Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.M. Frisch

Oprindelig forfatter FGad

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H.M. Frisch, Hartvig Marcus Frisch, 7.9.1754-22.8.1816, direktør for Den kgl. grønlandske handel. H.M. Frisch blev som student 1771 ansat ved det altonaiske bankkontor. 1774 blev han udnævnt til sekretær ved Øresunds toldkammer i Helsingør og to år efter forfremmet til protokollist, samtidig med at faderen fik bevilget afsked fra sin tjeneste. H.M. Frisch havde i de to år hjulpet faderen der som født holstener og tysksproget havde vanskeligheder pga. den tiltagende brug af dansk. Da faderen døde blev H.M. Frisch overtilsynsførende med den islandske og finmarkske handel, men ved reorganisationen af den grønlandske og færøske handel s.å. blev han udnævnt til administrerende direktør for Den kgl. grønlandske handel med titel af justitsråd. Her fik han 1782 Friederich Martini (1739-1821) som meddirektør. Under de skiftende ordninger af de nordatlantiske handeler forblev H.M. Frisch som administrerende direktør for handelen indtil sin død. Fra 1788 var han tillige beskikket som medlem af Den kgl. grønlandske handels kommission. 1792 fungerede han desuden som direktør for Realisationskommissionen for det danske, norske, slesvigske og holstenske forenede handels- og kanalkompagni, senere også som medlem af forskellige kommissioner i forbindelse med de nordlige handelsforetagender. 1813 blev han udnævnt til virkelig etatsråd. Ved siden af sin embedsvirksomhed drev han landbrug og nogen fabriksvirksomhed på sit landsted Vodroffgård (1794-1803). 1799-1809 ejede han desuden et hus på Nytorv i København, bygget efter tegninger af Nicolai Abildgaard.

H.M. Frisch hørte som sin familie til de tysksprogede menigheder i København og Helsingør. Her og i Altona fik finansmanden Heinrich Schimmelmann formentlig øje på den unge effektive administrationsembedsmand og udpeget ham over for Ove Høegh-Guldberg. Denne placerede derfor ved kabinetsordre af 31.3.1781 den godt 26-årige H.M. Frisch i de nordatlantiske foretagender, hvor der var hårdt brug for en kyndig dynamisk ledelse, og netop ved hvalfangsten, hvor Schimmelmann havde været stærkt indblandet. H.M. Frisch var dermed bundet til videreførelsen af et merkantilistisk præget foretagende, Den kgl. grønlandske handel, som han moderniserede, især hvad det økonomiske og regnskabstekniske angik, naturligt for den der var opdraget i told- og bankverdenen. Derfor måtte han også forsvare dette foretagende da reformpolitiken med dens liberaliseringstendenser efter 1784 satte ind. Likvidationen af Guldbergs og Schimmelmanns grandiose hvalfangstprojekt betragtede han som en nødvendig sanering men forsøgte at koncentrere hvalfangsten ved en sammenlægning af Den kgl. grønlandske handel og fiskeriinstituttet i Altona. Dette viser at han så handels- og fiskeripolitikken (og dermed hvalfangsten) ud fra helstatslige og stadig merkantilistiske synspunkter. Forsøget lykkedes ham ikke. Derimod blev Den kgl. grønlandske handel 1791 opretholdt, hvalfangsten i Grønland ligeledes, for en stor del ved H.M. Frisch' argumentation. Derfor fortsatte han også som den handlekraftige leder af dette, snart sagt det eneste af Høegh-Guldbergs halvstatslige "kompagnier" der havde eksistensberettigelse.

Gennem de meget omskiftelige konjunkturer administrerede H.M. Frisch Den kgl. grønlandske handel smidigt, men dog efter de retningslinjer der var nedfældet dels i instruksen af 1782, dels i kommissionsbetænkningen 1791. Efter 1799 gik han endda helhjertet ind i den kulturpolitik der ud fra fysiokratisk-rationalistisk tankegang blev indledt. Man ville langsomt "normalisere og modernisere" det vestgrønlandske samfund og derved skabe muligheder for en liberalisering. Denne politik led skibbrud 1807, da krigen så godt som ganske afbrød forbindelsen mellem Vestgrønland og Danmark-Norge. H.M. Frischs arbejde i de sidste ti år af hans levetid blev derfor ensbetydende med et stadigt slid for at holde Den kgl. grønlandske handel gående og etablere forsyningstjenesten til Grønland uden at få tilstrækkeligt med grønlandske produkter retur til dækning af udgifterne. H.M. Frisch fik ret i sin påstand om, at kun et statsgaranteret monopol kunne klare de stærkt skiftende konjunkturer. Det var dog et sørgeligt reduceret foretagende, han måtte afgive ved sin død.

Annonce

Familie

H.M. Frisch blev født i Helsingør (Skt. Mariae tyske menighed), død i Ems (skibet der hjemførte hans kiste forliste totalt). Forældre: inspektør ved Øresundstolden, etatsråd Hartvig Marcus Frisch (1709-81, gift 1. gang med Sophie Barbara Henrici, 1715-45, gift 2. gang med Jacobine Henriette Henrici, 1725-69). Gift 10.1.1783 (Frederiks ty. k.) med Dorothea (Dorthe) Tutein, født 31.3.1764, død 18.4.1814, begr. Ass. kgd., 1816 bisat i Skt. Petri k.s kapel, Kbh., datter af tekstilfabrikant Peter Tutein (1726-99) og Pauline Marie Rath (1725-99).

Ikonografi

Min. af Rudolf Huber ca. 1800. Mal. af C. A. Lorentzen ca. 1811 (begge Fr.borg).

Bibliografi

Stamtvl. over slægten Frisch 1872, suppl. af H. F. Kiær, 1959. L. Bobé: Die deutsche St. Petri-Gemeinde zu Kopenhagen, 1925 224. Samme: Den grenlandske handels og kolonisations hist. indtil 1870, 1936 = Medd. om Grønland LV, 2 især 110f. F. Gad: Grønlands hist. II-III, 1969-76.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Gad: H.M. Frisch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289791