Lorry Feilberg, Frederik Laurentius (Lorry) Feilberg, 10.2.1858-26.6.1917, kabaretdirektør. Født i Kbh, død i Hvidovre, begravet på Frbg. kgd. På grund af faderens gentagne skiften embede tilbragte F. sine barndomsår dels på Færøerne, dels i Jylland og på Samsø; 1876 blev han student, privat dimitteret, og n.å. cand.phil. hvorefter han studerede jura som han dog forlod for at blive journalist. Som sådan var han bl.a. knyttet til "København" og "Middagsposten" hvor hans skarpe, vittige og letflydende artikler vakte ikke ringe opmærksomhed. 1888-90 redigerede han "Adresseavisen" som han omdannede til tillige at indeholde tekststof. Da han på en rejse i Sverige havde set en ny form for bageriers indretning besluttede han at omplante denne til Kbh. hvor han da blev bagermester og 1891 i Vimmelskaftet 36 åbnede et Mønsterbageri hvor publikum gennem en glasvæg kunne iagttage svendenes arbejde i bageriet. Fem år senere skiftede han på ny virksomhed og købte 1896 Carl Kehlets kendte sangerindepavillon i Allégade 9 hvor - efter Kehlets udsagn - "Nordens skønneste Kvinder" havde optrådt. Under navnet Operetten drev F. sanglokalet i den gamle stil men da der i udlandet var opstået kunstnerkabaretter hvis form var vidt forskellig fra den underholdning der præsteredes af tribunesangerinder, og der herhjemme havde rejst sig krav om "den litterære varieté" med optræden af virkelig kunstneriske kræfter var F. forudseende og forstående nok til helt at lægge sit etablissements kurs om. Efter hamburgsk mønster indrettede han således 1901 Bondestuen holdt i landlig stil, senere omdannet til Landsbyen. 1909 og 1913 købte han naboejendommene nr. 11 og 7, og på de tre ejendommes samlede areal indrettedes restauranten Drachmannkroen med dens gammeldags interiør samt Riddersalen (åbnede 6.5.1914) der blev virkeliggørelsen af "den litterære varieté" som uden blivende held havde været forsøgt andetsteds. F. med sin spidspuldede calabreserhat var selv den tap om hvilken Lorry-Etablissementet (som dets navn blev) drejede sig; han havde en egen, både jovial og bestemt måde at optræde på, hvortil kom de københavnske slagord som han var skaber af, og som fremkom i hans avertissementer. - Foruden adskillige utrykte digte som han selv foredrog i sit lokale har han udsendt digtsamlingen Stemninger og Billeder. Smaadigte, 1885 samt to hæfter kompositioner til egne tekster: Op.l. Forskellige Stemninger og August-Nat.

Familie

Forældre: cand.teol., lærer ved Christianssted borgerskole på St. Croix, senere sognepræst i Nordoyar, Færøerne, sidst i Onsbjerg, Samsø Jens Frederik (Frits) F. (1816-90) og Laura Dorthea Almind (1820-1910). Gift 1. gang 17.9.1886 i Gentofte med Dagmar Luise Bülow, født 12.11.1860 på Frbg., død 1.12.1903 i Års, Ålborg amt, d. af rådmand i Kbh. Frederik Christopher B. (1811-90, gift 1. gang 1841 med Emilie Rasmine Hermann, 1821-49, gift 2. gang 1850 med Rasmine Christine Engeline Schoulund, 1823-53) og Helene Cathrine Schwartz (1831-1915). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 21.12.1901 på Frbg. med Marie Laurine Møller, født 14.3.1866 i Horsens, død 1.3.1945 i Holte, d. af værtshusholder og snedker Lars Peter M. (1829-ca.68) og Gjerdine Nikoline Rasmussen (1830-1912, gift 2. gang 1870 med maler Rasmus Quie, 1839-1913).

Ikonografi

Pastel af N. P. Bolt. Tegn. af Eva Drachmann (Kgl.bibl.). Mal. af Niels Hansen (Fåborg mus.). Afbildet på mal. af Aksel Jørgensen 1911-13 (Drachmannkroen), af samme to raderinger 1910 samt en 1923.

Bibliografi

P. J. Schmidt: Slægten Feilberg, 1890 29. Fr. Graae: Københavnerminder. Lorry, 1929. Carl C. Christensen og Axel Henriques: Strøget, 1931.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig