Jens Fr. Lawaetz

Jens Fr. Lawaetz, Jens Frederik Lawaetz, 18.8.1904-24.10.1981, programdirektør ved DR. Født i Århus. L. blev student fra Århus 1922 og begyndte at studere ved Polyteknisk læreanstalt i Kbh. Snart blev han imidlertid indfanget af tidens muligheder for journalistisk udfoldelse. Kort før afslutningen af sit studium brød han af, og 1926 startede han den fra 1925 offentligt drevne radiofonis drengetimer. Hans arbejde i disse år bar præg af hans nære tilknytning til kredse omkring det kristelige ungdomsarbejde, således Frivilligt drengeforbund. I nogle år drev han skreven journalistik, bl.a. en tid som redaktør af Drengebladet. I midten af 1930erne ansattes han fast ved radioen, og 1937 da en ny organisation af dette medium blev bragt til veje ved lov udnævntes han til programsekretær. Det var borneudsendelserne han fik som ansvarsområde, og han skabte eller formidlede en række udsendelser der ikke blot sendte til børnene, men virkede sammen med dem således at et egentligt samspil med publikum kom i gang. Det muntre og ukontroversielle prægede disse programmer som opnåede meget høj grad af popularitet. Da man i 1947 genoplivede skoleudsendelser i radioen blev L. chef for dette område. To år senere gjorde han det overraskende spring til posten som chef for den nyoprettede underholdningsafdeling. Hans programpolitik her forfulgte ikke samfundskritiske retningslinier. Underholdning som debatskabende medium var ikke hans naturlige intention. Derimod en let og munter programvirksomhed der kunne samle familien omkring radioapparaterne.

Da fjernsynet i begyndelsen af 1950erne under stor betænkelighed fra bevillingsmyndighedernes side blev introduceret i Danmark blev den særlige dynamik og store arbejdsevne som L. besad udnyttet ved at man først udnævnte ham til afdelingschef for TV, senere i forbindelse med en strukturændring til direktør for hele TVs programvirksomhed der nu – 1959 – omfattede alle genrer. I egentligste forstand blev han dansk TVs store pioner. En rastløs arbejdsomhed og en evne til at finde medarbejdere der med begejstring kunne indordne sig under hans synspunkter lettede ham vejen. Hans intentioner gik i retning af det folkeoplysende og det elskværdigt underholdende. Det provokerende og stærkt kontroversielle aftvang ham ikke større interesse, omend han i senere år lærte at acceptere også disse aspekter af en alsidig programvirksomhed. En sygdom der medførte en alvorlig synssvækkelse tvang i 1967 L. til at overtage det ledigtblevne embede som programdirektør for radio efter Aksel Dahlerup. Hans utrættelige energi bidrog væsentligt til at radioen stod sig overraskende godt i konkurrencen med fjernsynet. Da han 1974 trak sig tilbage på grund af alder havde radioen et meget stort og, så vidt det lader sig bedømme, meget engageret publikum, bl.a. takket være hans evne til at skabe nye programformer der inddrog lytterne som aktive medvirkende.