Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.O. Andersen

Oprindelige forfattere Fode og JVest
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

A.O. Andersen, Axel Olaf Andersen, 8.2.1875-21.9.1934, direktør, skibsreder. Født i Kbh. (Holmens), død på Rønhave, Vedbæk, begravet i Kbh. (Vestre). A. blev 1.7.1890 ansat i skibsrederfirmaet L. H. Carl og lagde her hurtigt så betydelige evner for dagen at han blev sin chef, Adolf Carls, betroede medarbejder. 1899 løste han grossererborgerskab og startede 1903 i forbindelse med Adolf Carls søn, Poul Carl, firmaet A.O.A. & Co. som blev korresponderende reder for det nydannede dampskibsselskab "Viking" (1903–20) og senere for "Valkyrien" (1914–20). Efter A. Carls død 1908 blev A. optaget som medindehaver af L. H. Carl der var korresponderende reder for "Skjold", "Carl" og "Gorm", indtil disse selskabers skibe – som var blevet samlet i selskabet "Gorm" 1917 – marts 1920 overtoges af Det Forenede Dampskibs-Selskab som desuden nogle måneder senere overtog alle aktierne i "Viking" og "Valkyrien". Krigsårenes højkonjunktur betød for de af A. ledede foretagender en vældig finansiel konsolidering og for firmaet A. O. A. & Co. en stor udvikling. A. optog Arnold Reimann der var en af hans dygtigste unge befragtere i sit firma, og Reimann rejste i samråd med A. først til Kristiania og siden til New York, Seattle, Portland (Oregon) og San Francisco og etablerede datterselskaber der. Disse nydannelser som hovedsagelig beskæftigede sig med skibsbefragtning, skibssalg og varehandel tilførte hovedfirmaet meget betydelige indtægter i flere år, men efter krigens afslutning medførte de ændrede forhold at de blev afhændet eller likvideret. Juni 1920 indtrådte A. sammen med direktør Kaj Reinhardt i DFDS' ledelse således at direktionen foruden af C. M. T. Cold og N. Høst kom til at bestå af Reinhardt og A. 2.4.1921 trak Cold og Høst sig tilbage fra direktionen og 1925 desuden Reinhardt hvorefter A. var administrerende direktør til sin død. I hans direktionstid moderniserede og udviklede DFDS i særlig grad sit materiel i landbrugseksportfarten samt i indenrigs- og Islandsfarten. A. var en af samtidens mest fremstående danske redere, men hans indsigt, virkelyst samt indflydelse rakte dog langt ud over denne erhvervsgren hvorfor han utvivlsomt må karakteriseres som en af sin samtids ledende forretningsmænd. De tillidshverv som såvel staten som hans standsfæller overdrog ham vidner tilstrækkeligt herom, og man må i denne forbindelse særlig fremhæve hans betydelige forhandlingsevne. Under krigen var han således en af Danmarks delegerede ved forhandlingerne med den engelske og tyske regering 1917–18 og ved forhandlingerne i Washington 1918 om den danskamerikanske handels- og skibsfartsoverens-komst. Han var næstformand for Dampskibsnævnet, formand for dets forretnings- og likvidationsudvalg til dettes ophør 1921 samt medlem af bestyrelsen for Krigsforsikringen for danske skibe 1914–23. 1911–20 var han medlem af Sø- og handelsretten. I Dansk Dampskibsrederiforening var han sekretær (1894–1914), næstformand (1912–21) og fra 1925 til sin død formand. På denne post lagde han vægt på at skabe større lydhørhed for skibsfartserhvervet og dets betydning i offentlighedens bevidsthed; han tog således initiativet til oprettelsen af Søfartsrådet (1.1.1927) hvis formand han blev, ligesom han udvirkede at Rederiforeningen siden 1926 har udsendt sin egen årsberetning. A. har på forskellig måde vist sin interesse for sømandens vel, bl.a. var han medlem af repræsentantskabet for den danske afdeling af Foreningen for skandinaviske søfartshjem i fremmede havne, medlem af bestyrelsen for stiftelsen "Georg Stages Minde" samt medlem af bestyrelsen for Foreningen til søfartens fremme. A. nød megen anseelse i internationale rederikredse og deltog med iver i det skandinaviske og internationale samarbejde på dette område. Det skyldtes også hans initiativ at Danmark deltog i den internationale skibs-fartsudstilling i Antwerpen 1930. 1919 valgtes A. til medlem af Privatbankens bankråd, og i sommeren 1927 indtrådte han i bankens delegation som dennes næstformand. I denne egenskab fik han efterhånden kendskab til bankens vanskelige stilling og blev følgelig i kraft af sin fremstående position og fremragende forhandlingsevne hovedmanden i arbejdet for bankens rekonstruktion i efteråret 1928. Efter bankens ekstraordinære generalforsamling 5.12. s.å. valgtes han til formand for bankens repræsentantskab og bestyrelse og blev genvalgt hertil til sin død. A. var endvidere formand for en lang række bestyrelser, bl.a. for skibsværfterne i Helsingør og Frederikshavn. Endelig blev han i 1931 medlem af statsministeriets økonomiske råd.

Familie

Forældre: skibsbygger Johan Edvard A. (1841–1919) og Laura Mathilde Frederikke Mogensen (1844–1913). Gift 7.6.1900 i Kbh. (Matth.) med Ellen Nyholm, født 25.6.1874 på Dueholm, Mors, død 29.4. 1946 i Kbh., d. af proprietær Nicolai N. (1844–1921) og Olivia Wulff (1849–77).

Udnævnelser

R. 1918. DM. 1922. K.2 1927.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Jensenius, ca. 1929. Foto.

Bibliografi

Børsen 1.3.1932. Åge Heinberg: Danske erhvervsmænd II, 1933 21–24. E. Maegaard og i. Vestberg: Dansk dampskibsrederiforening 1884–1934, 1934. Børsen 22,5.1935. Hans P. Carl: Træk af dansk skibsfarts hist, 1949. Poul Graae: Hundrede år på havene. Det forenede dampskibs-selskab 1866–1966, 1966. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Fode, Jens Vestberg: A.O. Andersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285950