Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Benny Dessau

Oprindelig forfatter IGejl
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Benny Dessau, 15.1.1868-2.7.1937, bryggeridirektør. Født i Horsens, død i Hellerup, urne på Hellerup kgd. D.s far der var tobaksfabrikant og mægler i Horsens døde da D. var spæd, og han voksede op sammen med seks ældre søskende hos sin mor. Hun ernærede sig og familien ved en strikkemaskine og et butikslokale hvorfra hun sammen med sine to døtre solgte produktionen. Efter præliminæreksamen ville D., helst på Polyteknisk læreanstalt, men moderen afviste ønsket og fik ham på handelsvejen ligesom brødrene. Efter eksamen 1883 forlod han Horsens og kom i lære hos Oscar Prior i København. Da dette firma under krisen i 1880erne måtte indskrænke fortsatte D. hos Beckett & Meyer hvor broderen Hartvig havde fået sin uddannelse. Derefter opholdt han sig et halvt års tid i Hamburg og derefter henved et år i England hvor han arbejdede i en filial af en fransk bank.

Ved hjemkomsten ville D. egentlig have været ansat i brødrene Ballins garverivirksomhed hvor der var en stilling til ham. Svigerfaderen Philip Heyman fik ham imidlertid ansat hos sig som prokurist da D. blev forlovet med Paula Heyman. Efter et års forløb flyttede Heyman D. over til Tuborg som Heyman havde været med til at grundlægge 1873, og som han havde ledet siden 1880. Efter Heymans død 1893 blev D. driftsbestyrer på Tuborg året efter da virksomheden overgik til De forenede Bryggerier. For denne sammenslutning blev han direktør 1899. D. arbejdede ihærdigt for at gennemmodernisere Tuborg. Han udvidede kraftanlægget, og 1899 fik bryggeriet det første samlede køleanlæg med direkte ekspansion der blev etableret i Europa. Også markedsføringen havde D.s store interesse. Han stod bag en plakat- og etikette-konkurrence år 1900. J. F. Willumsen vandt førsteprisen med en øldrikkende mand på en plakat, men da D. så Erik Henningsens kendte "Tørstige mand"-plakat skal han have sagt: "Kunst har jeg ingen forstand på, men plakaten, det er den der!" Bedømmelseskomiteen havde placeret Henningsens på andenpladsen.

Da aftalen med Carlsberg blev indgået 1902 stod D. bag den på Tuborg-siden. I de gode år der kom frem mod første verdenskrig kom D. i politisk modvind. Uden noget større engagement følte han sig tilknyttet de radikale, og som erhvervsmand på disses liberale fløj der ønskede mindst mulig indblanding fra statens side. Da ministeriet Berntsen 1911 fremlagde forslag om bl.a. ølskat trådte D. hårdt op imod det. Det var den eneste gang han trådte i forgrunden i den offentlige debat. Hans opfattelse var den at brug af hjemlige produktioner som beskatningsobjekter nærmest var misbrug. Han foretrak i stedet importvarer til dette brug. Mens diskussionen om ølskatten stod på var bryggeriernes økonomi iøjnefaldende god, og aktierne steg i spring. Situationen førte til et hårdt angreb fra professor L. V. Birck, ikke mindst på D. personlig. Han blev tillagt hovedansvaret for en varefordyrelse der blev iværksat ved tilsløring af bryggeriernes virkelige produktionsøkonomi. D. svarede hårdt igen, men Bircks angreb blev sat i relief da De forenede Bryggerier ved slutningen af 1913 anvendte 2-3 millioner kroner til udstedelse af friaktier. D. kom i Industriforeningens repræsentantskab 1907, og blev medlem af det første Industriråd 1911. Under første verdenskrig var D. blandt de mest fremtrædende i Industrirådet; han var medlem af Englandsudvalget og formand for kulfordelingsudvalget. Bryggerierne var i øvrigt stærkt organiseret i Bryggeriforeningen som D. blev formand for 1914. Ikke ret mange foranstaltninger kom bag på branchen, og da der 1915 kom forbud mod anvendelse af dansk byg til ølbrygning sikrede man sig ved køb i Amerika så produktionen kunne opretholdes.

Annonce

Efter første verdenskrigs afslutning mødte D. nogle vanskeligheder. Efter rekonstruktion af Ballingarverivirksomheden måtte han forlade bestyrelsen for denne under ublid kritik; han var en nær personlig ven af Max Ballin der skød sig 1921. Rekonstruktionssagen tog så hårdt på D. at han måtte sygemeldes en kort tid. 1923 blev D. fungerende formand for Industrirådet. Da formanden skulle vælges 1924 gjorde Tekstilfabrikantforeningen indsigelse mod D. som kommende formand på grund af bankkommissionens betænkning der stillede ham i et mindre godt lys. Bankkommissionens formand var imidlertid D.s ærkefjende L. V. Birck som D. nu tog anledning til at anklage for en menneskealders forfølgelse og antisemitisme. Af det nyvalgte repræsentantskab udgik en bestyrelse som konstituerede sig med D. som formand. Han gik af allerede 1926 og fortsatte derefter som menigt medlem. I sine formandsår styrede han mod en industripolitik i forståelse med socialdemokratiet. I slutningen af 1920erne og i 1930erne var D. travlt beskæftiget med moderniseringer på Tuborg. 1927-33 blev de gamle dampkedler erstattet med vandrørskedler, og større byggearbejder blev udført. Hertil kom hans store interesse for Tuborg havn der skylder ham sin tilblivelse 1929 i sin færdige form.

