Ole Lippmann

Ole Lippmann, 25.4.1916-3.9.2002, direktør for Simonsen & Weels eftf. A/S. Født i Kbh. (Helligånds), begravet på Råbjerg kgd. Efter handelsuddannelse på Niels Brocks handelsskole, suppleret med uddannelse inden for hospitalsbranchen i firmaet Simonsen & Weel fulgte for L. en lang række uddannelsesår i udlandet, 1935 i England, 1936-37 i USA, 1937 i Japan, Kina og Rusland. Under den japanske invasion i Kina blev L. involveret i det kinesiske flygningearbejde og fik under dette som ganske ung en første erfaring i illegalt arbejde, rettet mod en uprovokeret aggression, ligesom han fik nyttige kontakter med amerikanske medhjælpere i arbejdet. L. fattede her en dyb afsky for diktaturstaterne og de "ismer" de stod for, og han forstod tidligt den fare også for Danmark deres aggressive politik kunne føre til. Under et ophold i England 1938 søgte han at melde sig som frivillig til den engelske hær, en tilmelding der dog i skyggen af München-forliget ikke blev aktuel.

På denne baggrund var det naturligt at L. tidligt efter den tyske besættelse af Danmark 1940 blev indblandet i det danske modstandsarbejde med speciel tilknytning til efterretningsarbejdet hvor han fra efteråret 1943 fik nær kontakt til den daværende leder af dette arbejde, Svend Truelsen, og i februar 1944 blev han med vidtgående fuldmagter fra Truelsen og kaptajn S. Schjødt-Eriksen sendt til Sverige for der at opnå bankkredit til køb af svenske våben til den danske modstandsbevægelse. Missionen strandede i første omgang, men banede vej for en senere løsning, og L.s arbejde inden for efterretningsorganisationen medførte at han i forsommeren 1944 blev kaldt til England for at modtage uddannelse som faldskærmsofficer med henblik på oversendelse til Danmark. I London fik L. et nært samarbejde med de danske modstandsledere Truelsen og Flemming Juncker der nu var optaget i den danske sektion af den britiske organisation til støtte for europæiske modstandsbevægelser, SOE, ligesom han fik nær kontakt med den amerikanske søsterorganisation, OSS, og da det i efteråret 1944 blev klart at SOEs leder i Danmark, Fl. B. Muus, måtte afløses blev L. udpeget til at være dennes afløser. I februar 1945 vendte han over Sverige-Bornholm tilbage til Danmark, indtrådte som medlem af frihedsrådets K-udvalg og som observatør i frihedsrådet. L. kom til Danmark på et tidspunkt hvor der var svære friktioner inden for modstandsbevægelsens kadrer, især friktioner mellem civile ledere og enkelte officerer i København og Jylland, og på et tidspunkt hvor de vestallierede støtteorganisationers prestige og indflydelse var en del svækket. I disse friktioner stod L. stærkt engageret på den civile modstandsbevægelses side, og takket være hans dybe indsigt i de hjemlige forhold, hans betydelige forhandlingsevne og eminente organisationsevne, og på et tidspunkt hvor den vestallierede hjælp til Danmark nåede frem i hidtil uset omfang lykkedes det ham at bidrage væsentligt til at bilægge de nævnte friktioner og fasttømre en gensidig tillid mellem modstandsbevægelsens ledere og vestmagternes stabe. Hans ugentlige rapporter til London i denne slutfase af besættelsen er en hovedkilde til tidens historie og et bevis på hans forståelse af og overblik over disse måneders indviklede handlingsforløb. Under L.s stringente ledelse kom der stigende fasthed i SOEs arbejde i Danmark, og det blev en vigtig opgave for ham at skabe en rationel planlægning af den strategiske sabotage og beskyttelse af skibe og havneanlæg m.m. samt at bane vejen for et tæt samarbejde mellem modstandsbevægelsen og de allierede i tilfælde af invasionskampe i Danmark. Umiddelbart efter befrielsen kunne L. som repræsentant for modstandsbevægelsen og som britisk officer i Danmark forestå modtagelsen af den britiske militærmission til Danmark. - Efter krigen vendte L. tilbage til sit civile arbejde og blev 1951 adm. direktør for Simonsen & Weel, et arbejde der medførte lange rejser med talrige kontakter jorden over samt en lang række tillidsposter i firmaer og institutioner. Han gik af som direktør i 1982. L. var desuden bestyrelsesformand for Simonsen & Weels eftf. A/S 1951-88. Hans politiske interesse med betoning af de demokratiske frihedsidealer var usvækket og medførte bl.a. at han var initiativtager til stiftelsen af Udenrigspolitisk Selskab og organisator af og deltager i den danske ambulance-ekspedition til Ungarn under og efter landets oprør 1956.