Børge Olsen

Børge Olsen, Børge Olaf Olsen, 14.5.1910-1.3.2002, direktør for Irma. Født i Odense (Skt. Knud), begravet på Solbjerg parkkirkegård, Frederiksberg. O. kom efter skoletiden i handelslære – kolonial – som han afsluttede 1930. To år efter etablerede han egen købmandsforretning som han imidlertid kun drev til 1936, da han blev disponent i kædeforretningsfirmaet Kronen, en af de typiske "smørforsyninger" (smør, ost, kaffe m.v.) som der såvel i Kbh. som i provinsen var adskillige af. Kronen havde alene i hovedstaden en snes udsalgssteder. 1942 døde grosserer Carl Schepler der 1895 havde startet en tilsvarende virksomhed som senere blev udvidet med margarinefabrikation, mejeridrift, flødefabrik, kaffebrænderier samt te- og ægpakkeri – Irmafabrikkerne kaldet. Efter Scheplers død blev firmaet aktieselskab, og i dette blev O. ansat tillige med Aage Madsen der senere blev hans meddirektør. Selv blev O. underdirektør 1948 og administrerende direktør 1951. Han fungerede i denne stilling til 1979. Det blev ved midten af 70'erne sagt om O., at han i løbet af et langt liv i detailhandelen formåede at få Danmarks største butikskæde, som Irma i hans periode udviklede sig til, med 4700 ansatte identificeret med sig selv. Noget er der om det, selv om O. selv naturligvis beskedent pegede på, at han ikke var ene om at tegne firmaets succes. Den var resultatet af et velfungerende teamwork. Endnu op i 50'erne havde Irmaforretningerne, der kun findes øst for Storebælt, et præg af "sidegade", et image, som O. med sin fornemmelse for reklamens afgørende værdi og sit talent for at placere Irma i medierne: radio, TV og presse havde held til at fjerne fuldstændigt, også fordi forretningerne ikke mere ligger i sidegaderne. At O. derved også selv kom med "på skærmen" og i avisen var uundgåeligt; men det var i høj grad med til at formulere den ovennævnte identifikation. O.s største bedrift hos Irma var måske oprettelsen af de to kødfabrikker der bl.a. sikrede, at samtlige butikker kan sælge de samme udskæringer, og at kvaliteten overalt er den samme – og helst god. Det sidste fandt O. anledning til at understrege, da han 1978 med brask og bram angreb det danske flæskekød og gik i brechen for en tungere gris, den såkaldte "Antonius". Reklamen fulgte O. altid på det nøjeste, og han lagde her særlig vægt på at den talte til kunderne i et sprog alle kunne forstå. Det var samme synspunkt der gjorde sig gældende da Irma efter en lovændring 1970 fik mulighed for at sælge vin fra alle udsalg. Vintyperne skulle gå under navne som forhindrede "fru Jensen", mange års faste annonceperson, i at dumme sig: Okseblod og Præstetanker gik ingen fejl af.

Positionen hos Irma placerede O. i flere af erhvervslivets bestyrelser: A/S Dansk Shell 1968-81 (næstformand), Colas Vejmateriale A/S 1969-81, A/S Nordisk Filmskompagni 1969-80, Boels fond, Forsikringsaktieselskabet Skandia 1976-81, Zoologisk have indtil 1992 m.fl. 1979 blev han præsident for Dansk organisation af detailhandlerkæder. En vis opsigt vakte hans valg samme år til bestyrelsen for Burmeister & Wain hvor han – som det syntes – i for høj grad, også takket være medierne, kom til at stå for en vurdering af direktør Jan Bonde Nielsen som han vel ikke var ene om, men som mange i alt fald ikke var enig med ham i.