Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Max Henius

Oprindelig forfatter AKamp
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Max Henius, 16.6.1859-15.11.1935, bryggeritekniker. Født i Ålborg, død sst., urne i Chicago. Efter skolegang på Ålborg latinskole studerede H. 1877–80 kemi på den polytekniske læreanstalt i Hannover, og 1881 tog han doktorgraden ved universitetet i Marburg. S.å. rejste han til Amerika hvor han i begyndelsen måtte ernære sig ved tilfældigt arbejde af forskellig art. Imidlertid oprettede han i Chicago sammen med dr. Robert Wahl firmaet Wahl & H., Analytical and Consulting Chemists som efter få års forløb omdannedes til Wahl-H. Institute of Fermentology og 1891 udvidedes med en bryggerskole, The American Academy of Brewing. Foretagendet voksede hurtigt i anseelse og kunne 1905 tage egen bygning i brug på Fullerton avenue. Med indførelsen af Emil Chr. Hansens metode til rendyrkning af gær, med en af H. patenteret ølbrygningsmetode og med opfindelsen af forskelligt bryggeriapparatur fik Wahl-H. Institute stor betydning for udviklingen af den amerikanske bryggeriindustri. H. var medforfatter af den meget anerkendte bryggerihåndbog Wahl-H. American Handy Book of the Brewing, Malting and Auxiliary Trades. I forbudstiden var bryggerskolens virksomhed indstillet 1915–32, og H. tog del i den offentlige debat med flere skrifter som vakte opmærksomhed, bl.a. Modern Liquor Legislation and Systems in Finland, Norway, Denmark and Sweden og Temperance and Revenue through Four Percent Beer. Indenfor de kemiske og bryggeritekniske videnskabelige foreninger i USA og England nød H. stor anseelse. 1911 var han generaldirektør for den 1. amerikanske bryggeriudstilling i Chicago og generalsekretær for den 2. internationale bryggerkongres. H. vandt sig i det hele taget et anset navn i sit nye fædreland, og 1914–20 samt 1925–31 sad han i bestyrelsen for Chicagos offentlige biblioteksvæsen, en tid som formand. Derimod afslog han alle opfordringer til at indtræde i politisk arbejde. Når H. også i Danmark har opnået stor anseelse skyldes det dog mindre hans faglige indsats end hans utrættelige og energiske arbejde for at styrke forbindelsen mellem danskamerikanerne og deres gamle fædreland. I 80erne og 90erne hørte han til den kreds af danske der samledes omkring "det runde bord" i Wilkens kælder i Chicago, senere knyttede han kontakter til andre danskamerikanske organisationer, hvilket resulterede i stiftelsen 1906 af Det danskamerikanske selskab, hvis formål især var at hente danske kunstnere på turné i USA. H. var sjælen i det danskamerikanske stævne i Århus 1909, og i forbindelse hermed opstod tanken om at erhverve et areal til udlæggelse som danskamerikansk nationalpark. Med H. som komitéformand organiseredes en indsamling, så et areal på 80 ha i Rebild bakker kunne indkøbes og 1912 overdrages til den danske stat. Ved senere køb er arealet mere end fordoblet. På H.s initiativ oprettedes 1930 udvandrerarkivet på Sohngårdsholm i Ålborg (i arkivet der nu har til huse andet steds i samme by kan "det runde bord" fra Wilkens kælder nu beses), og 1934 byggedes pionérblokhuset i Rebild bakker.

Også på mange andre områder har H. ved sit initiativ tjent Danmarks interesser. Han var med til at rejse den bevægelse blandt danskamerikanerne der fik præsident Wilson til at love at foreslå folkeafstemning i Sønderjylland efter første verdenskrig. Under krigen var han formand for Jacob A. Riis ligaen der havde til opgave at fastslå danskamerikanernes loyalitet overfor USA. På verdensudstillingen i Chicago 1933 hvor Danmark ikke var deltager, fik han arrangeret en præsentation af dansk naturvidenskab. H. blev æresmedlem af adskillige danske foreninger i USA og af amerikanske og danske bryggeriforeninger. 1929 blev han æresborger i Ålborg, 1932 ærespræsident for udvandrerarkivet og 1934 for Rebild National Park Board. I stort og småt var han på den tid drivkraften i den danskamerikanske bevægelse. Efter at have krydset Atlanterhavet i alt 80 gange døde han 1935 under et ophold i Danmark.

Familie

Forældre: fabrikejer Isidor H. (1820–1901) og Emilie Wasserzug (1839–1913). Gift 4.6.1883 i Chicago med Johanne Louise Heiberg, født 3.12.1860 i Ålborg, død 7.7.1934 i Chicago, d. af læge Emil Theodor H. (1820–93) og Johanne (Hanne) Henriette Jacoba Schmidt (1821–83).

Annonce

Udnævnelser

R. 1907. K..2 1911. F.M.l. 1925. K..1 1934.

Ikonografi

Buste af Sigvald Asbjørnsen, 1924 (Rebildparken) og af Carla M. Christiansen, 1931 (Wahl-Henius Institute, Chicago). Afbildet på sølvskjold, skænket H. af arner, bryggere 1933. Linoleumssnit af K. J. Almquist, 1938. Relief af A. Bundgaard (Sohngårdsholm). Mal. af Johs. Nielsen (bl.a. sst.). Mal. af Carl Holm (Wahl-Henius Inst., Chicago). Tegn. af I. Opffer (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

H. Cavling: Fra Amerika II, 1897 126. III. tid. 4.7.1909. M. Salmonsen: Brogede minder, 1913 169. Berl. tid. 15.11.1939. Politiken 16.11.1935. Kr. Hvidt: Danske veje vestpå, 1976 32. – Papirer i Udvandrerark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
A. Kamp: Max Henius i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291124