Hakon Christiansen, Hakon Marius Christiansen, 23.1.1893-20.9.1960, direktør i Det østasiatiske kompagni. Født i Vallekilde, død på Frbg., begravet sst. (Frbg. kgd.). Efter endt realeksamen blev C. 1908 ansat i Det Østasiatiske Kompagni og uddannedes i kompagniets kontrolafdeling. I sin fritid tog han først studentereksamen (1914) og senere, da 1. verdenskrig hindrede hans udsendelse til tjeneste ved en af ØKs filialer, gik han på handelsskole samt læste jura og statsvidenskab uden dog at afslutte studierne med en eksamen. Efter verdenskrigens ophør deltog C. i opbygningen af ØKs organisation i Østeuropa og genoptagelsen af emigrantfarten mellem Balticum og Amerika. Han tilbragte megen tid på rejser i Polen, Tjekkoslovakiet, Rumænien og de baltiske stater, ligesom han opholdt sig et halvt år i Moskva for at skaffe viden om forholdene i og handelsmulighederne med det nye Sovjetrusland.

1924 blev C. udsendt til tjeneste i kompagniets store Bangkokfilial, og efter et kort ophold ved hovedkontoret i Kbh. 1926-27 blev han 1927 leder af filialen. Denne post beklædte C. i ti år; dog var han 1931-33 udlånt af kompagniet til den thailandske regering som dens øverste handelsrådgiver (Principal Tråde Commissioner) og departementschef i handels- og trafikministeriet. I sine år i Bangkok havde C. en række tillidshverv, bl.a. var han dansk generalkonsul, ligesom han deltog i den almindelige udbygning af kompagniets virksomhed overalt i Østen. 1937 vendte C. tilbage til Kbh. og fungerede som direktør for kompagniets skibsafdeling. Den formelle udnævnelse kom i slutningen af 1938. 1939 blev han efter krigsudbruddet medlem af Fragtnævnet og Krigsforsikringen for danske Skibe. Ved Danmarks besættelse 1940 blev man i ØKs direktion enig om at forsøge at få et medlem af direktionen ud af landet for at opbygge en provisorisk centraladministration for kompagniet, efter at Danmark var blevet isoleret fra de fleste af de lande hvor ØK havde interesser. I maj lykkedes det C. via Italien at komme til USA og senere til London. Fra New York og London ledede han i de følgende år ØKs mange filialkontorer, og nye afdelinger blev åbnet, bl.a. i en række sydamerikanske lande, og han og hans medarbejdere lagde grunden til en videreudvikling af kompagniets virke i Nordamerika og Afrika. I Canada skabtes der således gennem opkøb af store skovområder og opnåelse af skovkoncessioner en virksomhed der efter krigen udviklede sig til en betydelig forretning for ØK.

1945 vendte C. tilbage til hovedkontoret i København. Samtidig med at han i de følgende år deltog i det store arbejde som de vanskelige tider stillede ØK overfor, påtog han sig at føre en række vigtige forhandlinger på dansk skibsfarts vegne, således de dansk-engelske forhandlinger om godtgørelse og erstatning for danske skibes sejlads for England under krigen, tilsvarende drøftelser med Frankrig og, som formand for et af rederne nedsat udvalg, med Krigsforsikringen for danske Skibe. Ikke mindst takket være C.s forhandlingsevne og prestige opnåedes der gunstige resultater af disse forhandlinger. Det var derfor naturligt, at han 1950 blev valgt til formand for Dansk dampskibsrederiforening hvis bestyrelse han havde været medlem af siden 1945. C. trådte tilbage som formand for denne forening 1953, da han overtog posten som seniordirektør i ØK, efter at prins Axel var udtrådt af kompagniets direktion. En af C.s hovedopgaver som seniordirektør blev at bevare ØK som en dansk virksomhed. I foråret 1960 stod han i spidsen for den første kapitaludvidelse i kompagniets historie siden 1918. De nye aktier blev overtaget af det nydannede Østasiatisk Kompagnis Holding-Aktieselskab, i hvis bestyrelse C. havde sæde. Hensigten med dannelsen af holdingselskabet var at beskytte danske interesser mod de udenlandske aktiekøb der havde fundet sted i de forudgående år.

Som direktør i ØK havde C. sæde i en lang række bestyrelser. Ved sin død sad han således som næstformand i ØKs bestyrelsesråd, var formand for Nakskov Skibsværft samt medlem af bestyrelserne for en række af kompagniets datterselskaber. Uden for ØK var han formand for Skibsfartsnævnet, for Københavns Frihavns-Aktieselskab, for A/S Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og dettes Holding Company. Desuden var han i bestyrelsen for bl.a. A/S Nordisk Mineselskab, for Christiani & Nielsen (Thai) Ltd., for Assurance-Compagniet Baltica og Baltica Liv samt medlem af Landmandsbankens bankråd. - Karakteristikkerne af C. fremhæver dristighed og fantasi som en væsentlig del af hans personlighed. At det ofte misbrugte ord dynamisk må hæftes på ham er en selvfølge. Han var selvbevidst og myndig. Og først og fremmest levede han for ØK. - Generalkonsul for Sydafrika fra 1947.

Familie

Forældre: sadelmager Jens Peter C. (1869-1941) og Karen Marie Blyitgen (1870-1943). Gift 1913 med Julie Johanne Heyn, født 2.3.1886 i Væggerløse, Falster, død 15.11.1964 på Frbg., d. af skomager, musiker Johan Borger H. (1859-1930) og Hanne Petra Rasmussen (1860-1940).

Udnævnelser

R. 1930. DM. 1939. K.2 1946. K.1 1957.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Børsen 3.6.1948. - Børsen 23.1.1943; sst. 22.1.1953; sst. 2.6.1958; sst. 22.9.1960. Prins Axel m.fl. i ØK-bladet, 1960, nr. 5 3-7. - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig