Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henning Friis

Oprindelige forfattere Blegv og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Henning Friis, Henning Kristian Friis, 11.10.1911-1.3.1999, socialforsker. Henning Friis blev student fra Herlufsholm 1930. Allerede som gymnasiast viste han sit initiativ og sin samfundsinteresse ved 1928 at medvirke til starten af Vi Gymnasiaster, som han redigerede 1931. Han var desuden formand for Dansk gymnasiastforbund 1930-32. Også som student (stud.polit. ved Kbh.s univ.) deltog han aktivt i foreningslivet, navnlig i socialistiske foreninger som Clarté, som han efter 1938 at være blevet cand.polit. var formand for til 1942. Hans politiske engagement fremgår i øvrigt af, at han senere var medlem af Socialistisk Debat (bestyrelsesmedlem 1958-60, formand 1962-66) og bestyrelsesmedlem i Socialdemokratisk Samfund 1966-69. Som sekretær og fuldmægtig ved socialministeriet (arbejds- og socialministeriet) arbejdede han under ministeriets statsvidenskabelige konsulent Jørgen S. Dich, og da denne 1941 blev generalsekretær for regeringens beskæftigelsesudvalg konstitueredes Henning Friis i embedet der navnlig havde til optage at foretage sådanne statistiske beregninger og økonomiske vurderinger som kunne danne baggrund for sociallovgivningen. Arbejdet udviklede sig til at omfatte større undersøgelser, ikke mindst efter besættelsens ophør.

Henning Friis, der 1945-52 var medlem af og ledende sekretær for ungdomskommissionen, tog som sådan initiativ til en række undersøgelser over ungdommens kår, men også de ældres forhold, sundhedsvæsenets, de langvarigt arbejdsløses og de erhvervshæmmedes problemer undersøgtes. Henning Friis, der 1948 udnævntes til konsulent, fandt efterhånden som arbejdet voksede og undersøgelsernes betydning for socialpolitikkens udformning blev erkendt forståelse for at en fastere organisation med en permanent stab af samfundsforskere var nødvendig. Som resultat af et komitéarbejde under ledelse af professor F. Zeuthen der havde været den første statsvidenskabelige konsulent oprettedes derfor 1958 socialforskningsinstituttet, og Henning Friis blev dets direktør samt medlem af det socialforskningsråd der nedsattes til at "godkende instituttets arbejdsplan, at følge udviklingen inden for det sociale forskningsområde og at tage initiativet til gennemførelse af forskningsopgaver". Instituttet voksede under hans ledelse fra en ret beskeden begyndelse til at være en centralt placeret institution med et årligt budget på over 20 mill. kr. og en stab på omkring 150 personer hvoraf 36 heltidsansatte forskere, og flere og flere opgaver blev i årenes løb tages op. 1979 tog han sin afsked som direktør. Stillingen som direktør og Henning Friis' personlige kvalifikationer medførte at han havde sæde i utallige udvalg og kommissioner, ligesom han særdeles aktivt deltog i organisationsarbejde af forskellig art. Nævnes kan således teknikerkommissionen 1945-52, sygekassekommissionen af 1954, invalideforsikringskommissionen af 1954, kommissionen vedrørende ufaglærtes uddannelse af 1957, samordningsudvalget vedr. revalidering, dansk sygehus institut (for 1975), socialministeriets børnekommission og lavtløns-kommissionen.

Henning Friis forelæste ved Kbh.s univ. over socialpolitik og fungerede som censor i socialpsykologi, ligesom han var censor i statskundskab ved Århus univ. 1948-49 var han gæsteprofessor ved Graduate Faculty, New School of Social Research, New York. Han havde sæde i Statens samfundsvidenskabelige forskningsråd fra dets oprettelse til 1977 (næstformand fra 1968).

Annonce

Blandt de foreninger i hvilke Henning Friis gjorde en indsats bør først og fremmest nævnes Socialpolitisk forening som han 1946 var med til at reformere og hvis formand han var 1949-61, og Dansk sociologisk selskab. Henning Friis var i 1950erne og 60erne aktiv i Nordisk sommeruniversitet hvor han bl.a. repræsenterede Danmark i det udvalg der forberedte starten af tidsskriftet Nordisk Forum i hvis redaktionsråd han derefter havde sæde 1966-67. En væsentlig del af Henning Friis' virksomhed lå på det internationale plan. Han deltog i det faglige samarbejde, fx i International Social Science Council (medlem 1965-73 og fra 1976), i International Sociologicai Association (medlem af eksekutivkomiteen 1959-66) og i International Gerontological Association (formand social-vidensk. komité 1955-61). Han repræsenterede endvidere Danmark i organisationer som OECD (bl.a. formand, styrelseskomité vedrørende videnskabeligt og teknisk personale 1958-65) og UNESCO. Han var næstformand for European Coordination Center for Research and Documentation in Social Sciences i Wien. Og endelig fungerede han som rådgiver og konsulent vedrørende socialpolitik og socialforskning for myndighederne i Egypten (1950), Marokko (1962), Irland (1965), Indien (1967, 1968), Philippinerne (1972) og Bangladesh (1974).

Henning Friis' utrættelige arbejde som igangsætter, koordinator og administrator af socialvidenskabelig forskning gav sig også udtryk i et forfatterskab der omfatter et utal memoranda, betænkninger, forskningsrapporter og artikler. Han redigerede og bidrog selv til samleværker som Scandinavia between East and West, 1950, Lande i nød, 1953 og Familien og samfundet, 1958 (3.udg. 1964). Han var medforfatter til Old people in three industrial societies, 1968 og Demands for social knowledge, 1976. Af hans senere værker kan nævnes Den uvisse fremtid, 1985 og Nye tider, nye ældre; arbejde og afgang, 1990.

Familie

Henning Friis blev født på Frederiksberg (Skt. Markus).

Forældre: konsulent i udenrigsministeriet, senere professor Aage F. (1870-1949) og Benedicte Blichfeldt (1873-1957). Gift 1. gang 19.7.1937 på Frbg. (b.v.) med socialrådgiver Britt Astrid Ella Louise Hallberg, født 30.3.1914 i Stockholm, d. af civilingeniør Berndt Johan Frederik H. (død 1956) og Asta Kristina Karlzén (død ca. 1970). Gift 2. gang 19.11.1986 medæge Inge Friis, født 13.12.1913, d. af apoteker S.J. Holm (død 1941) og Gudrun Lange (død 1969). – Bror til Finn F.

Ikonografi

Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Blegvad, Merete Harding: Henning Friis i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289748