Oluf Schæbel

Oluf Schæbel, Oluf Conradus Schæbel, 6.7.1862-18.1.1918, kunstsmedemester. Født i Kbh. (Frue), død på Frbg., begravet sst. Smedeslægten S., der var indvandret fra Tyskland omkring 1700, kan i lige linje føres tilbage til Hans S. (død 1728), og det fulgte af sig selv at S. oplærtes i faderens værksted hvorfra han blev svend 1881. Han uddannede sig yderligere 1883–87 på rejser i bl.a. Tyskland, Schweiz, Italien og England. 1892 etablerede han sig selvstændigt, mens faderens forretning førtes videre af broderen Albert Diderik S. (1861–1916). Ved broderens død overtog S. også denne forretning, og ved S.s død førtes begge forretninger – fagets førende arbejdssted, som det hed i samtiden – videre af enken og sønnen, Henning Ferdinand S. (f. 1896), der foruden smedehåndværket optog gas-, vand- og elinstallation. Denne fortsatte efter moderens død begge firmaer videre til 1937 da de blev sammensluttet under firmanavnet Oluf og Ferd. S. Firmaet eksisterer endnu – uden for slægtens eje – som O. og F. S.s Eftf. S. vandt ved sin faglige dygtighed stor anseelse og benyttedes i betydeligt omfang ved arbejder til offentlige og private bygninger: gitre, låger, porte, facadebeklædninger og lamper til inde- og udebrug i såvel hovedstaden som på landet (Kbh.s rådhus, hovedbanegården, KTAS' hovedcentral, hovedpostkontoret, Hotel d'Angleterre, Royal og Paladshotellet, flere af stormagasinerne og godser). Samtidig lagdes der stærkt beslag på hans repræsentative personlighed inden for hans fagfællers kreds. Han fik efterhånden sæde i de betydende organisationer der stod hans fag nær. Han var bisidder i smedelavet, næstformand i Håndværkerforeningen og sad bl.a. i bestyrelserne for Forening for kunsthåndværk (1907–13), Teknologisk institut (1913–18) og Historisk-teknisk samling (1911–18), ligesom han var repræsentant i Fællesrepræsentationen for dansk industri og håndværk og arbejdsgiverforeningen.