K.M. Nielsen

K.M. Nielsen, Kristen Martin Nielsen, 28.4.1875-12.11.1969, direktør for Kbh.s hospitalsvæsen. Født i Veggergårde, Skivum sg, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). N. blev cand.polit. 1900 og s.å. ansat under Kbh.s magistrat, samtidig med at han underviste i nationaløkonomi o.l. på handelsakademiet i Kbh. Han avancerede hurtigt inden for kommunens administration; allerede 1906 blev han ekspeditionssekretær ved hospitalsvæsenet. Ved siden af var han en årrække administrativ leder af Københavns tuberkulosestation der blev drevet af den private forening Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse. 1910 gjorde han springavancement. Byens første socialdemokratiske borgmester, Jens Jensen, som i starten var blevet mødt med mistro og kulde af flere af magistratens ældre medarbejdere, var i færd med at opbygge sit eget team af unge begavede og loyale folk, og han lod nu den kun 35-årige N. blive leder af kommunens hospitalsvæsen. Udnævnelsen mødte en del modstand ikke blot blandt embedsmændene, men også i kommunalbestyrelsen. N. viste sig dog at være en både smidig og effektiv administrator der ikke blot fik et godt samarbejdsforhold til Jens Jensen, men også til efterfølgeren Peder Hedebol – der nok i begyndelsen var noget skeptisk over for ham, netop fordi han var avanceret så hurtigt – og til dennes efterfølger igen Julius Hansen. – Kbh.s hospitalsvæsen gennemgik i N.s 35 år lange direktørtid en kolossal udvikling. 1913 blev byens andet storhospital, Bispebjerg hospital, taget i brug og 1917 børnehospitalet på Fuglebakken; i 1930erne blev det lille Sundby hospital udvidet til at blive byens tredje store hospital, samtidig udvidedes kommunehospitalet og Skt. Hans hospital (som 1919 var blevet lagt ind under hospitalsdirektoratet); der blev indrettet centralvaskeri for hospitalsvæsenet på Bispebjerg hospital, der oprettedes en række rekonvalescent- og plejehjem, og der indførtes kommunal hjemmesygepleje og barselspleje; 1940 kunne man tage det nye store tuberkulosesanatorium, Avnstrup sanatorium, i brug osv. osv. Væksten i hospitalssektoren og den stærke udvikling inden for medicinen stillede store krav til hospitalsvæsenets leder, og N. kom ydermere til at være hospitals-direktør under både første og anden verdenskrig og under flere store epidemier, den værste "den spanske syge" der hærgede i årene omkring den første verdenskrigs slutning. Det er næppe for meget sagt, at hospitalsdirektørstillingen var et stormomsust område, men N. havde styrke og snarrådighed til at klare problemerne. Han var i forholdet til hospitalsvæsenets kæmpestore personale den strenge leder, i forholdet til kommunalpolitikerne den korrekte, men seje sagkundskab som ikke lod sig ignorere. Efter sin afgang 1945 beklædte han endnu i adskillige år tillidsposter inden for de organisationer der beskæftiger sig med tuberkulose- og kræftbekæmpelse.