J. Chr. Jensen

J. Chr. Jensen, Jens Christian Jensen, 30.11.1877-12.12.1956, direktør for Arbejdernes andels-boligforening, politiker. Født i Kalundborg, død på Frbg., begravet Solbjerg kgd. J. stod i snedkerlære i Kalundborg og blev svend 1897. Efter soldatertiden i Kbh. 1899 arbejdede han her en årrække hos tømrermester Oscar Køhler, søgte samtidig yderligere teknisk og faglig uddannelse og gik på Borups læreanstalt. 1905 indvalgtes han i bestyrelsen for Bygningssnedkernes fagforening, blev to år efter ansat på foreningens kontor for at medarbejde på en ny priskurant og valgtes 1908 til fagforeningens formand. Kort efter fik han foreningen, der var udtrådt 1899, til på ny at indmelde sig i Snedkerforbundet og dermed i De samvirkende fagforbund. Han var medlem af Arbejdernes fællesorganisations forretningsudvalg 1908–18 og af den faste voldgiftsret 1909–17. At der efter byggekrakket var stor arbejdsløshed, ikke mindst i hans eget fag, bragte J. ind på den tanke at lejlighedssøgende ved sammenslutning selv kunne skaffe midler til byggeriet, og han kom i spidsen for et udvalg af repræsentanter for byggefagene og brugsforeningsfolk som 12.3.1912 stiftede Arbejdernes andelsboligforening hvis formand og direktør J. blev. Dens indretning og vedtægter har været mønster for et stort antal andre boligselskaber. 1913 begyndte den at bygge, og under J.s ledelse udviklede den sig til at blive Danmarks største kooperative byggevirksomhed der erhvervede betydelige grundarealer, to teglværker, etablerede egne afdelinger for cement-, tømrer-, snedker- og malerarbejde samt en kørselsafdeling. – Dens store boligkarreer har sat deres præg på hovedstadens udseende både i syd og nord. Opgaven var at skabe billige og sunde boliger for den mindrebemidlede befolkning, og i så henseende kan særlig henvises til havebyen i Brønshøj, opført 1921–23. På J.s initiativ og i fællesskab med Andelsbanken opførtes 1918–20 Axelborg. J. gik af som formand for bygningssnedkerne 1916. Han var medlem af boligkommissionerne af 1916 og 1918 og en række andre nævn under og efter første verdenskrig. I boligkommissionen rejste han spørgsmålet om ved skat på gamle ejendomme at tilvejebringe en boligfond og holdt om dette forslag foredrag for begge rigsdagens ting 1919 og for hovedstadens kommunalbestyrelser 1920. Det var på denne tid han fik kaldenavnet "Christian Bolignød". Han medvirkede til dannelsen af Det kooperative fællesforbund og Fællesorganisationen af almennyttige danske boligselskaber 1919, var medlem af dens bestyrelse 1919–22, dens formand 1922–30. Han var indbyder til den første nordiske kooperative boligkongres 1925 der senere efterfulgtes af flere. 1913–25 var han medlem af Frbg. kommunalbestyrelse og af dennes tekniske udvalg, bolig- og ejendomsudvalg, af sundheds- og bygningskommissionerne m.m. 1916 blev han opstillet som socialdemokratisk folketingskandidat i Kbh.s 1. kreds og repræsenterede denne i tinget fra maj 1918, da han kom ind som suppleant, til 1947. Han var sit partis ordfører i alle sager vedrørende bolig- og byggeforhold med undtagelse af husleje- og tilskudslove. Da Andelsbanken, Arbejdernes andels-boligforenings finansforbindelse, 1925 blev tvunget til at likvidere, måtte boligforeningen afhænde sine ubebyggede grunde og industrielle virksomheder, mens dens gamle boligafdelinger var uanfægtede, og hovedforeningen fortsatte virksomheden. Ved foreningens reorganisation 1928 førte visse uoverensstemmelser med hensyn til principperne for dens fremtidige økonomi til, at J. med årets udgang trådte tilbage som dens ansvarlige leder. Han var derefter i nogle år konsulent for undervisningsministeriets byggevirksomhed og bygningskyndig medarbejder ved foreningen Socialt boligbyggeri. J. var gennem 1920erne og 30erne medlem af byggeudvalgene ved næsten alle større statslige byggerier. Selv om han fik den afbalancerede forretningsmands form, kunne hans iltre sind stadig pludselig ændre ham til agitatoren.