Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Jørgensen

Oprindelig forfatter HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jørgen Jørgensen, Jørgen Jørgensen (Ullerup), 7.6.1891-5.7.1963, minister for offentlige arbejder, gårdejer. Født i Ullerup på Fyn, død sst., begravet i Skamby. Efter folkeskolen uddannedes J. ved landbruget og gennemgik fodfolkets underofficersskole da han under første verdenskrig var indkaldt til sikringsstyrken. Fra 1909 bestyrede, senere forpagtede han slægtsgården som han 1927 blev ejer af. Politisk blev han under krigen vundet for den nationale konservatisme af Aage Kidde og J. Christmas Møller. Han blev formand for Otterup K.U. og valgtes 1922, opstillet af provinsens K.U. mod en københavner, til K.U.s landsformand. Han beholdt formandsposten til 1925 og fortsatte sit politiske virke på lokalt plan som medlem af Skamby sogneråd 1925–46, sognerådsformand 1933–46, og som medlem af Odense amts sognerådsforening 1929–37. Desuden sad han i bestyrelsen for Nordfyns landboforening 1931–36 og var formand for det nordfynske jernbaneselskab 1937–52. Hans indgående indsigt i kommunale forhold førte ham ind i skatte-lovskommissionen af 1937, i landsoverskatterådet 1937–38 og i ligningsrådet 1938–52. Under brydningerne i det konservative folkeparti i 1930erne stod han Christmas Møller nær og var 1937–39 næstformand i partiets landsorganisation. På opfordring fra Christmas Møller lod han sig ved april valget 1939 opstille til landstinget som tilhænger af grundlovsforslaget som Christmas Møller havde sluttet forlig med regeringen Stauning-Munch om. J. blev valgt og indledte dermed et rigsdagspolitisk arbejde der varede til hans død. Forud for valget til landstinget havde han været kandidat for de konservative ved samtlige folketingsvalg efter 1920, men uden at opnå valg. Han var således trænet politisk og besad en betydelig erfaring på det kommunale, skattemæssige og landbrugspolitiske område. Han følte sig dog aldrig som agrarpolitiker og skyede i det hele outrerede standpunkter. Han var en smidig og fremkommelig forhandler, men altid på det rene med hvor langt han kunne og burde gå. Han havde den gode skik kun at tale, når han havde noget reelt at sige, og talte klart og kort, just som det påskønnedes i landstinget. Hans fremtræden var nobel, jævn og stilfærdig, hans væsen retlinet og præget af et fynsk lune der lod ham holde distance til problemerne så han kunne se dem i de rette proportioner. 1944–50 var J. formand for den konservative lands-tingsgruppe og blev ved dannelsen af regeringen Erik Eriksen-Ole Bjørn Kraft 1950 formand for den konservative rigsdagsgruppe og medlem af forfatningskommissionen. Ved 1950-valget forlod han landstinget og valgtes til folketinget i Svendborgkredsen som han repræsenterede til sin død.

J. havde undslået sig for at blive minister 1950, men overtog ministeriet for offentlige arbejder ved Victor Larsens død 1952 og gennemførte i sin kun 17 måneder lange ministertid forberedelserne til dæmningen fra Tåsinge til Siø, forudsætningen for Langelandsbroen, og til bilfærgeruten Halsskov-Knudshoved. Efter regeringens fratræden genindtrådte J. i de fleste af de hverv han havde frasagt sig ved sin indtræden i regeringen, således ligningsrådet, arbejdsnævnet og repræsentantskabet for Fyens Landmandsbank, og 1955 indvalgtes han i bestyrelsen for Fyens Stiftstidende. Han havde efter folketingsvalget 1960 meddelt Svendborgkredsen at han ikke ville stille sig ved et kommende valg, men døde inden hans sidste valgperiode var udløbet. Hans landligt forankrede konservatisme var i hans parti en modvægt mod en industrielt præget storbykonservatisme.

Familie

Forældre: gårdejer Jørgen J. (1847–96) og Gertrud Kirstine Jørgensen (1863–1931). Gift 14.10.1921 med Ingeborg Eilersen, født 2.6.1901 i Skamby, d. af fabrikant Niels E. (1872–1945) og Trine Rasmine Marie Rasmussen (1869–1962).

Annonce

Ikonografi

Afbildet på A. Tørsleffs mal. af grundlovens underskrivelse, 1953 (folketinget). Foto.

Bibliografi

Billeder af rigsdagens hist., red. Aage Svendstorp og Chr. Torpe I–II, 1947. Fyens stiftstid. 6.7.1963. Berl.tid. s.d. Det konservative folkepartis hist. i et halvt årh., ved Jørgen Hatting m. fl. I-IV, 1966. De danske ministerier 1929-53, ved Tage Kaarsted, 1977.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: Jørgen Jørgensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292355