Et af D.s forbilleder var C. P. Tietgen, og Privatbanken, Tietgens bank var foruden svigerfaderen Philip Heymans bank også D.s og Tuborgs. Da den 1928 måtte standse sine betalinger var D. den der med direktør Poul Andersens ord bragte "en væsentlig del af de beløb til veje, som var nødvendige for at gennemføre rekonstruktionen". 1934 blev han formand i Privatbankens bestyrelse og repræsentantskab. 1931 stiftede han Tuborg-fondet der skulle virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. D. tilhørte anden generation af de store foretagere. Han havde sans for den industrielle udviklings sociale og politiske perspektiver. Ind imellem var han i den situation at meningsforskellene mellem ham og socialdemokratiet ikke forekom hans fæller særlig iøjnefaldende. Han stilede altid mod en modus vivendi også fordi han støttede sig på et helheds- og ikke et klassesynspunkt. Han mente at de for ham rigtige erhvervstanker nok skulle finde støtte i almenfornuften, ligesom han var overbevist om at de store foretagere var besat af pligtfølelse således at deres virketrang gav sikkerhed for at deres penge kom til at arbejde for samfundet først og fremmest.

Som formand for Komiteen for udstillinger i udlandet havde D. hovedansvaret for den danske indsats ved de forskellige verdensudstillinger i 1920'erne og 1930'erne. Under første verdenskrig udførte han humanitært arbejde som medlem af regeringens Komité til internering af krigsfanger og ledede Røde Kors' afdeling for vareforsendelser til krigsfanger. Blandt D.s mange interesser var bestyrelsesarbejde i Københavns Idrætspark, Tivoli, KTAS, Foreningen Norden, formandskabet i Kunstindustrimuseet fra 1927 og for Det danske hus for studerende i Paris samt præsident for Danmarks naturvidenskabelige samfund. Hertil kom hans levende interesse for Det kongelige teater for hvilket Borgbjerg forgæves tilbød ham chefposten.

- Af B.s ældre brødre etablerede Hartvig Salomon Dessau, født 10.5.1854, død 22.4.1920, sig 1883 i kolonialbranchen og fik en betydelig forretning især i sukker og mel. Han benyttedes meget i erhvervets organisationsarbejde, hvor han kæmpede for handelens frihed mod statsindgreb. R. 1916. - Harry Dessau, født 8.7.1862, død 27.6.1915, dannede 1902 af Bierfreunds Dampvæveri, Slotsgades Dampvæveri og Odense Hvidevarefabrik A/S Mogensen & D.s Væverier. Han var i en årrække formand for Tekstilfabrikantforeningen, og 1906-15 medlem af Arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse. R. 1912.

Familie

Forældre: mægler Salomon Isac D. (1825-69) og Flora Meyer (1827-96). -6.9.1891 i Kbh. (Mos.) med Paula Heyman, født 13.11.1870 sst. (Mos.), 11.8.1951 i Hellerup, d. af grosserer, senere etatsråd Philip W. H. (1837-1893) og Hanne Emilie Adler (1839-1917). - Far til Einar D. Bror til Martin D.

Udnævnelser

R. 1912. DM. 1914. K.2 1918. K.1 1928. FM.1. 1932.

Ikonografi

Mal. af H. Vedel, 1919 (Bryggeriforeningen) og af V. Irminger, 1923 (Tuborg). Tegn. af Johan Rohde, 1925, litograferet af ham selv. Mal. af Jul. Paulsen, 1928 (industrirådet). Buste af L. Brandstrup, 1931 (Tuborg). Relief af Hans Syberg, 1933 (Det da. hus for studerende i Paris). Mal. af L. Find, 1934 (Fr.borg). Tegn. af Leon Salles, 1937, gengivet i stik. Foto.

Bibliografi

B. D. i Berl. tid. 1.10.1934. Interview i Børsen 13.5.1933. - Karl Meyer: De forenede bryggerier 1891-1916, 1916. Aage Heinberg: Danske erhvervsmænd II, 1933 85-91. Carl Jacobsen i Bryggeritid. XL, 1937 85-90. Børsen 3.7.1937. Århus stiftstid. s.d. Arbejdsgiveren, 1937 245. Anders Vigen: B. D., 1950. K. L. Jarnhus i Tuborg KB posten, jubilæumsnr., 1973. Birgit Nuchel Thomsen: Tuborg 1873-1973, 1973. - Levnedsberetning i ordens-kapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Gejl: Benny Dessau i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288819