Gustav Skram

Gustav Skram, Johan Christian Gustav Skram (ved dåben Schram), 13.7.1802-7.4.1865, jernbanedirektør. Født i Kbh. (Fødsst.), død sst. (Garn.), begravet sst. (Garn.). Navneforandring 31.12.1850. S. gik atten år gammel ud af Metropolitanskolen uden at blive student for at overtage en stilling som kopist i Enkekassens bogholderkontor; her avancerede han til fuldmægtig 1826 og til underbogholder 1835, afgik 1842 ved Enkekassens reduktion. Desuden virkede han som anerkendt fransklærer, både privat og fra 1830 i en årrække ved Søkadetakademiet. 1828 studerede han fransk i Paris, var atter i Paris 1833 med offentlig understøttelse og senere 1837. 1839 udgav han en dansk grammatik på fransk (2. udg. 1866). – Med sin livlige og entusiastiske natur interesserede S. sig stærkt for almennyttige foretagender; han skrev i "Fædrelandet" om anlæg af elektriske telegrafledninger og udgav en brochure om Gammelholms bebyggelse (1853). Desuden interesserede han sig for stenografi. En norsk stenograf H. Kofoed Palludan hævder (Fædrelandet 30.6.1850) at have kendt et nu forsvundet manuskript til et stenografisk system udarbejdet af S. – Hans rejser i Frankrig, England, Holland og Tyskland havde vakt interesse hos ham for jernbaner. Til Industriforeningen indsendte han 1840, uden at være medlem af foreningen, et forslag om dannelsen af et aktieselskab der skulle anlægge en jernbane fra Kbh. til Roskilde, og da forslaget blev velvilligt modtaget blev S. optaget i et udvalg som skulle føre sagen videre. I Industriforeningens navn, men på egen bekostning, foretog han flere rejser for at studere jernbanevæsen og gav initiativet til det første jernbaneanlæg i Danmark. Efter tre års forhandlinger fik Industriforeningen 25.5.1844 koncession på anlæg af en jernbane fra Kbh. til Roskilde med senere forlængelse til Korsør og eventuelt sidebaner til Nordvest- og Sydsjælland med ret til at overdrage den til et i dette øjemed dannet aktieselskab som stiftedes under navn af Det sjællandske jernbaneselskab 2.7.1844. 27.6.1847 åbnedes den første strækning. S. blev selskabets administrerende direktør med en kassedirektør og en teknisk direktør ved sin side. Skønt S. i sin optræden som jernbanedirektør kunne svinge sig fra stiv bureaukratisme til vidtdreven kammeratlighed var han i det hele vel lidt og agtet på grund af sin ubestikkelige redelighed og varme patriotisme der bl.a. bragte ham til at forandre stavemåden af sit navn efter den første slesvigske krig, men det viste sig at hans agitatoriske kraft og sangvinske temperament ikke passede så godt til at overvinde de administrative vanskeligheder i banens første driftsår som til at sætte foretagendet i gang, og da han tilmed svækkede sin stilling ved at forsømme sine private pengesager blev han forbigået ved det nye valg af en administrerende direktør efter fuldendelsen af Korsørbanen og måtte fratræde sin stilling 1856. Sine sidste leveår tilbragte han i Kbh., bitter i sindet og i stadig kamp mod økonomiske vanskeligheder der endog tvang ham til at opløse sit hjem.