Jacob Fortling

Jacob Fortling, 23.12.1711-16.7.1761, stenhugger, lervare-fabrikant, arkitekt. Født i Bayreuth, død på Kastrupgård, begravet i Kbh. (Petri k.). F. kom 1729 til Kbh. hvor han tidligt fik arbejde som stenhugger ved en række kongelige bygninger. 1738 opnåede han borgerskab som stenhugger og 1741 status som mester i murer- og stenhuggerlavet, ligesom han s.å. blev udnævnt til hofstenhugger. I den følgende periode udfoldede han en større aktivitet som leverandør af byggematerialer. 1744 fik han privilegium på at bryde sten i Akershus stift og anlagde her bl.a. marmorbruddene i Lier på gårdene Tranby og Håberg. Det sidste solgte han 1750 til hofbygmester N. Eigtved. 1759 fik han også privilegium på at bryde sten i Trondhjems stift. Sin største indsats ydede F. dog ved anlæggelsen af en efter datidens forhold imponerende industrivirksomhed i Kastrup på Amager. 1747 fik han privilegium på at bryde kalk på Saltholm, 1749 på at anlægge et kalkværk og 1751 et mur- og tagstensbrænderi i Kastrup. 1752 oprettede F. et kalk- og teglværk i Odsherred hvorfra han med eget fartøj fragtede kalk og "Porcelainsjord" til Kastrup. Da den kgl. ovnfabrik ved Blåtårn ophørte 1754 ansøgte F. om at materiel og personale herfra måtte overgå til den "porcelænsfabrik" (dvs. fajencefabrik) han allerede havde under opførelse i Kastrup. Tilladelsen blev givet, og 27.6.1755 fik han privilegium på at "fabriquere og forarbeide alle Slags Steentöyer og Porcelain med Glassur og uden Glassur af hvad Navn nævnes kand", dog med én undtagelse, nemlig de blåmalede fajencer som fabrikken i St. Kongensgade havde eneret på. Hermed var grunden lagt til den fajence-fabrik der både for datiden og nutiden skulle komme til at stå som landets førende i såvel kunstnerisk som håndværksmæssig henseende. Den blev ledet af en indkaldt fransk porcelænsmaler fra Hannong-fabrikken i Strasbourg, Johann Georg Richter, og i de bedste af fabrikkens fajencer er såvel form som dekoration et fornemt vidnesbyrd om den franske traditions omplantning til dansk jord. Udover fajencer, mur- og tagsten havde man en omfattende produktion af sirupskrukker og sukkerforme. Desuden omfattede virksomheden Kastrup hovedgård med landbrug, ølbrygning, brændevinsbrænderi, bagning m.m. Ved F.s død 1761 overtoges virksomhedens ledelse af hans enke, men allerede året efter solgte hun. Fabrikken førtes videre under skiftende ejere, og 1781 så man sig nødsaget til at opgive den allerede hensygnende fajenceproduktion til fordel for det engelskprægede stengods der på grund af sin prisbillighed konkurrerede den gamle fajence ud. Stengodsproduktionen blev ledet af J. C. L. Mantzius og fortsatte til 1796, muligvis lidt længere. Ved siden af sin industrielle virksomhed virkede F. også som arkitekt. Han blev 1756 udnævnt til hofbygningsinspektør og 1760 til kgl. bygmester i Kbh., på Sjælland og Falster, idet generalbygmester Laurids de Thurahs embede efter hans død blev delt mellem F. og G. D. Anthon. F. var selv bygmester for fabriksanlægget i Kastrup (1749-53) hvis hovedbygning med sin liséndekorerede facade viser indflydelsen fra Eigtved. I sin korte embedstid nåede han dog kun at udføre mindre, offentlige opgaver; han har bygget kommandantboligen på Rosenborg (nu direktørbolig) i stedet for et ældre, af Lambert v. Haven opført hus som blev nedrevet, ombyggede 1756 Holsteins palæ i Stormgade, 1760-61 damebygningen og marskalhuset på Fredensborg og gav 1761 tegning til hovedbygningen på civiletatens materialgård ved Frederiksholms kanal som dog først blev opført 1771 af G. D. Anthon. Endelig påbegyndte han opførelsen af et gravkapel til A. G. Moltke ved Karise kirke (fuldført 1766 af C. F. Harsdorff).