Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicolai Holten

Oprindelig forfatter HJrg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Nicolai Holten, Nicolai (Niels) Abraham Holten, 27.3.1775-12.5.1850, statsgældsdirektør, direktør for Øresunds toldkammer. Født i Kbh. (Trin.), død i Helsingør, begravet i Kbh. (Ass.). H. gik i Efterslægtselskabets skole og kom efter sin konfirmation på kontor hos N. Ryberg. Efter at uddannelsen var afsluttet etablerede han sig som mægler i Kbh. og erhvervede sig ved denne virksomhed en betydelig formue, for hvilken han 1809 købte Lindegården i Horns herred og 1810 hovedgården Krabbesholm sst. H. gjorde meget for godsets udvikling og opførte bl.a. skolen i Sæby. Imidlertid var H. kommet i forbindelse med regeringen og overtog lidt efter lidt de fleste af dens vekselforretninger. 1816 indtrådte han i statsgældsdirektionen som særlig vekselkyndigt medlem og beklædte desuden 1817–39 stillingen som chef for bureauet for de udenlandske betalinger. Ligesom J. Collin (1776–1861) var J. S. v. Møstings højre hånd i alt hvad der vedrørte den egentlige finansadministration, således blev H. finansernes særlige børskyndige medlem, og i en periode hvor forholdet mellem sedler og sølv svingede uafbrudt og hvor lederne af de kgl. finanser i den grad måtte hugge sig gennem uføret ved veksellån og banklån på udenlandske huse, blev H.s stilling af en særlig betydning. Møsting gjorde i høj grad brug af H.s arbejdskraft, men da han forsøgte at drage ham ind i den almindelige finansadministration sagde H. nej. I et brev til den mægtige finansminister hævdede han at hans bestilling var rent merkantil og kun her kunne han gavne. De andre forretninger havde han ingen forstand på, og skulle han tvinges til at beskæftige sig dermed ville han hellere gå. H. blev stærkt benyttet af Frederik VI til kongens private forretninger, og han blev medlem af den kommission der gjorde forslag til den vigtige veksellov af 1825. 1839 blev han udnævnt til direktør for Øresunds toldkammer, men han vedblev at være medlem af statsgældsdirektionen til 1848. Han var en samvittighedsfuld embedsmand, en rundhåndet mæcen og en human godsejer. – Rang med virkelige etatsråder 1817. Konferensråd 1829. Gehejmekonferensråd 1847.

Familie

Forældre: toldkontrollør, fhv. apoteker, kammerråd Johannes (Hans) H. (1741–1816) og Ane Margrethe Abildgaard (1747–1826). Gift 15.5.1799 i Kbh. (Helligg.) med Johanne (Hanne) Cathrine Kirstine Mangor, født 2.5.1778 i Næstved, død 20.11.1869 på Lindegården, Skibby sg., d. af landfysicus i Næstved, senere stadsfysicus i Kbh., C. E. M. (1739–1801) og Marie Elisabeth Klagenberg (1743–1823).

Udnævnelser

R. 1809. DM. 1815. K. 1835. S.K.. 1839.

Annonce

Ikonografi

Mal. af W. Bendz, 1830, kopi af J. Roed. Buste af H. V. Bissen, 1834. Mal. af W. Marstrand, 1845 (Fr.borg), kopi af N. F. Habbe.

Bibliografi

J. J. Holten: Mine personlige erindringer om de ældre led af slægten H., 1910 11–14. Marcus Rubin: 1807–14, 1892 (fot. optr. 1970). Samme: Fr. VI's tid 1895 (fot. optr. 1970). Hans Chr. Holten og Just Thiele i Medlemsbl. for slægtsamf. H., 1915 nr. 4 29 16. Georg Nørregård: Danm. mellem øst og vest, 1969 213–16. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harald Jørgensen: Nicolai Holten i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291533