Dominicus Baetiaz, 1591-1607, bygmester. B. hvis levned og virke kun er yderst sparsomt belyst i kilderne nævnes 1600 som bygmester i Nyborg len. Formentlig er han identisk med den Dominicus bygmester hvis datter Margrethe 1591 begravedes i Nørre Nærå kirke, og som 1597 i sin egenskab af bygmester på teglgården ved Ulfeldtsholm (idag Holckenhavn) fik udbetalt 100 dlr. for mursten leveret til kongens brug. Endnu 1607 omtales Dominicus bygmester boende ved Ulfeldtsholm i forbindelse med byggearbejder på tårnet ved Nyborg slot. – B.s tilknytning til Holckenhavn i tiden o. 1600 sandsynliggør at han er bygmester for de tilbygninger ved herregårdens nordre og østre fløj der opførtes efter 1596 af Jacob Ulfeldt d.y. Derimod er det mere usikkert om han også skulle være ophavsmand til selve disse fløje samt portfløjen der alle stammer fra en ældre byggeperiode (ca. 1580). Karakteristisk for såvel den yngre som den ældre del af Holckenhavn er en dekorativ behandling af teglmuren hvor brede felter adskilt af forsænkede fuger imiterer rustikakvadre. Over andet stokværks vinduer er murfladen desuden smykket med en klassisk guilloche. Rustikamuringen genfindes samtidig på de fynske herregårde Julskov, Lykkesholm (portfløj), Arreskov (tårn ved sydfløj, sydlige partier af vestfløj) og Harridslevgård (østfløjens kvistgavle) der alle er blevet tilskrevet B. Væsentlig mere tvivlsom er B.s andel i et tidligt jysk eksempel på kvadermuring, Sæbygård i Vendsyssel (ca. 1575) da intet bestemt vides om B.s virksomhed før 1591. Den brede guilloche fra Holckenhavn ses endvidere på kirketårnet i Ålum ved Randers der dog næppe af den grund behøver at være udført af B. da frisen begge steder direkte er kopieret efter en af den nordeuropæiske renæssances mest benyttede arkitekturbøger, Walter Rivius: Vitruvius Teutsch (1548). Af B.s navn må man slutte at der er tale om en indvandret kunstner selv om hans afstamning ikke lader sig fastslå med sikkerhed. En datters giftermål i Küstrin peger på en forbindelse med Nordtyskland hvor i øvrigt den norditalienske Pahr-familie praktiserede en beslægtet rustikastil ved slotsbyggeri i Mecklenborg (Güstrow). Den danske kvadermuring er imidlertid upudset i modsætning til den mecklenborgske rustika og knytter sig herigennem nærmere til norditalienske forbilleder.

Bibliografi

V. Lorenzen: Studier i da. herregårdsarkitektur i 16. og 17. årh., 1921 200 213–15. Samme: Dominicus Baetiaz, 1938 (Medd. fra foren. til gamle bygn.s bev. 3.r.III). Chr. Elling i Årbøger for nordisk oldkyndighed og hist., 1938 110–18. Svend Eriksen: Om vælske gavle, 1956 35–41 53 (Medd. fra foren. til gamle bygn.s bev. 7.r.IV).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig