forældre: premierløjtnant, senere kommandørkaptajn Peter M. T. (1783-1838) og Elisabeth M. Simonsen (1786-1867). Gift 14.7.1838 i Kbh. (Holmens) med Bertha Laura Giødvad, født 18.11.1815 i Ålborg, død 25.2.1908 på Frbg., d. af kaptajnløjtnant, senere kaptajn Jens Berlin G. (1782-1816) og Judithe Kiellerup (1788-1850). – Far til L. T. Bror til Georg E. T. og Johan C. T.

Udnævnelser

R. 1846. DM. 1851. K. 1858. F.M.1. 1879.

Ikonografi

Afbildet på Constantin Hansens mal. 1860-64 af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 (Fr.borg), forarbejde 1861 (folketinget), forarbejde 1861-62 forestillende T. af samme, kopi efter dette af Nic. Tuxen (folketinget). Mal. af L. Tuxen, 1876. To træsnit 1883, det ene efter foto.

Bibliografi

N. Jacobsen i Tidsskr. for søvæsen ny r. III, 1868 295-346; ny r. XXVII, 1892 2-7. H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 494f. III. tid. 8.4.1883 og 20.12.1891. Skibbygning og maskinvæsen ved orlogsværftet gennem 250 år, 1942 98-113. Hans Chr. Bjerg og John Erichsen: Danske orlogsskibe 1690-1860 I, 1980 75-77. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig