Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harald Jensen

Oprindelig forfatter OBertolt
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Harald Jensen, 24.8.1889-31.12.1929, typograf, politiker. Født i Smalby ved Brønderslev, død i Kbh., urne på Sundby kgd. Som typograflærling under den socialdemokratiske ungdomsbevægelses gennembrud stiftede J. 1906 en afdeling i Brønderslev og valgtes 1910 til formand for landsorganisationen Socialdemokratisk ungdomsforbund. 1913 gik han af som formand og var til 1915 redaktør af forbundets organ Fremad. I begge egenskaber lagde han vægt på at skabe et godt forhold til partiet; han rejste, efter at antimilitarismen de første år havde været ungdomsbevægelsens fanemærke, agitationen for forbedrede lærlingeforhold og fremhævede stærkt betydningen af et systematisk oplysningsarbejde blandt arbejderungdommen. 1908 blev han svend, flyttede 1910 til Kbh. og arbejdede ved faget til 1924. Han tog livlig del i det fagorganisatoriske arbejde, var 1915–20 medlem af fagforeningens bestyrelse og 1917–26 af typografforbundets hovedledelse. Også politisk var han aktiv. Han var medlem af socialdemokratiets hovedbestyrelse 1916–20, og han blev opstillet til folketinget 1918 i Kbh.s 3. kreds og 1920 i Nørre Sundby, valgtes sidstnævnte sted 1924 og genvalgtes 1926 og 29. På rigsdagen var han sit partis ordfører ved behandlingen af lærlingelov, udvandrerlov, aktieselskabslov m.fl. og var den drivende kraft bag den nye aftenskolelov der vedtoges 1930 efter hans død. Han var også medlem af arbejderkommissionen af 1925. – Sin egentlige livsgerning lagde J. dog i arbejdernes oplysningsbevægelse. Som studieleder i ungdomsforbundet 1918–20 var han banebryder for studiekredsen om arbejdsmetode. Han skrev derom i Fremad og udgav pjecen Bliv viis, 1919. Andre småskrifter fra hans hånd er Kongedømmet af Guds Naade, 1918, Er Arbejderdiktatur berettiget?, 1919, Ungdom, 1924 og Lærlingen, Mesteren og Forældrene, 1926. Han var medlem af det udvalg som forberedte oprettelsen af Arbejdernes oplysningsforbund 1924 og valgtes s.å. til leder af dettes virksomhed. I løbet af de få år der var levnet ham, lykkedes det ham at samle bestående og skabe nye institutioner for arbejderoplysning, så bevægelsen vandt fodfæste over hele landet og blev en faktor i dansk kulturliv som man har sidestillet med folkehøjskolen. Han var også talsmand for højskoletankens udbredelse blandt arbejdere, og han var i spidsen for erhvervelsen af Roskilde højskole for arbejderbevægelsen 1929. J. var i udpræget grad mild i formen, men stærk i sagen. Han øvede en betydelig indflydelse på sit slægtled inden for arbejderungdommen, for hvem han fremfor nogen anden var et samlingsmærke og en lærer.

Familie

Forældre: murer Jens Anton J. (født 1859) og Trine Christensen (1855–1918). Gift 8.10.1910 i Nørresundby (b.v.) med Anna Christiansen, født 23.6.1889 i Hjørring, d. af kro- og husejer Godik C. (1851–1921) og Laura Marie Vilhelmine Gade (1860–1935).

Ikonografi

Mal. af Johs. Glob, 1930 (AOF i hovedstaden). Foto.

Annonce

Bibliografi

H. J.: Et udvalg af artikler og taler, 1949. – Socialdemokraten 1.1.1930. H. P. Sørensen i Socialisten, s.å. 53–56. Samme i Arbejderhøjskolen, 1950 23–29. Roar Skovmand: Lys over landet, 1949. Ernst Christiansen: -men det gik anderledes, 1960.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Oluf Bertolt: Harald Jensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292025