Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Knud Oldendow

Oprindelig forfatter MLid
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Knud Oldendow, Knud Honoré Oldendow, 18.11.1892-24.8.1975, direktør for Grønland. Født i Ranum, Ålborg amt, død i Kbh. (Tårnby), begravet Sundby. O. blev student fra Viborg 1910 og cand.jur. 1920. Derefter var han amtsfuldmægtig i Vejle, bogholder ved amtets skolefond og sekretær ved erhvervsskatteudvalget, indtil han 1924 udnævntes til inspektør for Sydgrønland og året efter, da dette embede omdannedes, til landsfoged med sæde i Godthåb. 1932 kaldtes han hjem for at blive kontorchef i Grønlands styrelse, indtil han 1938 udnævntes til direktør for samme styrelse efter Jens Daugaard-Jensen. Kort efter udbrød anden verdenskrig og under besættelsen blev O. afskåret fra Grønland og den udvikling som i krigsårene skete deroppe. Et forsøg på via Lissabon at rejse til USA og derfra etablere forbindelse til Grønland mislykkedes. 1943-45 deltog han i departementschefstyret. Ved Grønlands genforening med Danmark efter krigen var O. ude af trit med de stærke kræfter i Grønland der ønskede en effektiv og hurtig ændring af tilstandene. Der rejste sig i årene 1945-48 en voldsom kritik i pressen mod Grønlands styrelse, personificeret i O., og som et forsvar mod angriberne skrev O. 1945 Grønlands Fremtid og 1947 Tilstandene i Grønland 1946. I forbindelse med statsminister Hans Hedtofts rejse til Grønland i sommeren 1948 og den der trufne beslutning om en total nyordning af Grønland trak O. sig tilbage som direktør og efterfulgtes af Eske Brun der havde været landsfoged i Grønland under krigen. I sit otium studerede O. bl.a. teologi og bevarede sin interesse for udviklingen i Grønland.

O.s grønlandske embedsførelse var præget af hans meget store interesse for landet og befolkningen og et usædvanlig grundigt kendskab til mange sider af landets kultur og natur. Han var ekspert inden for grønlandsk bogtryk i særdeleshed, men havde et stort historisk overblik, samtidig med at han var kender af landets fugleliv og skabte en enestående samling af udstoppede fugle. Disse mangesidige interesser gav sig udtryk i et omfattende forfatterskab inden for disse områder. Naturhistoriske værker er Rosenmaagen i Grønland (i Dansk ornithol. Foren.s Tidsskr., 1928), Fugleliv i Grønland, 1933 og Naturfredning i Grønland, 1935. De historiske bøger indledes med Træk af Kolonien Godthaabs Historie, 1928. Så fulgte Den grønlandske Samfundslære, 1931, Træk af Grønlands politiske Historie – Grønlændernes egne Samfundsorganer, 1936, og endelig Grønlændervennen H. Rink, 1955. Hans mest skelsættende værk, rent videnskabeligt, er nok Bogtrykkerkunsten i Grønland, 1957. 1936 kom en mere beskrivende bog om datidens Grønland, Grønland. Folk og Land i vore Dage. En række af bøgerne er også kommet på grønlandsk. Endvidere har O. været medarbejder på en række værker om Grønland. Endelig har O. udgivet to erindringsbøger: Fra min Drengetid. Stiftsstaden Viborg omkr. århundredskiftet, 1950 (2. udg. 1964) og Minder fra min gymnasietid, 1960. 1967 udsendte han 3. udgave af Groenlandica. Conspectus bibliographicus med en fyldig oversigt over egen produktion og biografiske produkter om sig selv. – O. har i embeds medfør beklædt en lang række tillidshverv, bl.a. som formand i bestyrelsen for Chr. Xs og dronning Alexandrines fond 1938-48, medlem afkommissionen for videnskabeligt arbejde i Grønland, medlem af rådet for Arktisk institut fra 1955, formand i bestyrelsen for A/S Kryolitselskabet Øresund 1940-50 og derefter direktør for samme selskab til 1969, da han blev konsulent for dets direktion. Han var medlem af komiteen for Fonden til fædrelandets vel, af hovedbestyrelsen for Danmarks naturfredningsforening, af udvalget for Grønlands kirkesag, af bestyrelsen for Handels- og søfartsmuseet på Kronborg og af præsidiet for Viborg hjemstavnsforening. – Tildelt Carit Andersens boglegat 1957.

Familie

Forældre: gymnastiklærer, senere stabsofficiant i infanteriet, Hans Peter Petersen (1863-1927) og Marie Cathrine Honoré (1867-1918). Navneforandring 25.9.1929. Gift 18.11.1921 i Horsens med Caroline Albertine Christine (Nina) Christiansen, født 10.7. 1891 i Kbh. (Helligk.), død 28.10.1971, d. af arbejdsmand, senere vejassistent Rudolph Emil C. (1860-1919) og Pella Glad (1860-1932).

Annonce

Udnævnelser

R. 1935. DM. 1939. K2. 1947.

Ikonografi

Tegn. af Arla Knudsen, 1927, af Ivan Opffer, 1938 og af Otto Christensen, 1942 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Bibliografi. K. O.: Groenlandica, 1942 (3. udg. I-IV, 1967).

Kilder. O. i Jyllandsposten 5.9.1943 (også i Viborgenseren I, s.å. nr. 10), Fra min drengetid. Stiftsstaden Viborg omkr. århundredskiftet, 1950 (2. udg. 1964). Danske hjem ved århundredskiftet, red. Tove Clemmensen III, 1951 149-79, Minder fra min gymnasietid i Bidrag til Viborg katedralskoles elevforen. Minervas jubilæumsskr. 1960 106-11. Interviews i Politiken 5.11.1948, Nationaltid. 6.11.s.å., Berl. tid. s.d., 23.12.s.å. og 18.11.1962, Børsen 8.11.1948, Berl. aften 17.4.1959, Aalborg stiftstid. 18.11.1962 og Aktuelt s.d. Lit. Grønlandsposten VIII, Godthåb 1949 nr. 1 3-5. Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mads Lidegaard: Knud Oldendow i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295258