Bent Exner

Bent Exner, 12.11.1932-23.8.2006, guldsmed. Født i Hald, død i Pandrup, begravet på Jetsmark kirkegård, Pandrup. E. er navnlig kendt for sine smykker som han s. m. sin kone Helga Exner både tegnede og udførte. De er begge fuldt uddannede guldsmede, E. i Danmark og Tyskland, H. E. i Tyskland, og de fik fælles værksted 1961-83. Der kan ikke skelnes mellem deres arbejder. E. lavede især halsringe med rigt varierede vedhæng, armbånd og fingerringe, og deres arbejder er normalt udført i lueforgyldt sølv med indfattede perler og smykkestene. Det karakteristiske ved E.s smykker kom især frem efter at de med deres hjem og værksted flyttede fra en frodig, østjysk fjordegn til Rødehede i Vendsyssel. I bevidst modsætning til menneskets former og bevægelser udformede de deres smykker i en stram, geometrisk, næsten arkitektonisk kantethed hvor lyset spiller i bevægelige vedhæng og spejler sig i de enkelte komponenter, i lueforgyldningens ædle glans og i de indfattede stenes og perlers prægnante placering. E.s originale smykkestil kunne netop i kraft af symmetrien i den arkitektoniske opbygning med held overføres til større kirkelige udsmykninger med fx korset som bærende motiv. Derudover formgav de og udførte altersølv, rektor- og borgmesterkæder o.m.a. E. arbejdede ofte sammen med sin bror og svigerinde, arkitekterne Johannes og Inger Exner, bl.a. i forbindelse med Nørre Uttrup kirke i Ålborg, 1977 og Lyng kirke i Frederecia, 1994, hvor E. har udarbejdet et tredimentionalt kors til alteret. 2004 udførte han til Hals havn en 12 m høj skulptur, Smykket, som er en fingerring i overstørrelse.

E. var gæstelærer ved guldsmedehøjskolen og skrev Færøsk kirkesølv, 1975 og Smykker, 1984. De har haft separatudstillinger i bl.a. Kunstindustrimuseet 1969 og 1976 og deltaget i de fleste udstillinger af kunsthåndværk, ligesom deres arbejder er indkøbt af Kunstindustrimuseet og flere andre museer i ind- og udland, bl.a. Louvre, Paris. Han var medlem af Vrå-udstilling fra 1969 og til sin død. Ægteparret E. fik Lunningprisen 1969. E. modtog Statens kunstfonds livsvarige ydelse 1998.