Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bent Suenson

Oprindelig forfatter EKJo

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Bent Suenson, 27.10.1902-11.7.1992, direktør for Det Store Nordiske Telegraf-Selskab. Født i Stuttgart, Vesttyskland. S. tog matematisk studentereksamen fra Frbg. gymnasium 1920 og blev derefter uddannet som bygningsingeniør på Danmarks tekniske højskole (cand.polyt. 1925) med henblik på en karriere som brobygningsingeniør. Straks efter uddannelsens afslutning blev han dog tilknyttet Det Store Nordiske Telegraf-Selskab som hans farfar, kammerherre Edouard Suenson (1842–1921) tidligere havde stået som leder af fra få år efter oprettelsen 1869, og hvis direktør var farbroderen Kay Suenson (1872–1954). Efter nogle års uddannelse under udstationering på selskabets filialer i England (1926–27) og Paris (1928) arbejdede han 1928–31 i Shanghai, Kina, som assistent under direktøren for selskabets afdeling i Østasien. 1932 kom han til hovedkontoret i Kbh. som underdirektør, blev 1938 direktør og overtog 1954 efter Alf Ussings (1892–1977) afgang som administrerende direktør den samlede ledelse af selskabets virksomhed. Store Nordiske var i 1930erne inde i en stagnationsperiode for telegrafvirksomheden bl.a. som følge af radiokommunikationens udvikling, og S. blev initiativtager til, at den betydelige kapital der var opsamlet i selskabet blev anvendt til at udvide dets virkeområder til en række andre aktiviteter, især inden for den elektroniske industri. 1947 oprettedes, som en afdeling inden for selskabet Storno, en fabrik for mobile radioanlæg, baseret på den under krigen udviklede FM-teknik, og et par år senere optoges en omfattende produktion af telegrafapparater på Great Northern Telegraph Works i Kbh. (1968 sammensluttedes fabrikken med den af M. B. Richter oprettede Telefon Fabrik Automatic – der var ved at blive helt overtaget af den svenske koncern L. M. Ericsson – til GNT Automatic). S.s placering i selskabet styrkedes i årene efter krigen ved hans indtræden i bestyrelsen 1945 (næstformand 1947–73, formand 1973–77), og året efter blev han endvidere leder af det af selskabet oprettede finansieringsselskab (Holding Co.) i hvis bestyrelse han også havde sæde fra 1947 (næstformand 1947–50, 1953–73 formand). Trods de første efterkrigsårs usikkerhed begyndte S. en omfattende fornyelse og udbygning af selskabets verdensomspændende kabelnet, hvilket med den stadig stigende internationale kommunikation betød en yderligere konsolidering, og industriinvesteringerne blev fortsat med overtagelsen 1957 af tørelementfabrikken A/S Hellesen der under selskabets ledelse 1974 blev sammensluttet med det svenske Tudor tørbatterifirma. Fra 1958 drev selskabet desuden selvstændig engroshandel med elektriske artikler, idet det overtog A/S Aage Havemanns Eftf.s store grossistvirksomhed. Ved siden af sit omfattende virke inden for Store Nordiske har S. gennem en lang årrække været med i ledelsen af flere af landets største industrivirksomheder. I Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri var han medlem af bestyrelsen fra de vanskelige rekonstruktionsår omkring 1940 (1940–70, næstformand 1947–52 og 1959–63) og har desuden været med i ledelsen af bl.a. Nordiske Kabel- og Trådfabriker (1940–76, formand 1963–73), Laurids Knudsen A/S (1958–78, formand 1973–78) og Aluminord (1963–75). Som formand for Privatbanken 1963–75 havde han en væsentlig andel i dens omdannelse til en landsdækkende hovedbank. Med sin grundighed, formuleringsevne og smidighed har han nydt anseelse som en fortrinlig forhandler, såvel inden for Store Nordiske som bl.a. i forbindelse med etableringen af det canadisk-danske samarbejde omkring Aluminord og udarbejdelsen af koncessionsreglerne omkring udnyttelsen af olie og mineraler i Grønland (1969–74) Med baggrund i selskabets virkefelt arbejdede S. ofte i nær tilknytning til de statslige kommunikationsselskaber og internationalt diplomati og han var 1944 ved Islands unionsop-hævelse den egentlige ophavsmand til, at Christian X trods sin uvilje sendte lykønskningstelegram til den nye stat. S. har siden 1949 været medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber, ligesom han aktivt har støttet arbejdet i foreningen Dansk samvirke i udlandet (bestyrelsesmedlem 1946–74) samt Kunstindustrimuseet (fra 1955, formand 1960-81).

Familie

Forældre: ingeniør, cand.polyt., senere professor Edouard S. (1877–1958) og Henriette Benedicte Hartmann (1879–1975). Gift 25.8.1933 i Hornbæk k. med Margrethe (Meg) Munthe-Brun, født 4.4.1911 i Kbh., d. af direktør, cand.jur. Johan M.-B. (1859–1937) og Margrethe Jørgine Hansen (1881–1948). – Bror til Palle S.

Udnævnelser

R. 1936. DM. 1947. K. 1959. K1. 1969.

Annonce

Ikonografi

Busteaf Knud Nellemose, 1968. Foto.

Bibliografi

Berl. tid. 27.10.1962, 25.5.1969 (interview) og 26.10.1977. Det store nord. telegraf-selsk. 1869–1969, 1969. Tage Kaarsted: De danske Ministerier 1929–53, 1977 233. – Information 5.-6.11.1977 (interview). – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Korr Johansen: Bent Suenson i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297958